En sundhedsplejerske svigter sit barn
Ida Jessen
Børnene
320 sider - 299 kr.
Den første tid som nyuddannet sundhedsplejerske, angsten for at overse noget, indretningen af undersøgelseslokalet på skolen og gode råd fra den erfarne kollega. Det er nogle af ingredienserne i Ida Jessens meget roste roman "Børnene".
Jeg synes altid, det er interessant at se, hvordan forfattere beskriver sygepleje og sygeplejersker, og her er det altså en sundhedsplejerske, der har hovedrollen. Arbejdsbeskrivelsen er ifølge min kilde i sundhedsplejen godt ramt. Det er nu ikke kun derfor, syge- og sundhedsplejersker skal læse bogen. Det skal de, fordi det er en bog om moderne kvindeliv, om prisen for at udleve lysten til forelskelse og sex, som hovedpersonen Solvej må betale - hvilket hun langt fra havde regnet med. Solvej følger sine eller mændenes lyster, men får også lagt sit eget barn ned på vejen, og det har i flere omgange voldsomme konsekvenser for hende.
Bogen begynder med, at Solvej flytter til Nordjylland, fordi hun har forladt sin mand til fordel for en forelskelse. Eksmanden er efterfølgende flyttet til Hvium, en lille by på kanten af Limfjorden, og hvis Solvej skal gøre sig håb om at se sin datter, må hun følge efter. Byen ligger langt ude på landet, hvor enhver passer sit. Her er vi vidne til Solvejs etablering i lokalsamfundet, hendes op- og nedture, veninder, mænd og forholdet til datteren Christiane. Det er en beskrivelse, der strækker sig over en årrække, fra Solvej er i trediverne, til hun er en moden kvinde.
Naturen er stilfærdigt med i hele romanen, og det fik mig til at tænke over, hvordan vores samspil med vind og vejr er. Jessen registrerer gennem hele bogen minutiøst og dygtigt den stemning, som vejret anslår. Måske for at vise at vi er et sted, hvor vejret ikke kan gemmes væk i byens travlhed og liv.
Som erfaren og moden sundhedsplejerske er Solvej afholdt og agtet i lokalsamfundet. Hun har trods enkelte faglige brølere i bagagen stort set formået at efterleve sin kollegas gode råd.
"Som sundhedsplejerske skal man huske tre ting," sagde Margit Iversen. "Man skal have en passende opførsel, man skal være rummelig og se bort fra sin egen indskrænkning, og så skal man forstå, at man er vigtig for moderen. Hun glemmer aldrig én."
Sådan råder den erfarne sundhedsplejerske sin unge kollega.
Hvad hun ikke ved er, at den unge kollega allerede har svigtet sit eget barn og kommer til at gøre det igen. Ingen sol vej.
Af Jette Bagh, fagredaktør på Sygeplejersken.
Om sundhedsvæsenets skadelige virkninger
Lotte Hvas, John Brodersen, Birgitta Hovelius (red.)
Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning
338 sider - 299 kr.
39 læger, som arbejder i eller med almen praksis, gør sig i denne artikelsamling, udgivet af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, alle de bekymringer for det primære sundhedssystem, der kan skrabes sammen.
Artiklerne er bygget op omkring den skandinaviske lægevirksomhed i primærsektoren og henviser til undersøgelser og erfaringer i hele Skandinavien. Bogen er således primært et forsøg på at gøre status over, hvordan de gode, præventive hensigter, som i stigende grad anbefales, virker. Det er, mener bogens redaktører, alt for sjældent, at man får gennemdiskuteret de negative konsekvenser af forebyggelse, risikofokusering og medikalisering af hverdagsproblemer.
Problemet er bl.a., at hvis alle risikofaktorerne inddrages, så er under 20 pct. af befolkningen sunde. Der sluges et svimlende antal tabletter for forhøjet blodtryk for at forhindre et skuffende lille antal kardiovaskulære sygdomme. Endelig må det i det hele taget vække til eftertanke, at selv om vi aldrig har været raskere, går vi langt hyppigere til læge. Pga. risikofokusset kan man ikke længere tillade sig at være syg.
Derudover behøver man ikke at være rigtig syg for at få en sygemelding. Hvis der er andre trivselsproblemer, kan det hurtigt udløse et stykke papir. Er man en flittig forbruger af disse sociale sygemeldinger, er man desværre også et dårligt liv, som risikerer tidlig død. Så den praktiserende læge må tænke sig om, når der skrives sygemeldinger. Og sådan er sundhedens veje og vildveje fulde af ubehagelige overraskelser.
Der er iblandt lidt mismodigt navlepilleri, hvor det antydes, at det er synd for lægen. Men det er ret forståeligt, når man tænker på, at hvis alle gode præventive informationer og undersøgelser skal spredes ud til samtlige patienter i almen praksis, skal lægen bruge omkring syv timer om dagen på information.
Alligevel er bogen bedst, der hvor patienten trækkes ind som eksempel. Historien om den 72-årige Signe og alle hendes risici gør indtryk. Ligeledes opsummerer Lotte Hvas i den afsluttende artikel smukt hele problematikken ved at fortælle om den midaldrende mand, der opsøger hende for at få hjælp mod søvnbesvær, humørsyge, energimangel, potensproblemer og utilstrækkelighedsfølelse i forhold til sit arbejde. Manden har været på nettet, har besvaret Psykiatrifondens spørgeskema og er blevet anbefalet at spørge sin læge. Men Hvas synes ikke, at han er deprimeret. Men medicinalindustriens dygtigt markedsførte tilbud stopper ikke ved antidepressive midler. Det kan jo være, at manden har andropause og mangler et skud testosteron, eller skulle man give ham et potensmiddel, så han i det mindste kan få erektion, eller måske et hårmiddel mod de høje tindinger" Der er ikke nogle enkle svar, men en formodentlig frugtbar samtale om livets op- og nedture er både tidskrævende og på kanten af nogle praktiserende lægers kompetence.
Der er et veludbygget emneindeks bagest i bogen.
Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.
Et bud på en virtuel afasipædagogik
Ulla Konnerup, Marianne Riis, Søren Skøtt Andreassen & Lone Dirckinck-Holmfeld (red.)
IKT og Læring - reflekteret praksis
Aalborg Universitetsforlag 2009
140 sider - 198 kr.
Det er prisværdigt, når praktikere vil dele deres reflekterede erfaringer og teoretiske viden, som i denne antologi om brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), til at støtte læring. De syv artikler er skrevet ud fra syv afgangsprojekter fra Master i IKT og Læring-uddannelsen ved Aalborg Universitet. Bogen er også et mindeskrift for en af uddannelsens pionerer Bo Fibiger og et jubilæumsskrift over uddannelsens første 10 år. Kapitlet "IKT og Læring" er helliget det formål.
I "Den interaktive tavle i et interaktivt læringsmiljø" og "Sig noget - brug af digital lydteknologi i undervisningen" (Podcast) berøres to teknologier, der også er på vej ind i sundhedsuddannelserne. Forfatterne har mange ideer og refleksioner over, hvordan teknologierne kan integreres i undervisningen. Det er inspirerende stof for ledere, undervisere og curriculumplanlæggere.
I "Motivation og refleksion i e-læring - En begrebslig ramme" og "Læringsstile og kollaboration i blended learning - et uudnyttet potentiale for læring" fokuseres på læringsstile. Her i forhold til udvikling af spilbaseret undervisningsmateriale for medarbejdere i finanssektoren og som ressource i gymnasiet. Særligt gymnasieartiklen vurderes relevant for sundhedsuddannelsernes undervisere, pædagogiske it-koordinatorer og it-superbrugere, da den også fokuserer på, hvorledes it kan indrettes med henblik på at fremme refleksion og meta-refleksion.
Artiklen "Kognitiv empowerment gennem virtuelle fællesskaber" omhandler udvikling af videokonference og socialt software til skabelse af virtuelle praksisfællesskaber i genoptræning af afasiramte mennesker, så disse kan genopbygge identitet, livskvalitet og samfundsdeltagelse. Forfatterne giver et bud på en virtuel afasipædagogik, som alle, der omgås afasiramte mennesker, kan lære af. Artiklen kan derfor varmt anbefales til kliniske sygeplejersker, som arbejder med genoptræning af kommunikativt hæmmede mennesker.
I "Organisatorisk implementering af informations- og kommunikationsteknologi" behandles implementering af it til kvalitetssikring på et dansk sygehus, samt hvordan man kan organisere uddannelse i at bruge den type værktøjer ved hjælp af IKT. Den indeholder mange gode refleksioner og er relevant for ledere, tillidsrepræsentanter og andre beslutningstagere i sygehussektoren, når IKT skal implementeres i den daglige kliniske drift.
Antologien er interessant for alle, for hvem livslang læring er blevet en del af dagligdagen, og hvor en reflekteret brug af IKT er blevet en del af den daglige praksis.
Jeg savner dog dato for, hvornår projekterne er udarbejdet. IKT udvikler sig hastigt i undervisningssammenhænge, hvorfor ny viden hurtigt bliver til gammel viden.
Men andre aktører må gerne følge Aalborg Universitet og udgive antologier fra deres masteruddannelser, idet der skabes både inspiration, iderigdom, kreativitet og ny viden i udarbejdelsen af masterprojekter.
Af Raymond Kolbæk, ansat på Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg - Den Sundhedsfaglige Højskole, Via University College.