Græske sygeplejersker må arbejde hårdere for færre penge

Millioner af grækere har i løbet af de seneste uger været på gaderne over hele landet og i flere omgange fuldstændig lammet transport både til lands, vands og i luften samt lagt tusindvis af arbejdspladser øde. Det er også kommet til voldelige sammenstød med politiet. Demonstrationerne er ikke en fornægtelse af problemerne, men en kritik af den måde, de løses på. Arkivfoto: Polfoto 

Grækenlands økonomi har skrantet i mange år, og de godt 11 mio. indbyggere har længe håbet på bedre tider. Men først nu er det for alvor blevet klart for enhver, at de bedre tider ikke kommer af sig selv. Grækerne har levet langt over evne for penge, de har lånt eller fået af EU, uden at pengene i tilstrækkelig grad er blevet brugt til investeringer. Situationen er alvorlig, og der er ikke andre til at betale regningen end grækerne selv.

Derfor har den græske regering annonceret en brutal spareplan, der vil skære dybt i den offentlige sektor. Den har ellers nydt livet som fedekalv i de år, grækerne troede, det gik godt. Efter chokket kommer pegefingeren og spørgsmålet om, hvis skyld det hele er, og hvis skuldre, der skal bære den tungeste byrde.

"Selvfølgelig forstår jeg mit lands behov, men regeringen tager ikke de rigtige skridt," siger Evaggelia Skondra, en 40-årig sygeplejerske, der arbejder på et børnehospital i Grækenlands tredjestørste by Patras.

Hun har 19 års erfaring fra både det private og offentlige sygehusvæsen, men er stadig ikke kommet op på det øverste løntrin. Hendes månedsløn ligger på 1.200 euro, ca. 9.000 kr., for en arbejdstid på 40 timer fordelt over fem dage om ugen.

Det offentlige sygehusvæsen er de seneste uger blevet en af de helt store syndebukke pga. lav effektivitet og høj korruption. De fleste grækere kender eksempler på hospitalslæger, som dukker op ved sygesengen og i helt klare vendinger beder om tusindvis af euro for at udføre de operationer, den græske stat ellers har stillet gratis til rådighed for sine borgere.

Den slags penge får Evaggelia Skondra ikke, og hendes løn hører heller ikke til blandt de bedste i den offentlige sektor. Derfor føler hun sig ramt urimeligt hårdt.

"Regeringen vil skære 30 pct. i helligdagstillægget og 12 pct. i de tillæg, vi får til basislønnen. For mig betyder det, at jeg vil miste halvanden månedsløn på et år. Det vil blive svært for os i min familie at betale vores afdrag og udgifter", siger hun.

Kronisk mangel på penge i den græske statskasse har sendt hospitalerne ned på et bemandingsminimum. Evaggelia Skondra fortæller om alvorlig mangel på personale overalt, om afdelinger med 40 patienter pr. sygeplejerske og en regering, der nu har indført ansættelsesstop for at spare yderligere.

"Vi er tvunget til at arbejde endnu mere, men for færre penge. Det skærer i hjertet," siger hun.

Tidlig pension

Allerede før den økonomiske katastrofes omfang blev kendt, var den offentlige sektor i Grækenland udskældt og mistroet af dem, som arbejder i den private sektor. Et job i den offentlige sektor er et job, man ikke kan blive fyret fra under nogen omstændigheder. Selv om lønnen er lavere sammenlignet med private virksomheder, er man som offentligt ansat garanteret indtægt resten af livet, og man kan ofte trække sig tidligt tilbage. I nogle job efter bare 20 år på arbejdsmarkedet.

De offentligt ansatte står i høj grad for skud, men de har også noget at skyde tilbage med. For et andet vigtigt element i krisen er den omfattende skatteunddragelse i det græske samfund. Offentligt ansatte kan ikke snyde, fordi deres skat trækkes automatisk, men alle andre skal forbi den lokale skatteopkræver, og det er der mange, der undlader, eller som ikke opgiver i tilstrækkelig grad.

"Borgerne snyder, når staten ikke kan tilbyde ydelser af en vis kvalitet. Det er som en relation mellem mennesker. Jeg skal stole på dig, og du skal stole på mig, og der skal være den samme grad af tillid. Hvis staten ikke er god nok til at levere f.eks. sundheds- og uddannelsessystemer, så ser man lidt gennem fingre med snyd," siger Katharina Mangana, som er psykolog og klummeskriver på helsebladet Amonia.

Hvad angår den offentlige sektors størrelse og effektivitet, anerkender fagbevægelsen, at der er et problem, men den anerkender ikke, at det er de offentligt ansattes problem, eller at drastiske nedskæringer i antallet af medarbejdere er løsningen.

"Vi har ikke store virksomheder til at skabe en masse arbejdspladser. Derfor har staten tidligere ansat de arbejdsløse og på den måde overbefolket den offentlige sektor. Hvis vi beslutter at halvere den offentlige sektor, skaber vi en million arbejdsløse, og de kan ikke umiddelbart genansættes i Grækenland. Hvert år kommer der omkring 80.000 ud fra universiteterne, men græsk økonomi skaber kun arbejde til halvdelen," siger Savas Robolis, som er leder af et analyseinstitut under den græske fagbevægelse.

Regeringens plan inkluderer ud over nedskæringer i lønnen og frysning af pensioner også nye afgifter på alkohol, cigaretter og luksusvarer. Grækenlands regering har fået opbakning til planen fra EU, og regeringen går nu tiggergang i lande som Tyskland og Frankrig for at låne penge. Både offentligt og privatansatte har flere gange siden begyndelsen af februar holdt endagsstrejker i protest. De strejkende anerkender problemernes omfang, men er utilfredse med den måde, nedskæringerne rammer på.