Sygeplejersken Årgang 2018 nr. 8

''Jeg kan virkelig godt lide, når der er fart på, og man skal tage en hurtig beslutning. Og så den diagnosticerende tankegang, hvor man skal tænke lidt selv."

Børnene på tuberkulosesanatoriet Koldingfjord gik med flag på Valdemarsdag den 15. juni 1958.

Sygeplejerske Hanne Højlund fortæller her om det etiske dilemma, det er, når sygeplejerskers faglige vurdering ikke matcher de pårørendes.

Gennem sit møde med patienter i livets afslutning har sygeplejerske Birte Stoffersen fået en mere positiv livsanskuelse end de fleste.

Som næsten sygeplejerske reflekterer en studerende over sin studietid. Hun når frem til, at arbejdet bærer lønnen i sig selv trods stor respekt for fagforeningsarbejde og kampen for bedre arbejdsmiljø.

Når det gælder pleje og omsorg for patienterne, involverer mange sygeplejersker kun de nærmeste pårørende. For Laila Mohrsen Busted blev en særlig oplevelse med en patient og dennes familie dog til en erfaring, der har præget hendes arbejdsliv lige siden.

Sygeplejerskerne kan vinke endeligt farvel til det forhadte produktivitetskrav. Det er afskaffet i den nye økonomiaftale og i stedet afløst af et nyt begreb: Teknologibidraget. Men er det i virkeligheden det samme – bare i nye klæder?

Ledelse. Hvor mange kan man være chef for og stadig være en synlig, tilgængelig og god leder? Det kan ikke sættes på en formel, siger forsker i ledelse. Men fakta er, at næsten 7 ud af 10 sygeplejersker, der er ledere i regioner og kommuner, har passeret den grænse på 20 medarbejdere, hvorefter det ifølge forskning ”bliver sværere at optræde som reel personaleleder”. Og halvdelen har ikke tid nok til medarbejderne.

Ledelse. Kan man være nærværende leder for 70 fastansatte i et plejecenter? Nej, det kan jeg ikke, har Pia Mols erkendt. Derfor er hun glad for, at Lyngby-Taarbæk Kommune nu ansætter flere ledere. Så vil hun bedre kunne understøtte medarbejderne i at møde de krav, som udviklingen i det nære sundhedsvæsen stiller.

Ledelse. Kan man være direkte leder for 85 medarbejdere i et højt specialiseret afsnit for stråleterapi på Rigshospitalet? Ja, det kan Lisbet Prenter godt. Men det lader sig kun gøre, fordi mange opgaver er uddelegerede.

Ledelse. Lisbeth Kjær Lagoni har i sine 32 år som sygeplejerske haft rig lejlighed til at fundere over, hvordan man får samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere til at svinge. ”Det nytter ikke noget bare at smile, hvis der er noget galt,” siger hun.

Ledelse. Udspil om ledelse i den offentlige sektor blotlægger, at lederne har alt for mange medarbejdere under sig til at kunne favne alle.

PÅBUD. Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa fik sidste år i december to påbud fra Arbejdstilsynet. I dag kæmper afdelingen stadig med at nedbringe arbejdspresset.

På medicinsk afdeling på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, er sygeplejerskerne glade for de to påbud, de fik fra Arbejdstilsynet i december sidste år. En opnormering på to stillinger samt struktur på arbejdet har givet ro og arbejdsglæde.

Det står skidt til med sygeplejerskernes arbejdsforhold på en lang række hospitaler landet over. Arbejdstilsynet har det seneste halvandet år givet 56 påbud og strakspåbud til hospitalsafdelinger for dårligt psykisk arbejdsmiljø. De ansatte risikerer at udvikle angst, depression og hjerte-kar-sygdomme.

Når ansatte på landets hospitaler har for travlt, rammer det patienterne hårdt. Det går ud over deres behandling og pleje, deres helbred og chancer for at overleve.

Uklare regler i arbejdsmiljølovgivningen gør det svært at forebygge og forbedre psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det mener jurist og forsker Marlene Buch Andersen. Det er tid til en ny bekendtgørelse, siger faglig hovedorganisation.

Sygeplejersken har konfronteret fire politikere med Arbejdstilsynets påbud og strakspåbud til hospitalsafdelinger for dårligt psykisk arbejdsmiljø og spurgt: Er det rimeligt, at sygeplejersker presses så meget, at de bliver syge af at gå på arbejde? Og hvad gør du ved det?

Sygeplejersker må jævnligt gå på kompromis med deres fundamentale faglighed på grund af tidspres. Det oplever sygeplejerske Helle Bang Jensby, der er leder for 21 medarbejdere.

120.000. Så mange danskere anses for at være socialt udsatte, og de har brug for særlig hjælp i mødet med sundhedsvæsenet. Her er socialsygeplejersker et middel mod at nedbringe den ulighed, de udsatte ellers ofte oplever. Ellen Trane Nørby (V) opfordrer til, at funktionen burde bredes ud i hele landet.

Henrik Rindom har Marie Tetzlaffs biografi ”Katarina den store” liggende på sit natbord.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Vi talte ikke om det, men vi vidste det", "Med hjerne og hjerte", "Sårbar" og "Studievitaliserende samtaler".

Fejlfortolkning. Studerende bliver bedt om at kompensere for sygefravær med fridage, når de er i praktik. Uretfærdigt, stressende og frustrerende, siger de studerende. Og det er heller ikke i orden, siger både Dansk Sygeplejeråd og uddannelseschef på Professionsskolen Absalon.

Selvværd. Da Christina Seidelin gik ned med stress, stod hun tilbage med et selvværd, der var helt i bund, og tvivlede på, om hun overhovedet ville være sygeplejerske. Med hårdt arbejde og hjælp fra udstrakte hænder fandt hun dog vej tilbage til faget – og til en arbejdsglæde, der er større end nogensinde før.

Ved Rigshospitalets Sygeplejesymposiums 25-års jubilæum blev der vist en ny kortfilm om at være sygeplejerske på Danmarks største hospital.