SIG Rehabilitering
Her kan du læse om SIG rehabilitering og vores arbejde med fokus på sygeplejerskens rolle og funktion i den rehabiliterende indsats samt kvalificering og udvikling af den rehabiliterende sygepleje til mennesker med kræft.
SIG Rehabilitering er desværre ikke aktiv. Kontakt bestyrelsen for yderligere info.
SIG Rehabilitering
SIG Rehabilitering blev dannet, fordi der var et behov for at samle sygeplejersker, der arbejder med rehablitering. Der var behov for at mødes og skabe en fælles forståelse og kompetenceudvikling på tværs af sektorer og specialer. Uanset i hvilken sektor og i hvilken landsdel, vi havde vores arbejdssted, oplevede vi nemlig de samme frustrationer og udfordringer i hverdagen med kræftrehabilitering.
Vi har fokus på den rehabiliterende sygepleje til mennesker med kræft. Rehabilitering er og bliver mere aktuelt, da flere danskere får kræft, og de der har kræft lever længere med sygdommen og oplever flere senfølger.
- At øge viden om rehabilitering blandt sygeplejersker, der arbejder med mennesker med kræft ud fra eksisterende evidens
- At tage initiativ til vidensdeling på tværs af landet og de sektorer, der er involveret i kræftrehabilitering
- At videreudvikle og kvalificere sygeplejefaglige kompetencer inden for kræftrehabilitering
- At styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde omkring rehabilitering
- At medvirke til kvalificering af den sygeplejefaglige indsats i forbindelse med behovsvurderinger
- At sætte fokus på sygeplejerskens rolle og funktion i den rehabiliterende indsats
- At udbrede kendskabet om rehabilitering til sundhedsprofessionelle samt mennesker ramt af kræft og deres pårørende
- At udarbejde en retningslinje eller patient-/personaleinformation om rehabilitering til patienten med kræft
Definition på rehabilitering
Hvidbogen for rehabilitering definerer rehabilitering, som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk, hvor formålet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Indsatsen baseres på borgerens samlede livssituation og beslutninger skal bestå af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. I denne helhedsorientering, hvor udgangspunktet er den enkeltes behov og ressourcer, stilles krav til den tværfaglige og –sektorielle indsats, hvilket kan medfører en række udfordringer. Det anbefales, at indsatsen og metoderne specificeres, konkretiseres og operationaliseres.
Litteratur vi arbejder med i forhold udarbejdelse af artikel (opdateres løbende)
Kirkevold, M. (2014): Sygeplejerskens rolle og funktioner i rehabiliteringsprocessen. I Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis. Angel S. og Aadal L (red). København: Munksgaard, s. 131-164.
Kjellberg P.K og Graff L. Sygeplejerskernes rolle i rehabilitering i ældreplejen. Hvad kan vi lære af danske studier? KORA notat 2017.
Høy, B. (2014) Den ældre borger og hverdagsrehabilitering i et gerontologisk sygeplejeperspektiv. I: Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis. Angel S. og Aadal L (red). København: Munksgaard, s. 233-244.
Fra viden til handling i rehabiliteringsprocessen i forbindelse med kræft’, 2015. Udgivet af Rehpa
Baggrund:
Vi har etableret en SIG-gruppe, der har fokus på rehabiliterende sygepleje til mennesker med kræft. Rehabilitering er og bliver mere aktuelt, da flere danskere får kræft, lever længere med sygdommen og oplever flere senfølger. Ifølge Kræftens bekæmpelse er antallet af kræftoverlevere steget betydeligt siden indførelse af hhv Kræftplan I, II, III og IV (1,2).
Hvidbogen for rehabilitering definerer rehabilitering, som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk, hvor formålet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Indsatsen baseres på borgerens samlede livssituation og beslutninger skal bestå af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. I denne helhedsorientering, hvor udgangspunktet er den enkeltes behov og ressourcer, stilles krav til den tværfaglige og –sektorielle indsats, hvilket kan medfører en række udfordringer. Det anbefales, at indsatsen og metoderne specificeres, konkretiseres og operationaliseres (3).
Der er fra sundhedspolitisk side enighed om det væsentlige i at udveksle erfaringer, samt at der er behov for, at arbejde på tværs af sektorer med henblik på at skabe det optimale forløb for patienten (4,5).
Et væsentlig antal mennesker med kræft oplever, at deres livsvilkår udfordres og forandres under og efter et kræftbehandlingsforløb (2). Undersøgelser viser, at patienterne blandt andet oplever forringet søvnkvalitet og fatigue, psykosociale belastninger samt fysiske forandringer, der har indflydelse på varetagelsen af almindelige daglige gøremål (4 )
Formål:
• At øge viden om kræftrehabilitering blandt sygeplejersker, der arbejder med mennesker med kræft ud fra eksisterende evidens.
• At styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde omkring kræftrehabilitering.
• At sætte fokus på sygeplejerskens rolle og funktion i den kræftrehabiliterende indsats.
• At udbrede kendskabet om kræftrehabilitering til sundhedsprofessionelle.
• At tage initiativ til vidensdeling på tværs af landet og sektorer, der er involveret i rehabilitering til mennesker med kræft.
• At videreudvikle og kvalificere sygeplejefaglige kompetencer inden for kræftrehabilitering.
Metode:
Vi ønsker at samle sygeplejersker, der arbejder med mennesker med kræft og pårørende til disse mennesker.
Det er et krav, at gruppens medlemmer har et forhåndskendskab og viden om rehabilitering.
Vores arbejde vil tage udgangspunkt i litteraturstudier af både nationale og internationale undersøgelser. Litteraturen kan være enten evidensbaseret eller best clinical practise. Litteraturstudierne vil danne baggrund for reference rammen for SIG-Rehabiliteringsgruppen.
SIG-Rehabiliteringsgruppen vil udarbejde et produkt, der er med til at øge sygeplejerskers viden og kompetencer om kræftrehabilitering.
Der foreligger en samarbejdsaftale med RehPa.
FSK står til rådighed med faglig sparring samt tovholderfunktion for gruppen.
Tidsplan og ressourceforbrug:
Gruppen mødes 4 gange årligt – hele dage, og derudover må der beregnes 1- 2 temadage som en del af kompetenceudviklingen.
SIG-Rehabilitering gruppen holder oplæg og/ eller præsenterer en poster i forbindelse med FSK Landskursus.
Udgifter til transport aftales med arbejdspladsen.
Det forventes at gruppens medlemmer forbereder sig forud for møderne.
Gruppens medlemmer skal være medlem af FSK.
Litteratur anvendt til udarbejde af kommissorium:
1) Kræftens Bekæmpelse
http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/overlevelse/
2) Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelse 2013
https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/1617/1385430365/barometerrapport2013.pdf
3) Hvidbog for rehabilitering
https://www.marselisborgcentret.dk/viden-om-rehabilitering/publikationer/om-rehabilitering/
4) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft
Revideret 20/3 2019
LIJ
• Brænder du for rehabilitering indenfor kræftområdet og har du lyst til at indgå i en gruppe, der er engageret og som bl.a ønsker at udbrede kendskabet til kræftrehabilitering, så er du velkommen til at blive en del af gruppen.
• Det er et krav at gruppens medlemmer har et forhåndskendskab og viden om rehabilitering.
• For at søge om medlemskab skal du sende en motiveret ansøgning til formanden for FSK på e-mail: helle.mathiasson@regionh.dk
• Medlem af DSR og FSK og have erfaring med kræftrehabilitering
• Du har en stor interesse for rehabilitering og ønsker at udvikle dine kompetencer ved blandt andet at læse og diskutere litteratur om emnet.
• Har du lyst til at høre mere er du også velkommen til at kontakte vores formand eller næstformand.