Forståelsesefterslæb

I kølvandet på statsminister Mette Frederiksens udmelding om de kommende trepartsforhandlinger, skriver Jacob Birkler, som er filosof og tidligere formand for Etisk Råd, på Facebook: ”Det handler ikke primært om sygeplejersker, der lever med et lønefterslæb, men politikere, der lever med et forståelsesefterslæb. (..) Det som skal prioriteres, er ikke alene lønnen, men det arbejde som bliver aflønnet.”

Jeg kan godt genkende det ”forståelsesefterslæb”, Jacob Birkler hentyder til. Jeg synes af og til godt, det kan virke sådan. Men lige præcis i Mette Frederiksens tilfælde, tyder noget på, at hun faktisk har forstået, at sygeplejerskerne er centrale i løsningen af den alvorlige krise i sundhedsvæsenet. Derfor har vi også kvitteret for, at sygeplejerskerne er blandt de faggrupper, som regeringen mener, skal have del i de tre milliarder, trepartsforhandlingerne om kort tid skal forhandle om.

Jeg vil også gerne kvittere for, at befolkningen har blik for sygeplejerskernes centrale rolle. For nylig viste en Megafonmåling, at 62 procent af danskerne mener, at manglen på sygeplejersker er den største udfordring i sundhedsvæsenet. 71 procent mener, at det vil medføre en mærkbar forbedring af sygeplejen og behandlingen, hvis flere sygeplejersker bliver ansat i det offentlige sundhedsvæsen.

At situationen i sundhedsvæsenet kræver bedre løn og arbejdsvilkår, har vi fået yderligere dokumentation for i denne uge.

I et nyt rundspørge, Danmarks Statistik har foretaget for DSR og Danske Regioner, siger over halvdelen af sygeplejerskerne, som har forladt sundhedsvæsenet til fordel for andet arbejde, at lønnen i forhold til arbejdsmængde og uddannelse havde afgørende eller stor betydning for deres beslutning.

Mere end hver anden fortæller, at de oplevede, at deres løn steg meget eller noget, da de skiftede job. Og de peger på, at årsagerne til, at de forlod sundhedsvæsenet, var arbejdsmiljøet med stress og hård arbejdsbelastning, arbejdsforholdene såsom løn og arbejdstider, og problemer med at kombinere arbejde og familieliv.

Ikke overraskende er det disse forhold, sygeplejerskerne peger på skal forbedres, hvis de skal vende tilbage.

Andre undersøgelser peger i samme retning. Et kvalitativt studie fra Københavns Professionshøjskole blandt knapt 500 sygeplejersker, kom frem til samme konklusion tidligere i år.

Spørger man sygeplejerskerne, hvad der kan give dem lyst til at vende tilbage, er svaret altså ret entydigt og tydeligt.

Det er heller ikke nogen overraskelse for os sygeplejersker, at sygeplejersker elsker deres fag men vender sig imod lønforholdene og arbejdsvilkårene.

Dét er det opmuntrende i undersøgelsen, og derfor står vi sammen med Danske Regioner og vifter med flagene. For det betyder jo, at glæden ved faget er intakt. Vi skal bare skabe rammerne, så vil nogle vende tilbage til sundhedsvæsenet.

For der er ikke mangel på sygeplejersker i Danmark, de vil bare ikke arbejde i sundhedsvæsenet, som det ser ud lige nu.

Det er faktisk ret nemt at forstå.