Boganmeldelse

INTERESSER PÅ SPIL I SYNET PÅ MORAL OG ETIK

Per Nortvedt

Sensitive Judgment

Nursing, moral philosophy and an ethics of care
TANO-Aschehoug-Oslo 199
224 sider, n.kr. 238

Bogen er en ubearbejdet norsk doktorgradsafhandling i sygeplejeetik. Projektet er dobbeltsidigt. Dels handler det om et forsøg på at eftervise grundantagelsen om, at følelsesmæssige evner (intuition) generelt er grundlag for etikken. Dels om en bestemmelse af sygeplejens undersøgelsesobjekt som et forsøg på at vise, at det er evnen til empati, som udgør grundlaget for, at de følelser af medlidenhed og omsorg, der traditionelt antages at styre sygeplejens praksisfelt, må betragtes som ægte moralske.

Dette fordi eksistensen af denne evne fører med sig, at menneskets eksistens må defineres som en gensidig afhængighedsrelation til 'den anden', baseret på fænomener som omsorg, kærlighed og tillid (moralske forståelse af situationen). Denne empatiske evne danner desuden grundlag for, at der opstår såvel retfærdighedsfølelse som moralsk ansvarsfølelse (holdning) i specifikke valgsituationer og dermed moralsk og retfærdig handling, der varetager individets interesser, hvor disse interesser er truet.

Afhandlingens sprog flyder ikke. Det er tungt og præget af gentagelser af de samme næsten enslydende grundspørgsmål og svar i form af idelige repræciseringer, der bekræfter grundantagelsen i lys af et stadigt øgende antal teoretiske positioner.

Det kan ikke siges for tit, at dette er en uhensigtsmæssig måde at formidle et stof på, som i udgangspunktet måske behandler vigtige problemer. Desuden er bogen skrevet på engelsk, noget, jeg i sig selv finder uhensigtsmæssigt, da det er afgørende for ethvert fag, at det udvikler et begrebsapparat på sit eget sprog. Denne bog er således relativt utilgængelig for den utrænede faglitteraturlæser.

Afhandlingen fremmer en position af moralsk realisme. Det er antagelsen om, at en moral er en følelsesmæssig egenskab eller evne ved individet. Dvs. en intuitiv evne til at opfatte, kortlægge og skabe kundskab, der giver sig ud for at være sikker, om iboende moralske egenskaber og kvaliteter ved den sociale virkeligheds fænomener. I forlængelse heraf står antagelsen om, at moralske egenskaber eksisterer uafhængigt af, om individet er bevidst om dem eller ej. Disse antagelser bunder i det naturvidenskabens kundskabssyn, og dermed bliver moral og etik et spørgsmål om at indsamle og kortlægge, hvilke følelsesmæssige sanseindtryk der styrer hvilken forståelse i bestemte situationer, hvilke følelser der afspejles i hvilke holdninger.

Afhandlingen fører den moralfilosofiske, moralpsykologiske og sygeplejeetiske teksttradition som belæg for sin position, men forholder sig kun polemisk til det spændingsfyldte i denne tradition: Den forholder sig slet ikke til, at grundperspektivet i afhandlingens egen position, ''den individuelle følelse,'' historisk er brugt som belæg for teorier, der fremmer ideen om den indre viljesenergi og intensitet hos det unikke historiske individ, den suveræne, der hersker og ud fra sin egen ret beslutter, hvad der skal være lov i et samfund (fx Carl Schmidt, nazimens teoretiker). Den omtaler kun den anden vigtige teoriblok i moral- og etikdebatten, de principbaserede normative teorier, der stadig lever, selv om det måske i dag mest er som et skrig fra historiens baggård, på et overfladisk og floskelagtigt niveau.

Disse teorier bunder i rationalismen, humanioras traditionelle, men i dag stærkt udvandede kundskabssyn, og som hævder, at individerne selv skaber det etiske og moralske gennem deres diskussioner af egne argumenter for og praktiske anvendelse af indholdet i bestemte værdisyn, og som således ikke giver sig ud for at kunne skabe sikker kundskab om det moralske.

Endelig nævnes godt nok paradokset, at sygeplejens omsorgsetik fører eksistentielle argumenter til torvs i professionaliseringsøjemed, og at dette er et problem, men afhandlingen forholder sig ikke hertil.

Bestemmelsen af det bedste princip

Afhandlingen rejser således implicit spørgsmålet om etikkens og moralens egenart og grundlag og svarer uden tøven: Moral og etik er en følelsesmæssig, eksotisk genstand/objekt for analyse. Det handler ikke om et nøje defineret sagsområde eller sagsforhold, hvor gennemtænkte moralske argumenter kæmper en demokratisk kamp med andre tilsvarende argumenter om accept som det bedste og mest retfærdige indhold i visse grundlæggende principper for tilrettelæggelse af individuel såvel som samfundsmæssig livsførelse.

Ses imidlertid afhandlingens svar i lys af, at disse to måder at tænke etik og moral på udspringer af to grundlæggende forskellige måder at tænke kundskab om det moralske på, som igen bunder i to lige så forskellige syn på menneskets egenart og rolle i historien (Weltanschauung), bliver det vigtige spørgsmål pludselig, hvilke interesser der er på spil i forhold til disse to måder at forklare moral og etik på. Dermed må forskeren gøre et valg: Skal moral og etik handle om et aktivt forpligtende og nøje defineret sagsforhold for mennesket, eller om en passiv registrering af mere eller mindre subtile, følelsesmæssige sammenhænge?

Denne problemstilling og dermed dette valg synes jeg, sygeplejeteoretikerne bør forholde sig aktivt til og diskutere. Hellere end hovedløst at kaste sig ud i de endeløse grundlagsdiskussioner og den følelsesmystik, som er mit hovedindtryk af indholdet i sygeplejens omsorgsetik i dag. Dermed ville selve sygeplejens undersøgelsesobjekt kunne forandre sig. I stedet for følelser kunne det fx handle om en bestemmelse af det bedste og mest retfærdige princip for varetagelse af sundhed og helse og en diskussion af, hvordan dette princip skal anvendes i praksis.

Vurdering af en videnskabelig afhandling vil således altid være et spørgsmål om at tage stilling til de grundspørgsmål, en position rejser, i lys af ens egen teoretiske position, som igen er et resultat af lang videnskabelig skoling. Først når man har bestemt dette, vil man være i stand til at gå nærmere ind på og vurdere de svar, dvs. de argumenter, som føres frem. Er man imidlertid uenig, som jeg er her, må man rejse nye spørgsmål. Men det vil føre for vidt i en kort boganmeldelse.

Af Lone Møller, sygeplejerske, cand.phil.