Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1997 - 26

placeholder - magasinforsiden

Tema om dagvagter

Dagvagt

På en tilfældig dag i juni fulgte en journalist og en fotograf fra 'Sygeplejersken' fire sygeplejersker gennem en hel dagvagt. Der er tale om punktnedslag i henholdsvis hjemmeplejen, en medicinsk afdeling, sundhedsplejen og en intensiv afdeling.

Med Marianne i hjemmeplejen

Der er mange simple opgaver i hjemmeplejen som at dryppe øjne og dele medicin ud, men til gengæld kommer man meget tæt på andre mennesker, og det sociale aspekt fylder meget. 'Sygeplejersken' kørte med Marianne Pedersen i vagt i distrikt 2 i Høje-Taastrup tirsdag den 10. juni Det blev en arbejdsdag præget af besøg hos festlige og positive ældre mennesker, som livede op over Mariannes besøg. En af dagens mere tunge opgaver gik ud på at følge en gammel dame på plejehjem.

Med Maja-Lis på medicinsk afdeling

En patient med gastrostomi er den største plejemæssige udfordring for sygeplejerske Maja-Lis Koefod Petersen, da hun har følgeskab af 'Sygeplejersken' tirsdag den 10. juni. Dagen på afdeling M3 på Bornholms Centralsygehus i Rønne går i øvrigt med at opfylde patienternes basale behov, måltider, medicin, hygiejne og toiletbesøg. Samtidig med at Maja-Lis gennemfører sygeplejeopgaverne roligt og effektivt, er hun god til at småsnakke med patienterne og informere dem om undersøgelser, pleje og behandling i et sprog, de kan forstå.

Med Lisbeth i sundhedsplejen

Sundhedsplejersken er den, der går ind og samler op. Den fagperson, der også tager sig af alle almindelighederne. Sådan ser sundhedsplejerske Lisbeth Birk sin funktion. Hendes job strækker sig fra at diskutere afførings form og konsistens, til at spille en aktiv rolle ved tvangsfjernelser, som der heldigvis er meget få af i Ribe, hvor 'Sygeplejersken' fulgte hendes arbejde tirsdag den 10. juni.

Med Vibeke på intensiv afdeling

Sygeplejerske Vibeke Larsen er alt andet end tilfreds med patientens tilstand i de første timer efter ekstuberingen. Knud Kristensen, kronisk lungesyg og i respiratorbehandling efter en lungebetændelse, har en iltmætning, der falder faretruende, hver gang han bevæger sig eller snakker. Men i løbet af dagen stabiliserer hans tilstand sig. Tirsdag den 10. juni er en typisk dag på intensivafdeling på Viborg Sygehus – med en ekstubering, der forløb bedre, end de mange gange gør.

Baggrund

Superafsnit til unge

Sygeplejen får en fremtrædende plads i det nye afsnit U7 på Sct. Hans Hospital, hvor det allernyeste i behandlingen af unge skizofrene skal afprøves i de bedst tænkelige rammer. Samtidig afprøves nye samarbejdsformer bl.a. med flekstid. Folk har stået i kø til de nye sygeplejerskestillinger.

Klinisk kompetenceudvikling i sundhedsvæsenet

Klinisk kompetenceudvikling er afgørende for at sundhedsydelserne kan kvalitetudvikles inden for de økonomiske rammer politikerne har udstukket for sundhedsvæsenet. I den sammenhæng vil det være helt centralt, at den personalepolitiske og uddannelsesmæssige indsats medtænkes i institutionernes strategiske planlægning. Derfor bliver formålet med denne konference at sætte fokus på den bevidste karriere- og uddannelsesplanlægning. Nemlig som personalepolitisk instrument til at opnå både kompetenceudvikling og øget kvalitet i sundhedsydelserne.

I HVERT NUMMER