Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker må ryge i smug

Efter den 1. januar må rygende personale på Bispebjerg Hospital enten opgive cigaretterne i arbejdstiden eller sno sig. At personalet skal være rollemodel, passer ikke alle.

Sygeplejersken 2000 nr. 1, s. 48-50

Af:

Lotte Havemann, journalist

To sygeplejersker fryser bravt på denne dag sidst i november. Normalt holder de rygepause i et lille røgfyldt kafferum under operationsgangen, men til ære for Sygeplejerskens fotograf er de rykket ud i kulden med både kaffe og cigaretter. På dette skyggefulde sted på udendørsarealerne på Bispebjerg Hospital vil de sandsynligvis opholde sig en gang imellem efter den 1. januar 2000. For da bliver rygerummet nedlagt.

Problemet for de to sygeplejersker er, at på det tidspunkt er rygning i arbejdstiden ikke tilladt nogen steder på hele hospitalsområdet.

''Jeg synes, det er for groft, at vi ikke engang må ryge udenfor. Jeg må indrømme, at jeg kunne godt finde på at ryge nogle steder, hvor patienterne ikke kan se mig, fx her. Jeg mener ikke, jeg fornærmer nogen ved at ryge herude,'' siger Brita Lindquist, operationssygeplejerske på Bispebjerg gennem fire år.

''Her bliver godt nok koldt til januar,'' siger Brita Lindquists tænderklaprende kollega Anne Christensen.

''Jeg vil hellere stå her end at ryge på toilettet, som nogle gør. Det synes jeg er ulækkert. Både for de andre kolleger og for patienterne. Nogle gange skal patienterne tisse inden operationen, og så låner de vores toilet,'' siger Brita Lindquist og fortsætter:

''Men vi er faktisk heldige. Vi behøver ikke gå så langt for at komme udenfor. Oppe på sengeafdelingen skal de meget længere.''

''Nogle steder ryger de også på altanerne. Men det kan de heller ikke blive ved med,'' tilføjer Anne Christensen.

Hun begyndte at arbejde som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital i 1982.

''Dengang røg vi næsten alle sammen. Men så er det gået slemt ned ad bakke for rygerne. Især de sidste år,'' siger hun og smiler ironisk.

Hetz mod rygerne

Anne Christensen troede ikke sine egne ører, første gang hun hørte, at man ville forbyde personale og patienter at ryge på hospitalet.

''Jeg rystede på hovedet. Man kan da ikke i den grad bestemme over folk. Jeg føler, det er et overgreb, at man hetzer rygerne. Det gør man ikke over for andre mennesker, som er anderledes,'' påpeger Anne Christensen.

Hun mener, det er slemt nok at tvinge de ansatte på hospitalet til at lade være med at ryge, men at patienter og pårørende også skal ligge under for rygeforbuddet, er endnu værre:

''Vi andre skal kun være her i otte timer ad gangen, men patienterne kan være indlagt i lang tid. Jeg mener ikke, man kan forlange, at både patienter og pårørende skal lade være med at ryge.''

De to sygeplejersker vil gerne være gode rollemodeller for patienterne, men de synes, at hospitalet går over stregen.

''Jeg kan godt se det dobbeltmoralske i at vejlede en patient i, hvor skadeligt det er at

Side 49

SY-2000-01-32-8Brita Lindquist og Anne Christensen er ikke parate til at holde op med at ryge i arbejdstiden, selv om deres arbejdsplads forbyder dem det fra 1. januar 2000. De overvejer derfor at ryge i smug udenfor, hvor patienterne ikke kan se dem. Foto: Søren Svendsen

Side 50 

ryge, mens cigaretpakken er ved at falde ud af lommen på én. Men princippet i at bestemme over os på den måde, det er at gå for vidt,'' siger Anne Christensen.

''Så skal vi også alle sammen på slankekure, hvis vi skal være de ideelle rollemodeller,'' siger hun.

Flinke dydsmønstre

På en af de andre afdelinger på Bispebjerg Hospital arbejder endnu en rygende sygeplejerske.

Hun tør ikke som de to operationssygeplejersker stå frem i Sygeplejersken. Hendes kolleger er inkarnerede ikke- og eksrygere, som bifalder hospitalets nye rygepolitik, og hun er bange for at blive uvenner med dem, hvis hun giver sin helt ærlige mening til kende.

''De andre ved ikke, hvor urimeligt jeg synes, det er, at jeg ikke har mulighed for at ryge her fra år 2000. Jeg er forholdsvis ny, og jeg tør ikke stå frem med min mening. Der er en meget stor modstand mod rygning på min afdeling,'' siger hun.

Hun betegner sig selv som en hensynsfuld ryger og mener, at det totale rygeforbud er et groft indgreb i de ansattes privatliv.

''Det er kun en lille gruppe rygere, som generer andre og ikke tager hensyn. Men forbuddet går også ud over de hensynsfulde rygere. Hvorfor finder man ikke dem, der ikke kan styre deres forbrug, og prøver at hjælpe dem?'' spørger hun.

Hun føler, at hospitalet sætter sig til dommer for, hvad de ansatte skal og ikke skal, og hun føler sig tvunget til at agere rollemodel.

''Hospitalet kan ikke forlange, at vi ånder og lever for vores job og viser, hvor gode og sunde vi er. Den ene artikel efter den anden fortæller, at Florence Nightingale er død, men hun hersker jo stadig, når vi skal være sådan nogle små flinke dydsmønstre. Og jo, vi er skam flinke og smilende og yder service, men vi er også mennesker med lige så forskellige laster som alle andre, og vi må træffe vores egne valg,'' siger hun.

Ingen sanktioner

Tilbage i den kølige krog, hvor de to smugrygende sygeplejersker skutter sig uden døre, anfører Brita Lindquist, at hospitalet i stedet for et direkte forbud skulle nøjes med en henstilling til de ansatte om at lade være med at ryge. Danmark er ikke et forbudsland som Sverige, mener hun.

Mens de to sygeplejersker pulser løs på fotografens kommando, får en af operationsgangens afdelingssygeplejersker øje på dem. Hun råber ad de to og truer for sjov med at anmelde dem. Hun nævner ikke til hvem, og det har sin årsag. Hospitalet har nemlig ikke nogen sanktioner over for medarbejdere, som ryger på hospitalsarealerne efter den 1. januar.

''Hvad har de egentlig tænkt sig at gøre, hvis vi overtræder forbuddet? Vil de gerne have, at vi skifter arbejde? Er en ryger en dårligere medarbejder?'' spørger Brita Lindquist.

Hun tror ikke, at hendes ikke-rygende kolleger vil løfte pegefingeren, hvis andre smugryger i arbejdstiden.

''Jeg tror, ledelsen vil tage det på deres kappe at være dem, der giver os moralprædikener,'' siger hun. I dag laver kollegerne på operationsgangen grin med, at fremtidens rygepauser kommer til at vare 20 minutter. Tid nok til at nå ud på Tuborgvej, ryge en cigaret og nå tilbage til afdelingen.

Men arbejdspladsens nye rygepolitik har også sine positive sider. De to operationssygeplejerskers daglige forbrug på 10-15 Prince hver vil blive skåret ned i takt med de få gange, de kan se deres snit til at holde skjulte rygepauser i arbejdstiden.

''Langt hen ad vejen vil vi forsøge at overholde forbuddet, men jeg synes ikke, det kan skade nogen, at vi ryger lidt ude i den friske luft,'' siger Anne Christensen.

Da fotografen har knipset det sidste billede, går de to kolleger tilbage til rygerummet inden døre og får varmen.

Tema: Det røgfrie hospital

Sygehuse lukker røgen ude      

Hospitalsdirektør tror på selvjustits           

Frisk luft over Bispebjerg Hospital               

Personalet ryger ikke i arbejdstiden                

Sygeplejersker må ryge i smug               

Afdeling kvittede cigaretterne               

Gør som jeg siger, ikke som jeg gør