Sygeplejersken - 2000 - 1

Færre og færre blandt det danske sundhedspersonale ryger. Den tendens vil fortsætte, og flere sygehuse vil blive røgfri, forudser overlæge og formand for Tobaksskaderådet, Poul Ebbe Nielsen. Han kalder sygeplejersker de bedste formidlere af sundhedsbudskaber til patienterne.

Ansatte, som smugryger på Bispebjerg Hospital, vil ikke blive fyret, beroliger hospitalsdirektør Søren Rohde. For ham er det vigtigt, at personalet selv har været med til at beslutte, at hospitalet skal være røgfrit fra år 2000.

Der er lang vej, fra man beslutter sig for at holde op med at ryge, til den sidste cigaret er slukket. Og når det gælder en hel arbejdsplads, er vejen endnu længere. På Bispebjerg Hospital er man efter to års arbejde ved vejs ende.

Hvis man vil have hjælp til at holde op med at ryge, kan det være en idé at søge arbejde på Bispebjerg Hospital. Her tilbydes rygende ansatte lynkurser i rygeafvænning.

Efter den 1. januar må rygende personale på Bispebjerg Hospital enten opgive cigaretterne i arbejdstiden eller sno sig. At personalet skal være rollemodel, passer ikke alle.

Næsten alle ansatte på Bispebjerg Hospitals arbejdsmedicinske klinik er holdt op med at ryge. Alligevel mener fire ud af fem, at en arbejdsplads ikke har ret til at forbyde rygning i arbejdstiden. Kun afdelingens sygeplejerske er positiv over for forbuddet.

Er rygende sygeplejersker dårligere til at rådgive patienter og forebygge rygning end sygeplejersker, som ikke ryger? Og er det overhovedet sygeplejerskernes opgave? Det diskuteres i denne artikel af tre MPH-studerende, som har gennemgået dansk og udenlandsk litteratur om emnet.

Der blev taget blodsukker hver eneste morgen. Blodsukkersvaret kom bare aldrig, før patienten skulle have insulin. Det endte med alt for høje sukkertal.

Uden at være blevet spurgt er befolkningen blevet tilmeldt en international konkurrence i middellevetid, mener Karin Munck, sygeplejerske og MPH, der er blevet opfordret til at kommentere regeringens folkesundhedsprogram.

I jagten på bomuld tømte den sovjetiske regering på godt 30 år verdens største indsø, Aralsøen, for vand. I dag er den kæmpe Aralsø i Centralasien omdannet til en gold og giftig ørken, som ikke bare er skyld i yderst sparsomt og forurenet drikkevand, men også i dramatiske klimaæn-dringer og giftige sandstorme, der berører ca. 60 mio. mennesker i regionen.