Begynderprojektet kom i hus

Det er lige efter bogen: Resultaterne fra projektet er til gavn for patienten ­ og til gavn for sygeplejerskerne i deres argumentation for, at sygepleje gør en forskel. De seks forfattere, der står bag artiklen ''Iltbehandling ­ effekt og ubehag ved brug af to typer katetre'' i Videnskab & Sygepleje, har holdt hinanden i ånde og i hånden, som de siger.

Sygeplejerskerne på opvågningsafdelingen på Århus Amtssygehus kunne nemlig ikke gennemføre projektet uden den professionelle forskers teoretiske viden, og forskeren ville ikke have haft en jordisk chance for at klare de praktiske afprøvninger af iltkatetrene uden sygeplejerskernes indsats i praksis. Med til historien hører også en engageret afdelingssygeplejerske, som fik idéen til projektet og holdt motivationen oppe hos de involverede igennem hele forskningsprocessen. Projektet, der har været længe undervejs, var det første rene sygeplejerskeprojekt i afdelingen. Siden er andre projekter fulgt efter, hvad enten det har drejet sig om rene sygeplejerskeprojekter eller projekter, hvor sygeplejen har udgjort en af komponenterne.

En artikel i Sygeplejersken for nogle år siden om fugtet ilt til postoperative patienter satte nogle tanker i gang hos afdelingens sygeplejersker. Der var ingen tvivl om den fugtede ilts fortræffelighed ­ hverken i artiklen eller blandt afdelingens sygeplejersker. Til gengæld havde sygeplejerskerne en fornemmelse af, at der var forskel på de to iltkatetre, som afdelingen anvendte dengang og stadig bruger. Det binasale iltkateter var mindre brugt end nasalkateteret ­ det med skumgummisvampen.

Til gengæld var nasalkateteret det, patienterne følte mest ubehag ved. Men ét er formodninger, et andet reel viden. Ideen til afdelingens første sygeplejerskeprojekt var født. ''Ingen af os i afdelingen havde en forskningsuddannelse. Derfor måtte vi se os om efter den fornødne ekspertise,'' fortæller Tove Svendsen, sygeplejerskesouschef på afdelingen.

Det var daværende afdelingssygeplejerske Karen Bistrup, der i dag er cand.pæd.psych., som så mulighederne i projektet og derfor henvendte sig til Birthe Pedersen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Hun har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling ''Sygeplejepraksis ­ Sprog og Erkendelse'' på det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet.

''Karen ringede og spurgte, om jeg ville være med til et idéudvekslingsmøde. Det sagde jeg ja til, og lige fra starten faldt tingene i hak. Afdelingens sygeplejersker var meget engagerede, og vi blev hurtigt enige om en arbejdsfordeling. De havde ideerne, og jeg kunne formulere projektet, få det godkendt hos den videnskabsetiske komité og senere lave en ansøgning om projektpenge,'' fortæller Birthe Pedersen.

En sej proces

Projektet omfattede afprøvning af de to katetre. Over en periode foretog afdelingens sygeplejersker en række målinger for at finde ud af, om det binasale kateter var bedre end iltkateteret med skumgummisvampen (se illustrationerne). Begge katetre fungerer godt, når det drejer sig om

Side 15 

iltmætning, men det binasale er langt mere patientvenligt end det andet. Derfor anbefaler sygeplejerskerne nu på baggrund af deres projekt, at afdelingen anvender det patientvenlige kateter i stigende grad. Også selv om det er lidt dyrere end det andet. ''Men hvorfor ikke lette patienternes opvågning efter operationen? Det koster mindre end en femkrone,'' siger Tove Svendsen. Afdelingen overvåger alle patienter, der er opereret i generel eller lokal anæstesi. Mange patienter bliver natten over på opvågningsafdelingen, inden de overføres til deres stamafdeling, så der kan blive tale om en del timer, hvor patienterne har brug for tilførsel af fugtmættet ilt gennem et næsekateter.

Sygeplejerskerne har gennem årene været vant til at assistere lægerne i deres forskningsprojekter, og det har været fint nok, synes de. Men de er også ganske tilfredse med, at de nu selv er kommet i gang. Både Tove Svendsen og Birthe Pedersen understreger, at gruppen ikke har slået noget stort brød op. ''Der er tale om et overskueligt projekt. Et begynderprojekt, hvor alle involverede kunne være med i forskningsprocessen ­ både for at skærpe interessen for forskning og for at lære undervejs,'' siger de og fortæller, at det gælder både med hensyn til den kliniske og formidlingsmæssige del. Begge komponenter har krævet et tæt, intensivt samarbejde. Her har projektpengene været til nytte ­ til frikøb af timer. Men pengene har ikke gjort det hele. Samarbejdet og engagementet har været vigtigt, og hver især har været bevidst om sin rolle i projektet. Det gælder også den sidste del af projektet, publiceringen af resultaterne.

Det er ingen hemmelighed, at det kan være en langstrakt proces, når artikler går til videnskabelig bedømmelse med krav fra bedømmere og redaktion om tilretning af artiklen. Det er sædvanlig procedure og gælder alle forfattere, men når man er en gruppe på seks, kræver det vedholdenhed. Men også det har gruppen klaret: ''Ingen er stået af undervejs. Vi har haft det sjovt,'' lyder det. ''Det har også været dejligt at se, at forskning kan omsættes i praksis, at resultaterne kan bruges til at forbedre patientplejen,'' tilføjer Birthe Pedersen. ''Indirekte gavner det jo også os som faggruppe. Vi står stærkere, når vores sygepleje er forskningsbaseret.''

 Billedtekst
Tove Svendsen med iltkateteret med skumgummisvamp. Både svamp og tilhørende plaster på kinden medfører ofte ubehag, og mange gange forsøger de sovende patienter at fjerne iltkateteret med deraf følgende risiko for postoperativ hypoksi. Birthe Pedersen prøver her det mere patientvenlige binasale iltkateter, som giver patienterne væsentlig mindre ubehag end kateteret med skumgummisvamp. Derfor bør det bruges noget mere, synes sygeplejerskerne.