Fadlan dhig gaariga

I begyndelsen brugte praktiserende læge Astrid Kristiansen ca. tre gange så lang tid på hver somalisk patient, som hun brugte på en gennemsnitsdansker.

For Odenses læger var det en stor omvæltning, da kommunen i 1994 blev hjemsted for en stor gruppe somaliske flygtninge.

Umiddelbart gav det mange praktiske problemer, fordi patienterne ikke mødte op alene, men ofte medbragte en stor flok familiemedlemmer, der fyldte godt i venteværelset. Desuden mødte de op i konsultationen efter tilfældighedernes princip. Kvinderne var tilslørede og familierne umiddelbart svære at nå ­ både fysisk, sprogligt og mentalt.

I dag eksisterer problemerne ikke mere. Konsultationerne glider let, tidsforbruget er normaliseret, det er muligt at foretage de allerfleste relevante undersøgelser, og familierne følger børneundersøgelser og vaccinationsprogrammer. Der er dog stadig blufærdighed, tabuer og rent fysiologiske problemer forbundet med at foretage gynækologiske undersøgelser ­ men også denne grænse flytter sig.

''Det har været et stort og tidskrævende arbejde for mig at nå hertil. Vi har en veldrevet, velfungerede praksis, men helt overordnet er det danske sygesikringsfinansierede, tempoprægede lægesystem ikke gearet til at klare den slags opgaver,'' siger Astrid Kristiansen. Ca. syv pct. af patienterne i Astrid Kristiansens praksis er nemlig fremmedsprogede ­ de fleste udgøres af en gruppe somaliske flygtninge.

De første somaliske patienter i Astrid Kristiansens praksis var et møde med en fjern, fjern kultur. På trods af tolkebistand var der meget store sproglige problemer. Mange af patienterne var desuden vant til at blive behandlet af medicinmænd. Det kunne ses i et mylder af ar over hele kroppen, fordi det er almindeligt at skære dårligdommene ud.

Hvordan man bruger og gebærder sig i en dansk lægeprakis, og hvilke behandlingsformer, man kan forvente, var også svært at forstå for de nye patienter.

I begyndelsen brugte Astrid Kristiansen meget tid på at informere grundigt om alt, hvad hun gjorde. Hvorfor det fx er nødvendigt, at kvinderne tager sløret ned, hvorfor hun skal lytte på den nøgne hud etc.

''Og information virkede ­ som det jo oftest gør,'' siger hun.

''Først røg sløret, og i dag knapper alle kvinder og mænd beredvilligt op, når jeg skal undersøge dem. Det har vi slet ikke problemer med.''

Det første, Astrid Kristiansen tænkte, da hun fik at vide, at hun skulle have en patientgruppe fra Somalia, var, at det ville indebære bekendtskab med en masse eksotiske tropesygdomme som fx malaria, ormesygdomme og hiv, og hun overvejede at tage på kursus for at forberede sig.

Men det viste sig hurtigt, at forventningerne ikke holdt stik. Hun så en enkelt hiv-smittet og behandlede et par malariatilfælde. Til gengæld var der andre symptomer, der gav hovedbrud.

En af de første sygdomme, Astrid Kristiansen diagnosticerede, var tuberkulose. Hun fandt den hos ca. 13 pct. af de voksne somaliere.

''De fleste blev diagnosticeret lige efter ankomsten, men en somalisk mand fik diagnosen så sent som for et halvt år siden efter at have boet i Danmark i 3-4 år,'' nævner hun.

''Der har overvejende været tale om lungetuberkulose, men også glandel-, knogle/led- og hudtuberkulose var repræsenteret.''

En aha-oplevelse

Da somalierne havde været i landet i 2-3 år, begyndte et nyt symptom hyppigere og hyppigere at dukke op, og kun blandt kvinderne. De kom med smerter i nakke, skuldre, ryg, hofter og led.

''Kunne det være psykosomatisk ­ myoser som følge af stress? Jeg havde mange overvejelser,'' fortæller Astrid Kristiansen.

''Uden held sendte jeg først patienterne til fysioterapeut. Gigt var også en diagnose, jeg overvejede, og som laboratoriet kunne afvise. Pludselig en dag læste jeg en artikel i Dagens Medicin og fik en aha-oplevelse.

Artiklen handlede om osteomalaci hos tilslørede kvinder, en mangelsygdom, der skyldes en kost, fattig på D-vitamin kombineret med begrænset soleksposition og mørk hud. Desuden indeholder kosten ikke tilstrækkeligt med mælkeprodukter, derfor var der også calciummangel. Resultatet fra blodprøverne gav mig ret. Ca. 26.5 pct. af de somaliske kvinder viste sig at lide af osteomalaci.''

Inden for det sidste halve år er flere og flere børn kommet i praksis med tilsvarende klager. Et par har fået diagnosticeret rachitis. Både de voksne kvinders og børnenes lidelse

Side 26 

kan dog behandles, men det forudsætter opmærksomhed på problemet, understreger Astrid Kristiansen.

''Til de børn er det øjensynligt ikke tilstrækkeligt med D-vitamindråber i to år, så jeg har udvidet målgruppen til fire år, ligesom jeg anbefaler alle ­ mænd og kvinder ­ at tage Unikalk med D-vitamin, så længe de opholder sig i Danmark.''

Men ikke kun traditionelle sygdomme, som kræver behandling, fyldte tiden ud i Astrid Kristiansens konsultation. Også det at skulle tilpasse sig et nyt samfunds klima, kultur, alle de skrevne og uskrevne regler indebar sygdomsricisi for denne patientgruppe, risici som hun syntes, hun var nødt til at engagere sig i.

Tøjlagene må af

''Jeg måtte fx lære især kvinderne, at de ikke kan gå rundt i snevejr uden trusser og blot med et par tynde sandaler på fødderne,'' siger Astrid Kristiansen.

''Jeg vil godt tage æren for at have lært dem at dække deres underliv og ben samt bruge støvler. De har også accepteret, at nogle af tøjlagene må af om sommeren, så det er muligt at tage mere tøj på, når det atter bliver koldt.

Vi har også brugt meget tid på at tale om danske sygdomme, at det fx er almindeligt at være forkølet nogle gange om året, og at en forkølelse ikke nødvendigvis kræver penicillinbehandling, og hvorfor det er sådan. Tænk på, hvor mange skrevne og uskrevne regler vi har, som de ikke har en chance for at vide noget om. Vi har også talt om børneopdragelse, fordi somaliernes syn på små børn indebærer risiko for mangelsygdomme eller forspisning og kan betyde såvel fysisk som intellektuel understimulering. Det er en debat, vi skal fortsætte. Og som de også selv må tage indbyrdes.''

Mund-til-øre-tradition

De somaliske patienter opfører sig i dag præcis som andre patienter i Astrid Kristiansens praksis ­ indimellem retter de sig heller ikke efter lægens råd. Til gengæld er det sådan, at hvis der er et råd, de finder fornuftigt, spredes det som en steppebrand til hele den somaliske gruppe.

''Somalierne har et meget veludviklet kommunikationssystem,'' siger Astrid Kristiansen.

''Er der noget, jeg vil informere om, er det ofte kun nødvendigt at sige det til én patient, hvorefter det automatisk cirkulerer i det somaliske samfund. Denne mund-til-øre-tradition skal man naturligvis lære at forstå, før man kan benytte sig af den.

Til gengæld er det problematisk at skrive til en somalisk patient ­ som fx hospitalet fortsat gør. Somaliere kan lide at flytte rundt hos hinanden, og det er ikke sikkert, de er på deres bopæl, når posten kommer. Til gengæld kan man altid få en besked igennem via mobiltelefonen, som de virkelig har taget til sig. Efterhånden er deres dansk også så godt, at vi kan lave telefonkonsultationer.''

Vidtgående omskæring

Et helt specielt kapitel i forbindelse med behandling og undersøgelser af de somaliske flygtninge er de problemer, der opstår som følge af kvinders omskæring. Et problem, der ikke er løst. Astrid Kristiansen har spurgt sine kvindelige patienter ­ og ca. 98 pct. af dem er omskårne, og langt de fleste har infibulation (den mest vidtgående omskæring).

''Gynækologiske undersøgelser er stadig et område, hvor jeg ikke kan bevæge mig frit som læge,'' siger hun.

''Dels er underlivsundersøgelser enten fysisk umulige, fordi der kun er to blyantspidssstore huller i den glatte hud, hvorigennem urin og menstruationsblod kan passere, eller også er undersøgelsen for smertefuld. Selv om kvindene har født i Danmark, skal de alligevel tilbydes delvis sammensyning efter fødslen.

Jeg har fx kun kunnet foretage to smear-prøver. Desuden ønsker kvinderne generelt ikke at diskutere eventuelle gener, selv om der kan være mange komplikationer forbundet med denne form for omskæring, bl.a. pga. arvæv og fordi blod og urin samler sig i et hulrum bag huden. Ni ud af ti urinstix er således positive for blod, protein og leukocytter, uden at kvindene af den grund beklager sig.

Men der er åbenhed på vej. I forhold til de små piger er der en klar indstilling om, at de ikke skal udsættes for det samme som deres mødre.'' 

Astrid Kristiansens erfaringer med somaliske patienter er samlet i en undersøgelse offentliggjort i Månedsskrift for praktisk lægegerning 2000 (1). 

 
Astrid Kristiansen, praktiserende læge i Odense, har i en række år arbejdet med fremmedsprogede, især somaliske, patienter.

Billedtekst
Fadlan dhig gaariga: somalisk for ''stil barnevognen her.'' Skilt uden for læge Astrid Kristiansens konsultation.