Faglig kommentar: Matadormix eller et godt måltid

Skal der være sammenhæng mellem patientinformation og dokumentation af den faktisk udførte pleje?

Selvfølgelig, ville mange nok sige. Hvis patienterne skal inddrages i egen pleje og have et medansvar, skal de selvfølgelig også vide, hvad plejen går ud på. Men ser virkeligheden sådan ud? I Sygeplejersken nr. 4/1999 skrev jeg om mine indtryk af de velkomstpjecer, der blev sendt ind til den læserkonkurrence, vi havde i 1998. De indsendte bidrag blev bedømt på, hvordan sygeplejen blev beskrevet. Langt de fleste beskrivelser efterlod indtrykket af engagerede sygeplejersker, der ville gøre deres bedste for patienterne.

Der var dog langt mellem konkrete beskrivelser af det sygeplejefaglige tilbud til patienterne. Derimod var der en tydelig tendens til at fremhæve relationen mellem sygeplejerske og patient med vægt på patientens følelser. Det kom frem i vendinger som ''Vi vil samarbejde med dig. Du har medindflydelse. Vi hører efter. Tal med os om dine følelser. Du skal føle dig tryg.'' Lutter gode hensigter, og patienterne vil utvivlsomt også sætte pris på sygeplejerskernes væremåde, hvis plus-ordene har rod virkeligheden.

Hvad med informationsværdien?

Men det er jo noget helt andet, der dokumenteres i sygeplejejournaler og plejeplaner. Her finder man observationerne, medicinens virkning, forebyggende handlinger, aftaler med samarbejdspartnere osv. Det er her, det sygeplejefaglige ansvarsområde kommer til udtryk, og kvaliteten af sygeplejen kan aflæses.

Hvorfor mon denne afstand mellem det, sygeplejersker informerer patienter om i velkomstpjecer, og det, de samme sygeplejersker hæfter sig ved, når de skal dokumentere sygeplejen? Den venlige og imødekommende velkomstbrochure giver måske nok patienten et positivt forhåndsindtryk. Men hvad med informationsværdien?

Hvorfor give patienterne slik og Matadormix, når man i stedet kunne give dem et nærende måltid. Hvor meget klogere bliver patienten egentlig, hvis man informerer dem med følgende ord: ''Vi vil lytte, forstå og vise respekt for dine behov og hjælpe dig med det, du ikke kan. Vi vil gøre alt for, at du skal føle dig tryg.''

Faglig, konkret og præcis information

I stedet kunne man konkretisere sygeplejerskens ansvar og fortælle, hvordan hun vil vise respekt for patientens behov, og hvad hun vil hjælpe med. Fx: ''Sygeplejersken har ansvar for, at Deres behov for væske og næringsstoffer bliver beregnet, og at De får en lødig kost, der falder i Deres smag. Sygeplejersken holder øje med Deres appetit og vægt og sørger for, at De får tilstrækkelig hjælp til at spise og drikke.'' ''Sygeplejersken har ansvar for, at De får hjælp i hjemmet efter udskrivelsen, og at hjælpen er planlagt og sat i værk, inden De kommer hjem.'' ''Sygeplejersken har ansvar for, at De føler dem tilstrækkelig smertefri.''

Tillid og tryghed opstår ikke af sig selv. Tillid og tryghed opstår, når patienten mærker, at han er i kyndige hænder, og at sygeplejersken gør noget for ham. Trygheden skulle gerne være en tryghed ved den faglige kompetence på stedet. Bliver patienten informeret om, hvilken sygeplejefaglig kompetence, han kan forvente, er jeg sikker på, at han vil føle sig mere tryg, end hvis han kun fik at vide, at sygeplejersken ønsker, han er tryg.

Ved at give patienterne en faglig, konkret og præcis information om, hvilken sygepleje, han kan forvente, har vi samtidig forpligtet os. Har man informeret patienten om, at der vil blive holdt øje med hans ernæringstilstand og appetit og om nødvendigt vil hjælpe ham med at spise, har man også forpligtet sig. De konkrete løfter er faktisk sværere at løbe fra, end løfter om ''at gøre alt.''

Hvis vi mener noget med, at vi vil respektere og samarbejde med patienten, må patienten nødvendigvis også have information om sygeplejen. Han må vide, hvad det er for problemstillinger, sygeplejersken tager sig af, kende sygeplejerskens ansvarsområde og faglige kompetence. Alene det at sætte ord på sygeplejen kan være med til at gøre patienten mere bevidst om sine egne behov og problemer.

Det ville være rart, om sygeplejen en gang nåede dertil, at patienterne fandt ud af, at sygeplejersker kan andet end være søde, imødekommende og gode til at lytte.