Indvandrerbørn kræver særlig sundhedspleje

Side 19 

Man kan godt mærke på Ismael Isse, at han måske synes, at servicen er lidt i overkanten med hensyn til sundhedsplejerskebesøg.

Den danske stats mange ydelser over for borgerne er generelt svære at forstå for ham. Han kommer fra en kultur, hvor den bedste behandling også er den dyreste.

Så det danske sundhedsvæsen mødes ofte med en vis skepsis.

''Hvis jeg skal sige noget om besøgene af sundhedsplejersken, har det måske ikke den allerhøjeste værdi,'' siger Ismael diplomatisk og tilføjer:

''Hvis der er noget galt med vores børn, går vi jo til lægen.''

Man kan måske godt forstå Ismael. Han og Amina Omar er forældre til tre raske og velfungerende børn. Den sidstfødte ­ Shirwa ­ er ca. otte måneder gammel og er på trods af den astmatiske bronkitis, der holder hans forældre vågne om natten, buttet og i god form.

Ismael har en landbrugsuddannelse og et påbegyndt økonomistudium bag sig, inden krigen i Somalia tvang ham til at flygte.

Familien har boet i Vollsmose, siden de kom til landet i 1994, og alle tre børn er født i Danmark.

Sygeplejersken har fået lov at følge sundhedsplejerskerne Dorte Larsen og Rie Hedegaard på besøg rundt i Vollsmose, hvor ca. 80 pct. af børnefamilierne i kvartererne i ''Firkanten,'' som Vollsmose også kaldes, er af udenlandsk herkomst.

Gode råd om bronkitis

Sundhedsplejerske Dorte Larsen foretager under de øvrige børns store nysgerrighed boelprøve og vejer Shirwa ­ 10,5 kg, 73 cm.

''Han er flot og følger kurverne både i vægt og udvikling,'' siger hun til Amina, der kun forstår lidt dansk, men får hjælp af Ismael, der behersker sproget bedre.

Dorte Larsen og Amina snakker om den astmatiske bronkitis, som plager Shirwa. Han får terbutalin, og Dorte Larsen undersøger, om lægen ved besked.

Hun kommer også med gode råd både om udluftning, og om hvordan man modstår den kolde og fugtige årstid.

De snakker også kost. Shirwa får i modsætning til mange af sine små landsmænd ikke kun overvejende mælk, men en varieret kost bestående af forskellig slags grød, grøntsager, frugt, kød, fisk og rugbrød.

Familien venter i øjeblikket på en institutionsplads ­ både til Shirwa og Ashia på tre år. Najma på seks går i børnehaveklasse.

Pasning er nødvendigt, hvis Amina skal kunne

Side 20 

følge danskundervisningen. ''Men det er også godt for børnene at komme i daginstitution, fordi børn af indvandrer- og flygtningefamilier ofte går hjemme hos deres mor hele dagen, og det er begrænset, hvilke udfordringer de får,'' siger Dorte Larsen. 

Manglende stimulering

''Erfaringerne fra indskolingen er, at børnene ofte er understimulerede. De har ikke som danske børn en bred begrebsverden med sig, som de kan bygge videre på. Den udvikler man nemlig ikke, når man tuller rundt sammen med mor og søskende i en lejlighed på tredje sal.''

En opgørelse fra indskolingen viser at stort set alle børn ­ både fremmedsprogede og danske børn i Vollsmose ­ er motorisk dårligere udviklet, end man kunne forvente. Problemet har ikke noget med nationalitet at gøre, men er et udtryk for ghettoopvækst med ringe udfoldelsesmuligheder.

Det er bekymrende, fordi det ikke alene har betydning på kort sigt, men også kan påvirke indlæringsevnen og dermed senere få indflydelse på deres fremtidsudsigter som voksne, mener sundhedsplejerskerne.

''Vores rolle som sundhedsplejersker er mangesidet,'' siger Dorte Larsen.

''Vi skal naturligvis foretage de almindelige funktionsundersøgelser og vejledende samtaler, men vi skal også skubbe på og inspirere.''

Dalal Hussein Daabas har født sit sjette barn Mariam for otte måneder siden. Ved det sidste besøg, hun havde af sundhedsplejerske Rie Hedegaard, gik al tiden med at tale om hendes egne problemer. De er store både fysisk og psykisk, og hun siger selv, at både de konstante mavesmerter og depressionen, der gør hende handlingslammet, har rod i oplevelserne i Libanon, hvor hun kommer fra.

Dalal taler ikke dansk. På grund af sygdom har hun ikke kunnet følge et undervisningsforløb, og Rie Hedegaard har derfor tolken Nuha med.

Hele tyve forskellige sprog er repræsenteret i Vollsmose. Hovedgrupperne af nationaliteter udgøres af arabere, somaliere, tyrkere, vietnamesere og bosniere. Tolke hænger ikke på træerne, og ind imellem må man klare sig med fingersprog og ved hjælp af familiemedlemmer:

''Sprogbarrierer er tit et problem, og selv med tolke ­ som i øvrigt er af svingende kvalitet ­ kan vi nemt gå glip af de vigtige nuancer, der ligger mellem linierne og i pauserne mellem det sagte,'' siger Rie Hedegaard.

Kolde gulvtæpper

Selvom Dalal er en erfaren mor, kan man mærke, at overskuddet ikke er så stort. Også lille Mariam har astmatisk bronkitis. Dalal og Rie snakker om grødblandinger og diskuterer pakkernes indhold af vitaminer. Sundhedsplejersken anbefaler, at moren også laver grøntsagsmos, kartofler, broccoli etc., som jo også er sundt for de øvrige børn, der under besøget er samlet om tv'et i et tilstødende værelse.

Der er koldt på det farvestrålende gulvtæppe, hvor Mariam opholder sig. Mens Rie snakker med Dalal, nulrer hun den lilles kolde fødder. Hendes erfaring er, at især hvis man kommer fra et varmt land, kan det være svært at forstå, hvordan kulde i den ene ende af kroppen kan resultere i forkølelse i den anden ende.

''Det er fint, at hun opholder sig så meget på gulvet, så hun kan udforske og bruge sin krop, men her er ret koldt, så du skal måske tænke på at købe noget uldundertøj til hende,'' siger hun og uddyber:

''Du er jo fra et varmt land, så måske synes du, det er lidt synd at tage dit barn ud i kulden, men hun har også godt af den friske luft. Jeg ved, det er svært for dig at komme ud med barnevognen, fordi du har så ondt i maven, men måske kan far gå en tur ind imellem? Mariam kan også fint sove ude på altanen i den friske luft.''

Netværk revet over

Mens en dansk mor til et enebarn, der helst skal være perfekt, efter sundhedsplejerskernes erfaring typisk vil kredse om, hvorvidt hun er en god mor, om hun ammer ofte nok, om barnet græder for meget etc., er det

Side 21 

normalt ikke problemerne for indvandrer- og flygtningemødre.

Men for de helt unge mødre, der kommer til landet uden deres mor eller svigermor, er situationen en anden.

''For dem er den kulturelle overlevering og netværket med de øvrige kvinder revet over. Disse mødre bliver let isolerede. De kender ikke traditionerne hjemmefra og har ikke etableret kontakt til de traditioner, vi har her i landet,'' siger Rie Hedegaard.

''Vi oplever også, at mange kvinder er analfabeter ­ i den somaliske gruppe gælder det fx 25 pct. af kvinderne ­ eller at de kun dårligt læser deres modersmål. Disse mødre når man ikke med pjecer, heller ikke selv om de er oversat til deres eget sprog.''

De allerfleste mødre følger de traditioner, de kender, men Rie Hedegaard og Dorte Larsen møder også unge mødre, der er parate til at gøre tingene på en ny måde. Det er dog ikke problemfrit at bryde med gamle mønstre.

''Jeg besøger en ung arabisk mor, der er nysgerrig og åben,'' fortæller Rie Hedegaard.

''Hun er bl.a. optaget af nye opdragelsesmetoder. Men hun står meget alene og ved, at når hendes svigermor skal passe børnene, bliver det på hendes hårdhændede måde. Det er også svært for hende at holde fast i sin holdning, når hun er på besøg i den øvrige familie. Hun bliver let isoleret, det er ikke let at være pioner, og det kan tage generationer at ændre så dybtliggende kulturelle værdier, som hvordan man opdrager sine børn. Denne kvinde er en ener, og min opgave er at bakke hende op, så hun lettere får fodfæste til at stå ved det, hun mener.'' 

Ud i verden

Også Farial, der er mor til Omrah på otte måneder, har smerter. Hun har fået en henvisning til fysioterapeut for myoser i ryggen og har det svært med, at Omrah helst vil være i hendes favn hele tiden.

Da vi kommer, sover den lille. Så i stedet for udlevering af den første tandbørste og boelprøven, der hører ottemåneders undersøgelsen til, bliver det til snak med resten af familien, der foruden Farial og hendes mand Mahmoud består af Rami på 11, Hamdan på 10, Wafikal på 9, Khalil på 8 og Rima på 2.

Vi får serveret kaffe og ma'rmul, en traditionel kage, som Mahmoud har bagt i anledning af, at ramadanen er slut.

Også her er tolken Nuha med, og selvom Mahmoud taler udmærket dansk, er det fint, at hun kan oversætte snakken om daginstitutionspladser til de to yngste børn for Farial, der skal i gang med sprogundervisning. Familiens problem i dag handler om Omrahs meget stærke tilknytning til sin mor, og omvendt Farials problemer med at give slip på sønnen. Samtalen om adskillelse, hvor Rie foreslår faren at tage over ind imellem, er god og givende og vil helt sikkert give Farial mere tid til sprogundervisningen.

Lige før vi skal afsted, vågner Omrah, en lille velnæret dreng ­ forkølet ligesom alle de andre.

''Vi ses,'' siger Rie Hedegaard.

Ned ad trappen i byggeriet, hvor opgangene ligner hinanden, snakker vi om det ekstra besøg, Omrah skal have. For sådan er det. Sundhedsplejerskernes arbejde er hele tiden mange små skridt ­ fremad.