Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Chef, jeg kommer ikke i dag

Av, av, av. For hver gang en medarbejder i staten har to sygedage, har en gennemsnitlig sygeplejerske tre sygedage. Men det har sin forklaring, siger forskerne.

Sygeplejersken 2007 nr. 3, s. 24-25

Af:

Katrine Birkedal Christensen, journalist

0703-25-01Foto: Morten Nilsson

Oplever du dårlig stemning, ringe ledelse og fysisk belastning på din arbejdsplads, så er du blandt dem, der har høj risiko for at snuppe en sygedag, når vækkeuret ringer til vagt. Fuldtidsansatte sygeplejersker har med deres 12 årlige sygedage i snit et højere sygefravær end både læger og folkeskolelærere.

Og det gennemsnitlige sygefravær blandt alle ansatte ligger på 7-8 sygedage om året, fortæller forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Merete Labriola. Men generelt har kvinder i det offentlige, der arbejder med mennesker, et højere sygefravær end gennemsnittet af lønmodtagerne.

Sygefravær udløses, ifølge forsker Merete Labriola, af en række forskellige forhold. Men er du kvinde og kommunalt ansat med ingen eller mellemlang uddannelse og et job, der indebærer fysisk belastende arbejdsstillinger og dårlig ledelse, er du blandt de ansatte, der har høj risiko for at få øget sygefravær sammenlignet med eksempelvis mænd, der er statsligt ansat med akademisk uddannelse og lederansvar.

Glade patienter gi'r raske plejere

Merete Labriolas ph.d.-afhandling fra 2006 viser, at mange af de faktorer, der samlet øger risikoen for øget sygefravær, er til stede i sundhedssektoren. Det drejer sig bl.a. om lav tilfredshed med ledelsen, graden af fysisk belastning i arbejdet og få udviklingsmuligheder i arbejdet.

"Man har et system, hvor der politisk er nogle krav om, at du skal være effektiv, og samtidig har du med mennesker at gøre. Man kan altså ikke effektivisere, når man har med mennesker at gøre, for der sker simpelthen ting, der er uforudsigelige," siger hun.

Følelsen af, at arbejdet giver mening, er særlig vigtig, hvis man skal reducere sygefraværet, forklarer også arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation, Lars Andersen: "Hvis medarbejderne ikke trives, og hvis de ikke føler, at det giver mening og anerkendelse at gå på arbejde, så eksploderer sygefraværet."

For sygeplejerskerne er det dog ikke alene anerkendelse fra ledelsen, der skaber tilfredshed og mindre sygefravær.

"Der er en sammenhæng mellem patienternes tilfredshed og sygeplejerskernes trivsel. Hvis patienterne er tilfredse, så virker det også godt for sygeplejerskerne. Det er vigtigt, at arbejdet værdsættes og påskønnes af patienterne," forklarer læge Marianne Borritz, der i sin ph.d.-afhandling undersøgte udbrændthed hos personale, der arbejder med mennesker.

HVOR SYGE ER SYGEPLEJERSKER?

Hver dag hele året rundt er omkring 140.000 personer i arbejdsstyrken syge. Det koster det offentlige og det private erhvervsliv samlet 35 mia. kr. om året. De fleste opgørelser peger på, at sygefraværet er øget hvert år siden slutningen af 1990'erne. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at kommunalt ansatte har det højeste sygefravær med gennemsnitlig 15,8 sygedage årligt, mens de statslige har det laveste med 8,2 sygedage om året.

Fuldtidsansatte sygeplejersker var i snit sygemeldt 12 dage om året i 2005, viser research foretaget af Dansk Sygeplejeråds Analyseafdeling. Hvis antallet af sygedage halveres blandt sygeplejersker uden ledelsesansvar, vil det give arbejdstid svarende til ca. 900 fuldtidsstillinger.

Herunder er udvalgt en række faggruppers årlige sygefravær på det kommunale og amtslige område:

ÅRLIGT FRAVÆR MÅLT I DAGSVÆRK PR. FULDTIDSANSAT I 2005

  Personalegruppe 
  (opgjort som overenskomstgruppe)
  Årligt fravær målt i dagsværk pr.  
  fuldtidsansat

  Underordnede læger (reservelæger)

  Folkeskolelærerer

  Sygeplejersker

  Pædagoger v. dagsinstitution/klub mv.

  Portører/sygehusportører

  Social- og sundhedspersonale

 Servicemedarbejdere/assistenter v. sygehuse

  5,8

  9,7

  12,0

  13,8

  13,9

  16,0

  19,4

  Kilde: Kørsler i Det fælleskommunale Løndatakontors sygefraværsstatistik pr. 22.1.1007
DE UDLØSENDE FAKTORER

Følgende faktorer i arbejdet øger risikoen for sygefravær, når der er taget højde for køn, alder, rygning, overvægt og helbred:

  • lav tilfredshed med ledelsen
  • lav støtte fra nærmeste leder
  • arbejde foroverbøjet
  • graden af fysisk belastning i arbejdet
  • arbejdet med hænderne løftet over skulderhøjde/hænderne drejet
  • arbejde med bøjet/vredet øvre ryg/nakke
  • træk/skub af tunge byrder
  • ensidigt gentaget arbejde
  • få udviklingsmuligheder i arbejdet

Kilde: Ph.d.-projekt om arbejdsmiljø og langtidssygefravær af Merete Labriola (2006) www.arbejdsmiljoforskning.dk