Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2007 - 3

Download
Sygeplejersken_2007_03 - magasinforsiden

Tema om det fortravlede sundhedsvæsen

Jaget vildt

Hvis telefonen ringer tidligt om morgenen på en sygeplejerskes fridag, bliver den sjældent besvaret. Risikoen for, at det er afdelingssygeplejersken, der ringer for at pålægge sygeplejersken en vagt er nemlig for stor.

Sværere at holde barns sygedag

Pressede forældre. Mange sygeplejersker kan ikke holde barns første sygedag uden at blive indkaldt i en senere vagt. Og problemet er stigende, lyder det fra tillidsfolk over hele landet. Dansk Sygeplejeråd kalder udviklingen et brud på overenskomsten.

Pas dit barn og tag en aftenvagt

Forskelsbehandling. På den ene afdeling er det fast praksis at få fri, første dag lille Katrine er syg. På den anden bliver sygeplejersker bedt om at komme på arbejde senere på dagen.

Barns sygdom gav en måned i aftenvagt

Omsorgsdage. Da sygeplejerske Jean Ann Wade Jensens søn fik mononukleose og skulle holdes hjemme fra skole i en måned, var der ikke mulighed for at holde en eneste omsorgsdag. Jean Jensen fik i stedet omlagt alle sine dagvagter til aftenvagter i de fire uger, drengen var syg.

Hvis fritid er mest værd?

Dilemma. Afdelingssygeplejersker sidder næsten dagligt og får mavepine over at skulle få vagtplanerne til at hænge sammen. Hvem kan man bedst bede om at komme på arbejde - én der har en fridag, eller én med barn syg?

Chef, jeg kommer ikke i dag

Av, av, av. For hver gang en medarbejder i staten har to sygedage, har en gennemsnitlig sygeplejerske tre sygedage. Men det har sin forklaring, siger forskerne.

En blomst fra lederen gør dig mindre syg

Vend skuden. "Jeg tror, at det er realistisk at bringe sygefraværet i sundhedssektoren betydeligt ned," siger arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation, Lars Andersen.

Tema om Grønland

Karrieren rykker på kysten

Andre roller. Færdiguddannet i år 2002 og allerede hospitalsleder. Margrethe Christensen er afdelingssygeplejerske på sygehuset i den grønlandske by Paamiut. En stilling, der bærer helt andre ledelsesmæssige udfordringer med sig, end hun ville kunne få i Danmark.

At være vikar er mere end bedre indtjening

Negativ klang. På sygehuset i Paamiut mener sygeplejerskevikaren Lene Heintz, at hun gør et nødvendigt stykke arbejde. Selv om hun har valgt at blive ansat gennem et dansk vikarbureau, er det i højere grad den faglige udfordring og oplevelserne, der trækker, end lønnen.

Fagforening under pres

Overenskomst. Peqqissaasut Kattuffiat - den grønlandske fagforening for sygeplejersker - oplever en stor udskiftning i medlemsgrundlaget og et konstant pres på medlemmernes arbejdsforhold. Det skaber hårde arbejdsvilkår for den lille fagforening.

Sygeplejerskefabrik i fremgang

Fastholdelse. I 2006 formåede Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk kun at færdiguddanne to studerende. På trods af det umiddelbart ringe resultat og bekymrede miner hos sygeplejerskernes fagforening maner skolens ledelse til besindighed. For det går faktisk rigtig godt med uddannelsen.

Guldæg skal redde folkesundheden

Sparring. I byerne langs den grønlandske kyst hersker der helt specielle forhold for sygeplejen, som kalder på utraditionelle løsninger. På et ugelangt seminar i Nuuk drøftede afdelingssygeplejerskerne og forstanderne fra byerne på kysten, hvordan sygeplejeopgaverne skal løftes med de midler, der er til rådighed.

Praktikanter prøvet af i Grønland

Kastet ud i det. I efteråret 2006 skulle de to danske sygeplejerskestuderende Mette Hyldgaard Olesen og Tania Pedersen i praktik. De ville ikke tage den i Danmark. De ville heller ikke tage de traditionelle pladser i udlandet. De ville til Grønland.

I HVERT NUMMER

Dilemma: Trylleplaster uden tryl

Din mening. Det vrimler med etiske dilemmaer i sygeplejen. Sygeplejersken vil gerne høre, hvad du ville gøre, hvis ... Læs historien nedenfor og send dine overvejelser til: redaktionen@dsr.dk senest ­tirsdag den 13. februar kl. 12.00. Det må højst fylde 1.000 tegn uden mellemrum. Husk at oplyse navn og arbejdssted. Redaktionen bringer et ­udvalg af svarene i næste nummer af Sygeplejersken.

Baggrund

Mammografi skaber frygt

Screening. Fra 2007 får alle danske kvinder mellem 50 og 69 år tilbud om mammografi. Lægen John Brodersen har de sidste seks år forsket i screening. Hans nyeste undersøgelse viser, at falsk positive svar fra brystkræftscreeninger efterlader mange kvinder i en tilstand af chok.

Screening redder kvindeliv

Er det rimeligt at screene kvinder for mammografi, når en dansk undersøgelse viser, at falsk positive svar er en psykisk belastning for mange kvinder? Interview med overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.

Faglig information

Patienter med lungelidelse tilfredse med hjemmebehandling

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Hovedbudskabet er, at patienterne er tilfredse med hjemmebehandling. Det viser en mindre spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 22 patienter.

Fag

Til kamp mod fejl i almen praksis

Artiklen henvender sig til konsultationssygeplejersker og andre med interesse for rapportering af utilsigtede hændelser fra den primære sundhedssektor. Artiklen bygger på praktiske erfaringer med rapportering fra almen praksis. Hovedbudskabet er, at rapportering eliminerer fejl.

Etisk støtte via lokale klinisk-etiske komiteer

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for etik. Hovedbudskabet er, at klinisk-etiske komiteer kan vurdere og udrede etiske dilemmaer for klinikere, hvis komiteerne er forankret og har opbakning lokalt. Artiklen er baseret på en litteratursøgning og analyse i forbindelse med forfatterens masterafhandling.

Videnskab og sygepleje

Skoleelevers refleksioner, diskussioner og handlinger

Har elevers alder, køn og baggrund betydning for udbyttet af sundhedssamtalen med sundhedsplejersken? Sundhedssamtalen med sundhedsplejersken er et minimalt udforsket område. I denne artikel, der henvender sig til sundhedsplejersker og andre interesserede i sundhedsplejens udvikling, præsenteres forskningsresultater vedrørende skoleelevers selvvurderede refleksioner, diskussioner og handlinger efter sundhedssamtalen. Et centralt fund er, at størstedelen af de 5.205 elever, der deltog i undersøgelsen, har reflekteret over samtalen, uanset køn, alder, familiesocialgruppe og familiestruktur.