De giver sygeplejerskerne stemme

Der er et smerteligt gab imellem politikernes udtalelser om sundhedssektoren og den virkelige verden. Det var én af årsagerne til, at Sara Smith Hald meldte sig til Kreds Hovedstadens meningsdanneruddannelse. Sammen med Jonas Ørting og 22 andre var hun i 2015 på uddannelsen, der skulle ruste sygeplejersker til at deltage i den offentlige debat. 

”Jeg syntes, at sygeplejersker manglede en stemme i den offentlige debat. I forhold til sundhedspolitik så var det altid læger, man spurgte. Men sygeplejersker har en helt anden tilgang til sundhed, behandling og livskvalitet og har som gruppe rigtig meget at byde ind med, bl.a. fordi de kommer tættere på patienterne i plejesituationer,” siger Sara Smith Hald.

Men hun havde også en helt nærværende grund til at melde sig under meningsdanner-fanen. Hun oplevede nemlig ofte, at patienter modtog livreddende behandling, der gik ud over patienternes livskvalitet i de allersidste dage.

”Langt de fleste af vores patienter døde i en respirator nede på intensiv, hvor de ikke havde haft et valg i forhold til et kortere, men vågent liv. Den diskussion blev aldrig taget med dem. Det synes jeg var stærkt kritisabelt og svært at være i som sygeplejerske, fordi det brød så meget med min tilgang til liv, død og sygdom – og det, vi skal levere som sundhedsvæsen,” siger Sarah Smith Hald.

Sygeplejersker skal bruge deres ytringsfrihed

I Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden havde de også fået øje på, at sygeplejerskerne manglede i debatten, og igangsatte derfor meningsdanneruddannelsen, der skulle få flere sygeplejersker til at benytte sig af deres ytringsfrihed. Formålet var, at sygeplejerskerne selv skulle være med til at sætte spotlight på fagets og sundhedsvæsenets udfordringer og dermed præge mediernes dagsorden.

Både Kreds Hovedstaden og de deltagende meningsdannere var så tilfredse med forløbet og dets resultater, at anden runde netop er sat i gang her i efteråret.

Undervejs i uddannelsen lærte sygeplejerskerne bl.a., hvordan man skriver et debatindlæg, hvor grænsen går mellem ytringsfrihed og tavshedspligt, og hvordan man bruger sociale medier til at komme i direkte dialog med f.eks. politikere.

Jonas Ørting fortæller med latter i stemmen, at han aldrig har været bange for at råbe op. Som da han i forbindelse med budgetforhandlinger kommenterede, at når man reducerer ressourcerne, så er det ikke et spørgsmål, OM det vil koste liv, men et spørgsmål om, hvor mange og hvornår. Han er glad for at have en fagforening, der har haft øje for, at sygeplejerskerne skulle have opbakning og hjælp til at komme mere på banen. Og selvom han ikke tror, at meningsdannerne alene kan være med til at revolutionere sygeplejen, så tror han, det er et vigtigt skridt på vejen.

”Vi kan være med til at ændre på, hvordan vi taler om tingene. Jeg har gjort mig meget umage med igennem flere år at fortælle forfærdelige historier om sundhedsvæsenet, som at patienter får lov til at tisse i bleen, fordi vi ikke har tid til at hjælpe dem på toilettet. Hvis vi gør det til fortællingen, at sundhedsvæsenet er noget lort, kan jeg godt være nervøs for konsekvenserne. Men det skal jo frem. Vi ændrer ikke noget ved at holde kæft om de kritisable ting,” siger Jonas Ørting.

Sara Smith Hald og Jonas Ørting er enige om, at sygeplejerskerne nu er på vej til at få den stemme, de manglede i debatten. Og det er vigtigt, for der er ikke andre end sygeplejerskerne, der for alvor kan gøre opmærksom på sygeplejerskernes vilkår.

”Jeg føler en forpligtelse til at bidrage til debatten. Der er helt ærligt ikke noget fedt ved at skifte en ble, men der er en tilfredsstillelse i, at man har hjulpet nogen til at få det bedre. For mig er det samme drive, der gør sig gældende, når jeg blander mig i den offentlige debat,” siger Jonas Ørting.

Debatten bliver større, når man deler den

På meningsdanneruddannelsen har Jonas Ørting og Sara Smith Hald fået et netværk af andre sygeplejersker, der er lige så fulde af meninger og engagement. 

”At mødes med andre engagerede sygeplejersker og diskutere sundhedspolitik på et helt andet plan, det har været fedt,” siger Jonas Ørting og bliver straks bakket op af Sara Smith Hald:

”Alle på holdet havde meninger og råbte højt om dem. Jeg er vant til at være den, der er meget synlig og har en mening om alt. Og så bare blive sat sammen med 23 andre, der var ligesom mig selv. Det var super motiverende og inspirerende,” siger hun.

Udover at møde ligesindede at sparre med så gav meningsdanneruddannelsen også helt lavpraktisk viden og værktøjer at arbejde med. Selvom man stadig kan skrive debatindlæg og kronikker til dagbladene, så er de sociale medier blevet det største debatmedie i dag, og det har især Sara Smith Hald virkelig fået øjnene op for.

”Jeg havde overhovedet ikke set det kæmpe potentiale i de sociale medier. Her kan man komme direkte i kontakt med f.eks. politikerne, og ens budskab spreder sig langt ud over ens egne private cirkler. Det var sådan en øjenåbner,” siger hun.

At være meningsdanner betyder, at familien nogle gange må vente, når journalisten ringer, og at aftenen går med at tænke på et debatindlæg i stedet for at se Vild med dans. Men selvom det kan være udfordrende og tidskrævende at kaste sig ud i den offentlige debat, så er der ingen af de to sygeplejersker, der kunne drømme om at gøre det anderledes.

”Det er tiden og de mentale ressourcer værd. Jeg vil helt klart anbefale det til alle, der har lidt mere på hjerte og gerne vil være med til at ændre forholdene for både sygeplejersker og patienter,” siger Sara Smith Hald.