Tendentiøst: Har du lyttet til din partner?

Hver fjerde patient har spørgsmål eller bekymringer, de ikke får talt med personalet om. Det viste en undersøgelse fra 2014, som Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed gennemførte. Det var en af de mange undersøgelser, som var med til at overbevise politikerne om, at der er brug for mere patientinddragelse. Og lige siden har der været fuld fart på udviklingen, og mange slogans har set dagens lys som ”Patienten først”, ”Patienten bestemmer”, ”Patienten som partner” og ”Patienten er alt”. 

En af dem, som har fulgt udviklingen i patientinddragelse over mange år, er Erik Riiskjær, rådgiver for Danske Patienters Videnscenter for brugerinddragelse, ViBIS, og chefkonsulent ved Defactum i Region Midtjylland. Han er også forfatter til en bog om begrebet ”patienten som partner”, som han mener er et begreb, der adskiller sig fra de andre udtryk ved at være dybt forankret i international forskning helt tilbage fra 1980’erne.

Stræb ikke efter patienttilfredshed

”Det drejer sig ikke om at gøre en passiv patient tilfreds, men om at sikre en relation, der giver plads til både patienten og den sundhedsprofessionelles viden og holdninger. I virkeligheden kan det være farligt at stræbe efter patienttilfredshed, fordi det nogle gange drejer sig mere om, at patienten skal udfordres. Måske skal det bringes på bane, at det er livsstilsændringer, der skal til,” siger Erik Riiskjær. 

Han understreger, at ”patienten som partner”-ideologien ikke nødvendigvis kan og skal give patienttilfredshed på kort tid: ”Der er stor forskel på at ville tilstræbe en ærlig dialog med patienten og på at overlade ansvaret til patienten og lade patienten sejle sin egen sø som forbruger.”

Patientinddragelse rykkede for alvor højt op på den politiske dagsorden, da Danske Patienter, KL, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen udformede en vision om patientinddragelse i 2012, og to år senere lancerede Danske Regioner ”Borgernes sundhedsvæsen”.

Men ét er visioner, et andet er virkeligheden, når idéerne skal implementeres, og her mener Erik Riiskjær, at det halter.  Hans bog har titlen ”Patienten som partner – En nødvendig idé med ringe plads”. Som det sidste af titlen antyder, er ideologien ikke så nem at implementere i et politisk styret sundhedsvæsen.

”Der er ingen tvivl om, at de politiske visioner er ærligt ment, men der er bare mange andre initiativer i sundhedsvæsenet, der kan trække den anden vej. Ikke mindst, hvis man glemmer at få medarbejderne med på de mange idéer, der hele tiden melder deres ankomst i sundhedsvæsenet,” siger Erik Riiskjær, som mener, at medarbejderne har brug for tid og ro til at implementere nye tiltag:

”En forskningsideologi som partnerskabstanken handler ikke om hurtige resultater. Hvis der ikke er ro til at skabe konsensus og få medarbejderne til at se den samme vision, så får de ikke sjælen med, og så risikerer man, at der ikke sker noget.”