Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Familien er et system

Familiefokuseret sygepleje ser familien som en enhed og et system, der består af individer, og en gruppe, hvor man indbyrdes påvirker hinanden.

Fag & Forskning 2018 nr. 1, s. 26-29

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

familiesystem

Den type familiefokuseret sygepleje, som breder sig i Danmark og i udlandet, er inspireret af sygeplejeteoretikerne Lorraine M. Wright og Maureen Leaheys model "The Calgary Family Assessment and Intervention Model" (3). Den bygger bl.a. på ligeværdig relationsdannelse, ressourcetænkning og systemisk kommunikation med fire forskellige slags spørgsmål: lineære, cirkulære, strategiske og refleksive. Derudover bliver anerkendelse brugt som et centralt og vigtigt redskab (10), se Figur 2.

ff1_trialog_cirkel

Figur 2:  Karl Tomms fire typer spørgsmål i systemisk kommunikation

Modellen for systemisk kommunikation er udarbejdet af den canadiske psykolog Karl Tomm. De fire typer spørgsmål har forskellige formål. F.eks. bruges de lineære og de cirkulære spørgsmål til at undersøge, hvad der er på spil hos familien, mens de strategiske og refleksive kan perspektivere muligheder og mål.

Eksempler:

Lineære: Hvad skete der? Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor?

Strategiske: Hvornår har du tænkt dig at gøre noget ved problemet?

Cirkulære: Hvad er din forklaring på …,
Hvad er anderledes nu end tidligere – og hvordan anderledes? Hvad er vigtigst for A og B? Hvordan ser du det?

Refleksive: Hvad tror du, A tænker, når han havner i den situation? Hvordan kunne du tænke dig at …?

Familien er defineret som "En gruppe individer, der er bundet sammen af stærke følelsesmæssige bånd, en følelse af tilhørsforhold og en trang til at være involveret i hinandens liv" (11).

Familien skal forstås bredt, og det handler ikke kun om børnefamilier. Alle er en del af en familie. Det er ikke nødvendigvis den biologiske familie, det kan også være sammenbragt familie, ligesom der kan være stærke relationer til venner, kolleger eller naboer.

Genogrammer og ecogrammer er redskaber, der kan bruges til at kortlægge familien, se Boks 1.

Syn for andres perspektiv

I Wright og Leaheys Calgary-model ses familien som et system, som interagerer, og ifølge de to sygeplejeteoretikere er det vigtigt at tage afsæt i familiens behov og give alle mulighed for at fortælle deres perspektiv.

"Når man får syn for den andens perspektiv og overbevisninger, opstår der nogle ahaoplevelser og en større forståelse og rummelighed for hinandens måde at agere på," siger Barbara Voltelen.

Familiefokuseret sygepleje er også funderet i Illness-Belief-modellen (9), se Figur 3, som er udarbejdet af Lorraine Wright i samarbejde med Janice Bell. Deres pointe er, at det er ens egne forestillinger, som styrer den måde, man opfatter sygdommen på. Patienten kan f.eks. tænke, at "det er typisk, jeg bliver altid ramt af sygdom." Familien kan tænke "Der må kunne findes noget medicin, som kan hjælpe på diabetes," og de sundhedsprofessionelle kan tænke "Patienten har brug for at træne noget mere og spise sundere."

Nogle forestillinger kan være hindrende for at tro på nye muligheder, mens andre forestillinger kan være gavnlige, f.eks. hvis patienten har den opfattelse, at "Den udfordring skal jeg nok klare". Familiefokuseret sygepleje skal hjælpe familien til at få øje på mulighederne.

ff1-2018_illness-believemodel

Figur 3: Illness-Beliefsmodellen

De tre cirkler repræsenterer, at hvert individ eller gruppe har sine antagelser, overbevisninger og forestillinger baseret på den kultur, man kommer fra. Der, hvor cirklerne mødes, vil de påvirke hinanden, ligesom de også påvirkes af samfundet udenom.

Familiesygepleje skal læres og trænes

Der findes en masteruddannelse i familiesygepleje på Linnéuniversitetet i Kalmar, Sverige, og der er lige blevet udbudt et diplommodul i familiefokuserede samtaler i et samarbejde mellem University College Lillebælt og Syddansk Universitet.

Ifølge Barbara Voltelen er familiefokuseret sygepleje en tilgang, alle sygeplejersker kan lære gennem kompetenceudvikling og ved at anvende det i hverdagen i de korte møder med patienter og pårørende.

"Der er ikke nogen rigtig måde at udføre familiefokuseret sygepleje på, men der er nok en tendens til, at vi synes, at "rigtig" familiesygepleje er noget mere planlagt end bare det at anerkende de pårørendes indsats i hverdagen. Jeg ser det mere som en måde at være sygeplejerske på og er fortaler for, at familiefokuseret sygepleje foregår i et kontinuum, hvor det kan være alt fra den lille anerkendelse af en omsorgsfuld pårørende til det planlagte møde, hvor man indkalder patient og familie til en samtale," siger Barbara Voltelen.

Hun mener, at det i familiefokuseret sygepleje er vigtigt for sygeplejersker og sundhedsprofessionelle at lære at anvende den anerkendende tilgang. At tro på patienternes og deres nærtståendes kompetencer og at kommunikere cirkulært.

Barbara Voltelen har været én af de bærende kræfter i at få familiesygepleje på skemaet på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Siden 2012 er alle sygeplejestuderende fra Vejle blevet undervist i tilgangen på forskellige steder i uddannelsen, og det har resulteret i et stigende antal bacheloropgaver om familiefokuseret sygepleje til voksne patienter.

Ph.d.-afhandling om familiesygepleje

Barbara Voltelens ph.d.-afhandling om familiesygepleje har titlen: "Familiefokuseret sygepleje; sygeplejerskernes erfaringer og interventionens indflydelse på familiernes tilpasningsprocesser efter en nærtståendes hjertesvigtdiagnose – en kvalitativ procesevaluering."

Kortfattet konklusion:

Sygeplejerskerne fandt familiesamtalerne nyttige, men udfordrende at gennemføre. Tilgangen faciliterede deres sygeplejepraksis, og de opnåede en mere konstruktiv relation til familierne. De interviewede familier skulle reorganisere familielivet efter hjertesvigtdiagnosen og balancerede mellem individuelle behov og familiens behov. Når sundhedspersonalet evnede at udforske familiernes specifikke sygehistorie og anerkende det unikke ved deres situation både på individ- og familieniveau, støttede det deres trivsel og reorganiseringsproces. Mens hvis det modsatte skete, fik det familierne til at føle sig frustrerede, hvilket hindrede generel trivsel (7)

Boks 1: Kortlæg familien

Genogrammer og ecomap kan give et visuelt overblik over de personer og institutioner, som en patient har vigtige relationer med.

I familiesygepleje forstås familien i bred forstand, da det handler om at finde frem til patientens nære, og det kan være både familie, venner og kolleger. Genogrammer og ecomap kan bruges til at danne et overblik over de betydningsfulde relationer og finde frem til ressourcer. De kan give sygeplejersken en bedre forståelse for familien og samtidig give et fælles grundlag at tale ud fra. Familien kan f.eks. få øje på nye muligheder for støtte udefra.

Et genogram er en tegning af patienten og relationerne til den nærmeste familie. Oprindelig stammer genogrammet fra genetikken, hvor det er blevet brugt til at undersøge og forstå arvelighed. Der er symboler for køn og forskellige indbyrdes relationer, og man kan også bruge symboler for sundhedstilstand og økonomiske og sociale forhold.

Et ecomap er et udvidet genogram, som kan være forhold til naboer, kolleger, idrætsforening, religiøs eller politisk overbevisning.

TRIALOG: FAMILIESYGEPLEJE

Fag&Forskning 2018;(1):22-35

Fang familiens bekymring, før den fører til sygdom

En mand får hjertestop, men bliver genoplivet og vågner op på hospitalet, lettet over at have overlevet. Konen derimod er i chok og har oplevet en skræk for at miste ham, men hun vil ikke belaste ham med sin angst. Når et familiemedlem bliver alvorligt syg, påvirker det hele familien, og det kan medføre ensomhed, forringet livskvalitet og sygdomme som stress og depression. Med familiefokuseret sygepleje kan sygeplejersker hjælpe patienter og pårørende til at sætte ord på deres bekymringer.

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Referencer
  1. Printzlau M. Familiecentreret sygepleje i pædiatrien. Sygeplejersken 2009;23:54-9.
  2. Bell JM. Family Nursing Is More Than Family Centered Care. Journal of Family Nursing 2013 November 01;19(4):411-17.
  3. Wright L, Leahey M. Nurses and families: a guide to family assessment and intervention. 6th. ed. Philadelphia, PA.: F. A. Davis; 2013.
  4. Dalgaard KM. Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle som følgeskab. Klin Sygepleje 2010;34(3):47-58.
  5. Mattila E, Leino K, Paavilainen E, Aastedt-Kurki P. Nursing intervention studies on patients and family members: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2009;23(3):611-22.
  6. Kang X, Li Z, Nolan MT. Informal caregivers' experiences of caring for patients with chronic heart failure: systematic review and metasynthesis of qualitative studies. J Cardiovasc Nurs 2011 Sep-Oct;26(5):386-94.
  7. Barbara Voltelen. Family System Nursing Intervention: Nurses' experiences and its impact on heart failure families' readjustment processes: a qualitative process evaluation. Odense: Syddansk Universitet; 2016.
  8. Wright L, Watson W, Bell J. The family nursing unit: A unique integration of research, education and clinical practice. In: Bell J, Watson W, Wright LM, editors. The cutting edge of family nursing: Family nursing unit, Calgary, Alberta, Canada; 1990. p. 95-109.
  9. Wright LM, Bell JM. Beliefs and illness: a model for healing. 1. ed ed.: www.lorrainewright.com 2009.
  10. Tomm K. Interventive interviewing: Part II. Reflexive questioning as a means to enable self-healing. Fam Process 1987;26(2):167-83.
  11. Benzein EG, Hagberg M, Saveman BI. 'Being appropriately unusual': a challenge for nurses in health-promoting conversations with families. Nurs Inq 2008 Jun;15(2):106-15.
  12. Østergaard B, Konradsen H, (red.). Familiesygepleje. Kbh.: Munksgaard; 2016.
  13. Voltelen B, Konradsen H, Østergaard B. Family Nursing Therapeutic Conversations in Heart Failure Outpatient Clinics in Denmark: Nurses' Experiences. Journal of Family Nursing 2016;22(2):172.
  14. Hornstrup C, Loehr-Petersen J. Appreciative Inquiry: en konstruktiv metode til positive forandringer. København: Jurist og økonomforbundets Forlag 2007.
  15. Östlund U, Persson C. Examining Family Responses to Family Systems Nursing Interventions: An Integrative Review. Journal of Family Nursing 2014 August 01;20(3):259-86.
  16. Persson C, Benzein E. Family health conversations: how do they support health? Nursing research and practice 2014;vol 2014:547160.
  17. Benzein E, Olin C, Persson C. You put it all together: families' evaluation of participating in family health conversations. Scand J Caring Sci 2015;29(1).
  18. St John W, Flowers K. Working with families: from theory to clinical nursing practice. Collegian 2009 07;16(3):131-38.
  19. Goudreau J, Duhamel F, Ricard N. The Impact of a Family Systems Nursing Educational Program on the Practice of Psychiatric Nurses: A Pilot Study. Journal of Family Nursing 2006;12(3):292-306.
  20. Halldórsdóttir B, S., Svavarsdóttir E, Kolbrún. Purposeful Therapeutic Conversations: Are they effective for families of individuals with COPD: A quasi-experimental study. VARD I NORDEN 2012 2012;32(1):48-51.
  21. Shamali M, Konradsen H, Lauridsen J, Østergaard B. Translation and validation of the Danish version of the brief family assessment measure III in a sample of acutely admitted elderly medical patients. Scand J Caring Sci. 2017 Nov 13.
  22. Saveman B, Benzein E. Here Come the Swedes! A Report on the Dramatic and Rapid Evolution of Family-Focused Nursing in Sweden. Journal of Family Nursing 2001 August 01;7(3):303-10.
  23. Duhamel F, Dupuis F, Wright L. Families’ and Nurses’ Responses to the "One Question Question": Reflections for Clinical Practice, Education, and Research in Family Nursing. Journal of Family Nursing 2009;15(4):461-85.