Fra første skoledag til første job

24. august 2009

Første skoledag. Noget af det første, jeg gjorde om morgenen, var at tænde computeren for at tjekke mails og nyheder. For sjovs skyld læste jeg også lige mit horoskop, og der stod, at dagen i dag ville blive god, og jeg ville møde nogle ”nye studiekammerater”. Pudsigt. Formiddagen gik med introduktion, gode råd om at studere, afklaring af praktiske spørgsmål og en masse kaffe. Da vi skulle præsentere os, fortalte jeg om den Facebook-side, jeg har oprettet for holdet. Det var lidt underligt at høre nogle af holdkammeraterne sige, at ”nu prøver jeg det af” – jeg er fuldstændig tændt på at blive sygeplejerske. Der er nogle meget forskellige baggrunde på holdet.

15. september 2009

I går fik jeg kitlen på. Jeg begyndte i praktik på Ortopædkirurgisk ambulatorium i Silkeborg. Jeg var ret sikker på, at det ikke ville være et problem at se blod, men det var rart lige at få det testet, og det gik fint. Jeg følte ikke ubehag ved at overvære operationerne. I denne praktik skal jeg egentlig bare observere, men det er svært at finde ud af, hvad ens egen rolle er. Skal man stå op, eller skal man sidde ned? Skal man være der eller der? Denne praktikperiode er meget kort, og derfor spørger jeg de uddannede sygeplejersker om en masse ting i faget.

8. oktober 2009

I tiden veksler vi mellem teoretisk undervisning i klasselokalet og praktiske øvelser i færdighedslaboratoriet. Vi har anatomi, fysiologi og sygepleje. I de sidste dage har vi beskæftiget os en del med nogle teoretikere fra starten af det 20. århundrede. Det er fandeme svært og tungt. Men det er vigtigt stof, fordi de er stort set lige så aktuelle i dag, som de var dengang. Med teorierne lærer vi at reflektere over patientens behov og vores egen rolle.

29. oktober 2010

Som en del af et tværfagligt modul har jeg været ude og observere, hvordan en radiograf, en fysioterapeut og en ergoterapeut arbejder. Det var helt vildt spændende. Jeg var heldig at se nogle meget interessante ting, men det handler også meget om at have vilje til det. Jeg krævede at få en masse tid til at observere situationen ved CT-scanneren. Man kan mere eller mindre se alt på en CT-scanner, og derfor er der også en masse etik i det. Der kommer mange patienter, som ikke ved, hvor syge de er. F.eks. med kræft. Patienten skal tale med sin læge om resultaterne af undersøgelsen – ikke med radiografen, men det betyder jo ikke, at radiografen ikke kan se tingene.

24. februar 2011

Nu er jeg i praktik på en psykiatrisk afdeling i Herning. Der er en del med psykoser, og det stiller store krav til kommunikationen. Jeg er nogle gange bange for at sige noget forkert. Det er virkelig en balancegang. Selv om jeg har en masse teori med i rygsækken, kan patienterne vende på en tallerken og blive bange eller ophidsede over noget, der kan virke irrationelt for os andre. Når det handler om psykoser, må man som sygeplejerske ikke lade dem blive i den psykotiske verden, men man må heller ikke afvise deres tilstand. F.eks. kan en patient være bange efter et indslag i tv-avisen og komme og sige: ”Pia Kjærsgaard er efter mig.” Så må man som sygeplejerske ikke sige: ”Ah, det tror jeg ikke, hun er.” Man må heller ikke sige: ”Ja, hun er efter dig.” Det handler om at lytte og guide deres tanker i en anden retning.

8. maj 2012

Jeg startede for to uger siden i praktik på Intensivt Afsnit på Regionshospitalet Silkeborg. Jeg er blevet noget overrasket over, hvor bevidsthedssvækkede alle patienterne er. Der er ingen kontakt. Man siger altid, at god sygepleje bunder i en god relation med patienten, men hvordan får man det, når de ikke er ved bevidsthed? Jeg har også fundet ud af, at man virkelig skal kende sin anatomi og fysiologi rigtig godt som sygeplejerske for at være på sådan en afdeling her. Her på Intensiv er det hele meget naturvidenskabeligt, men lige netop her skal jeg virkelig kunne koble det hele sammen. Bringe alt det, som jeg har lært, i spil. I dag har jeg f.eks. både prøvet at lægge kateter og intravenøst drop.

6. november 2012

Vi er begyndt på vores bachelor. Jeg synes, det er mærkeligt at tænke på, at vi kun er nogle bogstaver fra at være sygeplejersker. Nu mangler vi kun at aflevere en skriftlig opgave, og så er det dét. Men på den anden side føler jeg, at uddannelsen har klædt mig godt på, og jeg glæder mig meget til at komme ud og arbejde – og få en løn! Selvom vi først er færdige til januar, har jeg allerede søgt otte jobs, været til samtale på to og fået fast job på Hammel Neurocenter fra 1. februar.