”Den slags ville man aldrig få lov til herhjemme”

Sofie de Klauman havde fået lov at overvære et kejsersnit på hospitalet i Mbale i det østlige Uganda nær grænsen til Kenya.
Kort før barnet kom, spurgte en af de andre: ”Sister, are you ready to deliver this baby?” Paf svarede Sofie de Klauman, at hun bare var der for at observere – men den gik ikke. De andre havde hænderne fulde, og der var ikke tid til at hente hjælp. Få øjeblikke senere stod Sofie de Klauman med en nyfødt dreng i hænderne.

”Det var en vild og skræmmende oplevelse. Den slags ville man jo aldrig få lov til herhjemme, heller ikke som færdiguddannet. Det viser, hvor stor forskel der er på sundhedssektorerne i udviklingslande i forhold til herhjemme,” siger hun.

Lavede selv studieplan

Sammen med fem andre sygeplejestuderende fra Metropol var hun på modul 6 i Uganda i tre måneder. Opholdet skete i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, der både stod for informationsmøder, baggrundsmateriale og kontaktperson under rejsen.

”Målet med at tage af sted var at opleve, hvordan det er at arbejde i et udviklingsland. Jeg har altid været inspireret af Læger Uden Grænser og Røde Kors’ arbejde i verdens brændpunkter og drømt om selv at rejse ud med dem,” fortæller hun.

Opholdets mål var hospitalet i Mbale, der ligger ca. 200 km fra hovedstaden Kampala. De seks sygeplejestuderende lavede selv en studieplan for, hvilke afdelinger de skulle rundt på. ”Vi skiftede rundt mellem bl.a. akutafdeling, børneafdeling, barselsgangen og operationsgangen. Det var interessant at nå at opleve mange forskellige specialer. Det er jo ikke sikkert, at man kommer til at opleve så mange forskellige afdelinger, når man først er færdiguddannet,” siger hun.

Kulturforskelle

Samtidig skildrede opholdet også kulturforskelle mellem Danmark og Uganda, fortæller Sofie de Klauman. ”Hospitalet havde ikke styr på os. Selvom vi havde afleveret vores studieplan, havde de ingen anelse om, hvem af os der skulle være på hvilken afdeling hvornår. Derudover så kom sygeplejerskerne ofte flere timer for sent, fordi de var på markedet,” siger Sofie de Klauman og fortsætter: ”Den mest mærkbare forskel var dog, at der slet ikke er samme fokus på patientens generelle liv.

Omsorg er nærmest ikke-eksisterende, det handler kun om den konkrete fysiologiske behandling. Patienterne var overraskede og livede nærmest op, når vi spurgte om deres navn, og hvordan de havde det. Det er en vigtig erfaring, som jeg kan bruge, når jeg skal behandle patienter med andre kulturbaggrunde.”

Lærerig tur

For Sofie de Klauman og de andre sygeplejersker gav turen en masse erfaringer, som hun formentlig ikke ville have fået så tidligt herhjemme. Med hendes egne ord så fik hun lov at ”se en masse ting, som man skulle være garvet for at se herhjemme”. Hun fortæller også, at turen har gjort hende mere hårdhudet, og at hun har fået erfaring med at arbejde i pressede situationer.

Også på det personlige plan var turen en stor oplevelse for Sofie. ”Noget af det givende har været at kunne gøre en forskel. Man kan ikke redde alle, men det, at man har gjort en forskel for nogle, og at de måske kan huske en for den omsorg og hjælp, de har fået, det, synes jeg, er meget givende.”

Hun giver et par gode råd med på vejen til nye studerende, der gerne vil i praktik i udlandet. ”Det er meget vigtigt, at man har nogen at rejse med, som man kan bruge til både det gode og faglige, men også til de forfærdelige ting. Derudover så vil jeg anbefale, at man søger et legat hos DSR. Det kræver, at man har været medlem i et år, så det er bare med at få meldt sig ind.”