Sygeplejersken
Tavshedspligt i elevatoren
Samtaler i en elevator overhøres af både borgere, patienter og andet sundhedspersonale. Derfor er det værd at overveje, hvad det er, man siger, hvis der skal være tillid mellem parterne.
Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 2
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Elevatoren suger en gruppe hvidklædte mennesker op til syvende etage. De bærer alle uniform og navneskilt og går under fællesbetegnelsen sundhedspersonale. Blandt dem står et par patienter i badekåbe og fire personer med vinterfrakker på. To sygeplejestuderende på vej til observationspraktik putter sig i et hjørne. En blandet skare i et offentligt rum.
”Hold op, hvor er han altså inkompetent, vores nye kardiolog, udbryder en sygeplejerske. ”Henrik Nielsen? Ja, han virker, som om han har drukket af natpotten,” svarer kollegaen.”Øv,” siger hun et sekund efter. ”Jeg skal i nattevagt i morgen,
puha, hvor jeg ikke gider.””Nej, nattevagter har fanden skabt,” lyder svaret. Sygeplejerskerne stiger ud, en vinterfrakkeklædt person trykker på 9. etage, mens hun siger, at hun er glad for, at hun ikke er patient, der hvor sygeplejersken ikke gider have nattevagt.
Ingen svarer hende, men de sygeplejestuderende synes, at vinterfrakkens bemærkning er på sin plads, og de taler senere om, hvad elevatoretik og tavshedspligt egentlig betyder.
Hvad mener du: Må man give udtryk for sin lede ved at have nattevagt, mens patienter og borgere hører på?
Må man omtale navngivne kolleger som inkompetente?
Kunne/burde de sygeplejestuderende have grebet ind i samtalen?
Kunne de have svaret vinterfrakken?
Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålet.
Svar 1
En elevator på et sygehus er del af arbejdspladsen. Sammenholdes dette med, at den fornemste opgave er at hjælpe patienterne med deres ønsker og behov, er elevatoren en del af rammerne for dette. I det omfang det er muligt, skal rammerne være tillids- og tryghedsskabende, og dette modarbejder den beskrevne dialog. Patienterne bliver utrygge på grund af den manglende professionelle adfærd.
Der er ytringsfrihed i Danmark, men på et hospital kommer patienterne i første række, og kun i det omfang deres behov og ønsker kan siges at gå ud over arbejdsmiljøet, kan disse gøres til genstand for nærmere overvejelse. Det betyder, at det ansatte personale skal udtrykke sig professionelt. Sprog er ikke blot ord. Sprog afspejler holdning og kommer til udtryk i adfærd, hvorfor det beskrevne ordvalg forekommer uanstændigt i denne sammenhæng. På spørgsmålet om de studerende skulle have foretaget sig noget, er det korte svar ”nej”. Der er noget grundlæggende galt med kommunikationsmåden de to fagpersoner imellem, hvilket et kort møde i en elevator ikke kan ændre på effekten af. Der er skabt grobund for utryghed og mistillid.
Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.
Svar 2
Mon ikke vi alle har prøvet at stå handlingslammet tilbage med åben mund og sindet fuld af undren, kede af, at vi ikke fik sagt eller gjort noget i situationen?
Spørgsmålene er umiddelbart enkle at besvare, idet vi alle har pligt til at omtale hinanden og vores arbejde på en ordentlig og respektfuld måde – eller tie stille.
Det bliver straks sværere, når det kræver handling i situationen, for uanset om vi er studerende eller uddannede, har vi pligt til at gribe ind og få stoppet en sådan samtale. Ved at tie stille accepterer vi samtalens indhold og form, og alligevel er vores tæer svære at få krøllet ud igen bagefter!
Hvis vi ikke magter det i situationen, kan oplevelsen give anledning til refleksion på det personlige plan og i det kollegiale fællesskab, man er en del af.
I forhold til bemærkningen om nattevagt, kunne man overveje at udtrykke sin beklagelse over, at det var blevet sagt, og udtrykke håb om, at den pågældende alligevel vil føle sig tryg under en indlæggelse. Det vil også være en overvejelse værd at kontakte en af de to eller begge sygeplejersker og fortælle, hvad der var sagt, efter at de havde forladt elevatoren. Det, vi skal bære med, er, at vi skal leve med det, vi gør, men også med det, som vi ikke fik gjort.
God arbejdslyst.
Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef i Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser
Studiestart 2013/14
Velkommen på sygeplejerskeuddannelsen
”Den slags ville man aldrig få lov til herhjemme”
”En enkelt berøring kan betyde meget for patienten”
Vær med til at styrke uddannelsen