Diakonisserne lagde grundlaget for orden og struktur i sygeplejen, før den blev et fag
Diakonisserne har haft stor betydning for udviklingen af organiseret sygepleje i Danmark. Gennem et religiøst fællesskab, faste regler og klare rammer var de med til at forme sygepleje som både livsform og struktureret opgave – et afsæt, der på nogle punkter stadig præger faget i dag.
For når sygepleje i dag forbindes med ansvar, stabilitet og stærke værdier, har det historiske rødder. En del af forklaringen findes i diakonissernes historie, som går langt tilbage.
I anden halvdel af 1800-tallet skabte diakonisserne orden og struktur i plejen af syge – i en tid, hvor sygepleje endnu ikke var et selvstændigt fag. Samtidig foregik arbejdet inden for rammer, der adskiller sig markant fra den professionelle sygepleje, vi kender i dag.
Sygepleje som livsform
At blive diakonisse var på mange måder et livsvalg.
Diakonisserne boede sammen, bar ens dragter og levede efter faste regler for både arbejde og dagligdag. I diakonissebevægelsen blev sygepleje betragtet som et kald, hvor personlig vilje, pligt og selvopofrelse var centrale elementer.
Der var ikke et klart skel mellem arbejdsliv og privatliv, som vi kender det i dag. Sygeplejen var en gennemgående opgave og en væsentlig del af diakonissernes identitet.
Denne forståelse gav sygeplejen høj moralsk værdi, men begrænsede samtidig diakonissernes selvstændighed. De var underlagt ledelsen i stiftelsen, som forventede lydighed og disciplin.
Livet i søsterfællesskabet
Diakonisserne var ugifte kvinder, der trådte ind i et kristent fællesskab og forpligtede sig til et liv i tjeneste. Hvis en diakonisse blev gift, måtte hun træde ud af søsterfællesskabet. Det var en del af det såkaldte moderhussystem, som ophørte i 1965.
Samtidig med ophøret af moderhussystemet blev der indført en ny søsterordning, hvor det var muligt – men ikke obligatorisk – at bære dragt. Først i 1969 blev kravet om at være ugift ophævet
Vidste du, at...
Ordet diakonisse kommer af diakoni, som er et græsk ord for at hjælpe og tjene. Der er tale om en tjeneste med udspring i et kristent livssyn.
Med grundlæggelsen af Diakonissestiftelsen i 1863 blev sygeplejen i Danmark samlet i mere faste organisatoriske rammer end tidligere.
Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen i Danmark her
Stiftelsen fungerede både som bolig, uddannelsessted og arbejdsplads for diakonisserne og skabte en tydelig struktur omkring plejen. Arbejdet blev sat i system, og der var klare regler for arbejdsopgaver, adfærd og hierarki.
Sygeplejen blev organiseret og mere forudsigelig, og diakonisserne arbejdede både på hospitaler og i private hjem, hvor der var behov for kontinuerlig pleje.
Deres indsats bidrog til mere faste og strukturerede rammer i en tid, hvor meget ellers var præget af uformelle og varierende praksisser.
I dag er organisering, arbejdsgange og kvalitetssikring en integreret del af sygeplejen. Mange af principperne har historiske rødder i den måde, diakonisserne arbejdede på, og i de strukturer, Diakonissestiftelsen etablerede.
Vidste du, at...
Florence Nightingale i 1851 tog et tremåneders kursus på diakonissestiftelsen i Kaiserswerth i Tyskland? Her fik hun indblik i organiseret pleje og oplæring af kvinder i sygepleje – erfaringer, som fik betydning for hendes senere arbejde. Læs mere om Florence Nightingale og hendes betydning for sygeplejefaget her:
Fra søsterfællesskab til fælles uddannelse
Med tiden har Diakonissestiftelsen i Danmark udviklet sig. I 1969 blev det tilladt for diakonisser at gifte sig, og i 1979 blev det muligt for mænd at blive optaget i fællesskabet.
Uddannelsesinstitutionen eksisterer stadig i dag og ligger på Frederiksberg i København. Diakonissestiftelsen rummer i dag uddannelser for både kvinder og mænd, herunder også sygeplejerskeuddannelsen. Dermed adskiller nutidens institution sig markant fra det oprindelige søsterfællesskab.
Udviklingen afspejler den bredere bevægelse i sygeplejen fra religiøst funderet livsform til professionelt fag.
Læs mere om, hvordan faget gik fra at være et kald til et professionelt fag her
En arv der stadig kan spores
Diakonissernes betydning for dansk sygepleje ligger i deres bidrag til at skabe orden, stabilitet og en fælles forståelse af pleje i en tid, hvor faget endnu var under opbygning.
Deres livsform og organisering satte standarder, som senere generationer kunne bygge videre på – og tage kritisk stilling til.
Når sygepleje i dag forstås som både et ansvarsbærende arbejde og et fag med stærke værdier, har det blandt andet rødder i den historie, diakonisserne var med til at forme.
Historien om diakonisserne
- I oldtiden var en diakonisse en kvindelig menighedshjælper, der assisterede ved kvinders dåb og varetog pleje af syge kvinder.
- I middelalderen ophørte diakonissernes betydning.
- I 1836 genopstod diakonissebevægelsen i Kaiserswerth i Tyskland. Den lokale præst Theodor Fliedner og hans hustru Friederike grundlagde diakonissestiftelsen i Kaiserwerth, hvor kvinder fik en uddannelse i sygepleje.
- I 1863 blev Diakonissestiftelsen grundlagt i Danmark på initiativ af kronprinsesse Louise (senere dronning Louise).
- Diakonissestiftelsen blev etableret på Frederiksberg, hvor den stadig uddanner sygeplejersker hvert år.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd
Læs mere om diakonisserne og diakonistiftelsen her:
Diakonissestiftelsen
Først i midten af 1800-tallet blev grunden lagt til nutidens sygeplejerskeuddannelse. Det skete med oprettelsen af Diakonissestiftelsen.
Hvad er en diakonisse?
Ordet diakonisse er afledt af diakoni, et græsk ord for at hjælpe og at tjene. Der er tale om en tjeneste, der har sit udspring i et kristen...