Kvinden, der lagde grundstenene for den sygepleje, vi kender i dag
Florence Nightingale ændrede sygepleje fra velmenende omsorg til et fag bygget på viden, ansvar og organisering. Hendes tanker fra 1800-tallet har reformeret måden, sygepleje udføres og forstås på.
Som patient i dag er der mange ting, man nemt kan komme til at tage for givet. At stuen på hospitalet er ren. At personalet har faste arbejdsgange. At sygeplejersker har en uddannelse, fagligt ansvar og ledere, der koordinerer plejen. For sådan har det ikke altid været.
Mange af de selvfølgeligheder, vi forbinder med sygepleje i dag, kan spores tilbage til 1800-tallet, hvor en helt særlig kvinde reformerede måden at tænke sygepleje på. Florence Nightingale.
Hendes tanker om hygiejne, organisering og faglighed er stadig en del af rygraden i sygeplejen i store dele af verden. Også i Danmark.
Fra omsorg til fagligt ansvar
I dag er sygepleje et fag, der blandt andet bygger på viden, praktiske færdigheder, etik og et tydeligt kompetenceområde. Sygeplejersker forventes at kunne vurdere, prioritere og handle i komplekse forløb og akutte situationer.
I første halvdel af 1800-tallet var situationen en anden.
Pleje af syge blev ofte udført af ufaglærte kvinder, religiøse ordener eller personer uden egentlig uddannelse. Arbejdet blev betragtet som et kald eller en moralsk pligt snarere end som et fag, man kunne lære og udvikle
Den opfattelse gjorde Florence Nightingale op med. Hun mente, at omsorg var vigtig, men utilstrækkelig, hvis den ikke blev understøttet af struktur og regelmæssighed.
For hende var god sygepleje et spørgsmål om ansvar: ansvar for patienternes omgivelser, for plejen og for de beslutninger, der blev truffet.
Hvem var Florence Nightingale
- Florence Nightingale (1820 - 1910) var en britisk sygeplejerske, som var grundlægger af den moderne, professionelle sygepleje.
- Under krimkrigen blev Florence Nightingale i 1854 opfordret af det britiske krigsministerium til sammen med 38 unge kvinder at påtage sig plejen af de sårede britiske soldater i Skutari i Tyrkiet. De sanitære forhold var elendige, men gennem systematisk brug af bl.a. renlighed, regelmæssighed og ro lykkedes det hende at øge overlevelsesraten betydeligt.
- Ved hendes hjemkomst fra krigen havde man i England samlet økonomiske midler, så hun i 1860 kunne åbne The Nightingale School for Nurses ved St. Thomas Hospital i London.
- Hendes syn på sygepleje har haft stor påvirkning af, hvordan vi ser på sygepleje i dag.
Kilde: LEX Florence Nightingale - Lex
Afgørende for liv og død
I dag ved vi, at omgivelser betyder noget for helbredelse. Men da Florence Nightingale fra 1854-1856 sammen med 38 andre kvinder med sygeplejeerfaring arbejdede på militærhospitalet i Scutari i Tyrkiet under Krimkrigen, var det langt fra en selvfølge.
Soldater, som var indlagt på hospitalet, døde på stribe. Og det var ikke kun af de kvæstelser, de havde pådraget sig i krig, men også af infektioner, snavs og dårlige forhold på militærhospitalet.
Florence Nightingale tog sagen i egen hånd, og hun reagerede med handling. Hun forbedrede hygiejnen, organiserede plejen og indførte faste rutiner, som skabte overblik midt i kaosset.
Samtidig dokumenterede hun systematisk effekten af sine tiltag og kunne vise, at dødeligheden faldt markant.
Set med nutidens øjne var det et gennembrud i forståelsen af, at sygepleje ikke kun handler om omsorg, men er en afgørende forudsætning for, at behandling virker.
Uddannelse som fundament
I Florence Nightingales levetid i 1800-tallet var tanken om en reel sygeplejerskeuddannelse en radikal tanke.
Men efter hun vendte hjem til England efter Krimkrigen (1854-1856), blev hun hyldet som en heltinde af den engelske befolkning fra nær og fjern, og der blev oprettet en fond, Nightingale-fonden, med det formål at oprette en sygeplejeskole, der byggede på hendes tanker om sygepleje.
Det førte til, at Florence Nightingaleskolen blev etableret ved Sankt Thomas’ Hospital i London i 1860. Og med et gjorde hun uddannelse til et fundament for sygeplejefaget.
På skolen lærte eleverne ikke kun praktiske færdigheder, men blev undervist i en kombination af viden, observation og refleksion. Tanken var, at eleverne skulle forstå, hvorfor plejen virkede, og ikke kun hvordan den blev udført.
På den måde trækker Florence Nightingales tanker om uddannelse af sygeplejersker mange tråde til den sygeplejerskeuddannelse, vi har i dag, hvor sygeplejerskestuderende både skal gennem praktisk erfaring og teori. Det gælder ikke bare i Danmark, men i det meste af den vestlige verden, hvor sygeplejerskeuddannelsen blev tilrettelagt efter ”Nightingale-systemet.”
Inspirationskilde i Danmark
Selvom Florence Nightingale arbejdede i England, efter hun kom hjem fra Krimkrigen, kom hendes tanker om sygepleje langt ud over de britiske hospitaler.
Også i Danmark blev hendes ideer en vigtig inspirationskilde, da sygeplejen i slutningen af 1800-tallet begyndte at tage form som et selvstændigt fag.
En af de centrale skikkelser var Henny Tscherning, som var Dansk Sygeplejeråds anden formand. Hun var stærkt inspireret af Nightingales tanker om uddannelse, den såkaldte matron-model , som består af både teoretisk og praktisk undervisning.
Hendes mærkesager som formand var en treårig sygeplejerskeuddannelse og statsautorisation af sygeplejersker i en tid, hvor alle ellers kunne kalde sig for sygeplejersker.
En historie i bevægelse
Florence Nightingales betydning ligger ikke kun i det, hun gjorde, men også i den måde, hun tænkte sygepleje på.
Hun satte spørgsmålstegn ved det eksisterende og eksisterede på, at sygepleje kunne gøres mere systematisk og organiseret, og hun minder os om, at fagets udvikling aldrig er afsluttet.