Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

Et forbeholdt virksomhedsområde - det betyder det for dig

Et forbeholdt virksomhedsområde giver sygeplejersker mulighed for at udføre visse opgaver uden først at skulle bruge tid på at kontakte en læge.

Som sygeplejerske vurderer du selv, om det er nødvendigt med en lægelig vurdering i de konkrete tilfælde. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte lægen.

Det er arbejdsgiver, der beslutter, om ordningen skal indføres på den enkelte arbejdsplads.

Disse opgaver er omfattet af loven

Det er Sundhedsministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, hvilke opgaver det er patientsikkert at inkludere i et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker.

Lovforslaget blev vedtaget d. 12. december 2023 og træder i kraft d. 1. januar 2024. Sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde vil derefter omfatte:

• Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver
• Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler* 
• Anlæggelse af kort perifer venekateter
• Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen
• Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren
• Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubiske katetre umiddelbart efter, at den er faldet ud
• Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet

*Ifølge lovforslaget skal der udarbejdes en bekendtgørelse, der angiver, hvilke lægemidler sygeplejersker vil kunne ordinere. Sygeplejersker må først ordinere lægemidlerne, efter denne bekendtgørelse er trådt i kraft.

Dit ansvar som sygeplejerske

Som sygeplejerske vil du fortsat have ansvar for at udføre dine opgaver med omhu og samvittighedsfuldhed, som beskrevet i autorisationsloven. Indenfor et forbeholdt virksomhedsområde vil du derfor også have ansvaret for de vurderinger og den behandling, du udfører.

Det vil dog fortsat være lægerne, der som udgangspunkt har det overordnede behandlingsansvar og dermed lægger de overordnede behandlingsplaner for patienterne.

Hvis du ikke føler dig fagligt klædt på til at udføre en opgave, som din arbejdsgiver beder dig om at løse, indenfor det forbeholdte virksomhedsområde, skal du lave en aftale med ham/hende om oplæring. Det forbeholdte virksomhedsområde vil dog i det fleste tilfælde omfatte opgaver, som sygeplejersker allerede udfører - på delegation fra en læge.

Tæt samarbejde med lægen – men mindre bureaukratisk

Der skal fortsat være et tæt samarbejde om behandlingen mellem sygeplejersken og patientens læge. Som nu vil sygeplejersken også fremover skulle kontakte patientens læge, hvis der fx er særlige forhold ved patienten, der giver tvivl om, hvilken undersøgelse eller behandling, der er relevant. Det samme gør sig gældende, hvis sygeplejersken fx mangler journaloplysninger for at kunne vurdere patienten.

Det er hensigten, at både læger og sygeplejersker skal komme til at opleve samarbejdet om disse opgaver som mindre bureaukratisk, når sygeplejerskerne får et forbeholdt virksomhedsområde.

Særligt for specialsygeplejersker

Sygeplejersker med specialuddannelse kan på sigt få tildelt flere forbeholdte virksomhedsområder.

I det fremlagte lovforslag bliver der lagt op til, at det i første omgang vil være følgende grupper, der får yderligere forbeholdte virksomhedsområder:

• anæstesisygeplejersker
• intensivsygeplejersker
• sundhedsplejersker

Uddannelsen, og dermed betegnelsen som specialsygeplejerske, bliver desuden titelbeskyttet.

Sammenhæng mellem løn og et forbeholdt virksomhedsområde

Dansk Sygeplejeråd mener, at et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker er en del af den naturlige udvikling af sygeplejerskefaget.

Det indgår ikke i lovforslaget, at der følger mere løn med indførelsen af et forbeholdt virksomhedsområde.

Dansk Sygeplejeråd vil – som i alle andre situationer, hvor faget eller opgaverne udvikler sig – kunne indlede lokale drøftelser om løn og vilkår.