Trepartsforhandlinger kan (måske) skrive historie

Derfor er det utrolig glædeligt, at statsminister Mette Frederiksen for ti dage siden slog fast, at vi har penge nok. Og at den helt store udfordring til gengæld er mangel på medarbejdere.

For konsekvensen af statsministerens udmelding må jo være, at der er penge nok til at løse velfærdsfagenes rekrutteringskrise. Der er gennem årene gjort mange forsøg på at ændre billedet, men politikerne har endnu til gode at prøve med løn og med at lukke lønefterslæbet for alle de kvindedominerede velfærdsfag, som Lønstrukturkomiteen afdækkede. Samtidig kan regeringen lukke det underfinansieringsgab på velfærden, som AE-rådets direktør, Lars Andersen forleden anslog til mere end 20 milliarder kroner siden 2015.

Derfor ser jeg meget frem til de kommende trepartsforhandlinger. Jeg har en solid tro på, at parterne kan sætte en god ramme for et lønløft og en forbedring af arbejdsvilkårene – for sygeplejersker såvel som for andre vigtige faggrupper på velfærdsområdet.

Jeg ser frem til, at regeringen benytter lejligheden til at indfri løftet om højere løn til sygeplejerskerne, eftersom alle tre regeringspartier i valgkampen for ni måneder siden hev ja-kortet frem i en partilederdebat på spørgsmålet, om sygeplejersker skal have mere i løn.

Jeg er helt med på, at trepartsforhandlingerne ikke kun skal tale om løn, men også om hvordan vi skaber grundlaget for, at flere fx går op i tid eller på anden vis bidrager til at løse udfordringen med mangel på medarbejdere.

Hvis øvelsen skal være en succes for sygeplejerskernes vedkommende, så handler det om at finde nogle win-win-løsninger: Hvor arbejdsgiverne får løst udfordringerne med at dække huller i vagtplanerne, og sygeplejerskerne oplever reelt forbedringer af ikke bare løn, men samtidig arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet.

Trepartsforhandlingerne skal også bane vejen for, at sygeplejersker, der har forladt det offentlige sundhedsvæsen, vil finde det attraktivt at vende tilbage. Mere end 5000 uddannede sygeplejersker arbejder i dag udenfor faget. En nylig analyse fra Københavns Professionshøjskoler viser, at det i høj grad skyldes løn. Og arbejdsvilkår. Men i øvrigt at sygeplejersker er dedikerede til faget, og at et fravalg af det offentlige sundhedsvæsen ikke er et fravalg af faget.

Det betyder dog også, at der er et stort potentiale her, som kan realiseres relativt hurtigt, hvis vi får gjort noget ved løn og arbejdsvilkår. Den mulighed er inden for rækkevidde med de kommende trepartsforhandlinger.

Og så ville det være fantastisk, hvis denne regering beslutter sig for også at benytte treparten til et opgør med det historiske lønefterslæb, vi og andre kvindedominerede fag har levet med i over 50 år. Tænk, at kunne bryste sig af at være den regering, der gennemførte ligeløn i Danmark!