Derfor skal du sammenligne løn uden genetillæg
Patienter og borgere har brug for sygeplejersker - også i weekender og på skæve tidspunkter. Genetillæg udgør en stor del af mange sygeplejerskers løn, og det er en kompensation for at arbejde på skæve tidspunkter. Derfor mener DSR, at løn skal sammenlignes uden genetillæg.
Genetillæg påvirker lønsammenligninger
Lønstrukturkomiteen sammenligner løn med genetillæg i de fleste af analyserne. Det påvirker konklusionerne. Særligt for de faggrupper, der arbejder på det døgndækkede område, som fx sygeplejerskerne. DSR mener, at du skal sammenligne løn uden genetillæg.
DSR's definition på genetillæg
Genebetaling handler ikke om betaling for selve arbejdskraften, der bl.a. afhænger af uddannelse, kompetencer mv. Genetillæg er derimod betaling for tidspunktet - eller under hvilke forhold- arbejdskraften udbydes.
Det er dermed tillægsbetalinger for arbejde udført uden for normal arbejdstid (fx særydelser) eller under 'generende' vilkår (fx smudstillæg).
Genetillæg er en stor del af mange sygeplejerskers løn
Sygeplejersker i regioner og kommuner arbejder ofte på alle tider af døgnet og til jul, påske og på andre helligdage. Det bliver der givet genetillæg for, som bliver lagt oven i grundlønnen. Som en del af overenskomsterne har arbejdsgiverne og de faglige organisationer derfor besluttet, hvor meget sygeplejersker og andre faggrupper skal have i tillæg for at arbejde på generende tidspunkter. Sygeplejerskernes niveau af genetillæg er identisk med andre faggrupper, som vi ellers sammenligner os med som fx socialpædagoger og social- og sundhedsassistenter.
- Mellem kl. 18.00 og 23.00: et tillæg på 27% af timelønnen.
- Mellem kl. 23.00 og 06.00: et tillæg på 32,5 % af timelønnen.
Giver skævt billede
- Ikke alle offentligt ansatte arbejder på skæve tidspunkter. Andre faggrupper som fx folkeskolelærere arbejder i langt mindre grad på skæve tidspunkter. Derfor mener DSR, at genetillæg ikke skal regnes med, når du sammenligner lønningerne.
- Det giver et skævt billede, når du sammenligner løn og medtager genetillæg, da lønnen for faggrupper med genebetaling dermed bliver kunstig høj.
Løn uden genetillæg understøttes af en kendelse fra EU-domstolen
I 1998 anlagde Ligestillingsombudsmanden (Jämställdhetsombudsmannen) i Sverige en ligelønssag for to jordemødre, der sammenlignede deres løn med en klinikingeniør, der var ansat på samme sygehus.
Under sagens behandling ved den svenske Arbejdsret opstod spørgsmålet om, hvorvidt jordemødrenes betaling for at arbejde på ubekvemme tidspunkter skulle medregnes, når deres løn blev sammenlignet med klinikingeniørens. Det vil sige, hvorvidt tillæg for at arbejde aften, nat, helligdage osv. skal indregnes, når man skulle vurdere, om der var tale om ligeløn mellem de kvindelige jordemødre og den mandlige klinikingeniør.
Den svenske Arbejdsdomstol valgte at indbringe spørgsmålet for EU-domstolen) og bad om en såkaldt præjudiciel afgørelse. Det vil sige, at afgørelsen er bindende for den nationale domstol – i dette tilfælde den svenske Arbejdsdomstolen – og den vil være gældende ret for alle EU’s medlemslande.
EU-domstolen afsagde sin dom i 2000, der fastslog, at: ”der skal ikke tages hensyn til tillæg for ubekvemme arbejdstider ved beregning af lønnen, der danner grundlag for lønsammenligningen”.
Det vil sige, at når man skal vurdere, om der er ligeløn mellem forskellige jobs, skal betaling for arbejde uden for normal arbejdstid ikke indregnes i lønnen.