Det skal du vide om Lønstrukturkomitéen
Lønstrukturkomitéen blev nedsat på baggrund af sygeplejerskernes konflikt ved OK21. Nedsættelsen af komitéen var en del af mæglingsskitsen og det efterfølgende lovindgreb.
Lønstrukturkomitéens opgave
Arbejdet i Lønstrukturkomitéen tog udgangspunkt i et såkaldt kommissorium. Det beskriver de forhold, som Lønstrukturkomitéen skulle undersøge. Det er ikke muligt at ændre i et kommissorie.
Komitéens opgave var, ifølge kommissoriet, at:
- Analysere lønstrukturer for personalegrupper i den offentlige sektor
- Lave en historisk afdækning (fra tjenestemandsreformerne efter 2. verdenskrig og frem) af udviklingen i lønstrukturer og kollektive aftaler
- Belyse konsekvenser af ændrede lønstrukturer i den offentlige sektor for bl.a. den private sektor, offentlige finanser og vækst (BNP)
- Belyse muligheder og barrierer for at udvikle løndannelsen i den offentlige sektor inden for rammerne af den danske aftalemodel på det offentlige område
Lønstrukturkomiteens arbejde mundede ud i en fælles rapport. Den består af en hovedrapport, der beskriver de vigtigste analyser og resultater. Derudover er der udarbejdet 3 baggrundsnotater, også kaldet underrapporter.
Læs hele afrapporteringen på Lønstrukturkomitéens hjemmeside
De er med i Lønstrukturkomitéen
Komitéen blev ledet af økonomiprofessor Torben M. Andersen.
Komitéen bestod af
- 5 repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
- 1 repræsentant fra Akademikerne
- 3 repræsentanter fra de offentlige arbejdsgivere (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner)
- 1 repræsentant fra Dansk Arbejdsgiverforening
- 6 eksperter
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation deltog
- Lizette Risgaard og efterfølgende Morten Skov Christiansen (FH)
- Grete Christensen (DSR)
- Mona Strib (FOA)
- Rita Bundgaard (HK)
- Claus Jensen (Dansk Metal)
Bag komitéen var et sekretariatet bestående af ansatte fra relevante ministerier. Sekretariatet har udarbejdet alle analyserne og skrevet rapporterne.