Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejerske – en profession for livet

Dansk Sygeplejeråds strategi for sygeplejens udvikling de kommende år med fokus på tid, ledelse, forskning og uddannelse.

Dansk Sygeplejeråds sætter med denne professionsstrategi en klar kurs for, hvordan man vil arbejde for at styrke sygeplejen i fremtiden. Fokus er på at sikre tilstrækkelig tid til sygepleje samt en anerkendelse af den nøglerolle, som sygeplejersker spiller i at finde løsninger på nogle af de udfordringer, samfundet står overfor. Der lægges vægt på, at sygeplejen skal have en markant stemme gennem ledelse, forskning og udvikling, samtidig med at faget skal bygge på en solid uddannelsesmæssig grund.

Strategien skal bruges i Dansk Sygeplejeråds nationale og lokale arbejde for at fremme sygeplejens udvikling og skal danne grundlag for dialog.

Strategien er delt ind i fire hovedspor, som danner rammen for Dansk Sygeplejeråds arbejde og ambitioner for udviklingen af professionen og sundhedsvæsenet:

  • Tiden er til sygepleje
  • Sygeplejersker for et sundere samfund
  • En stærk sygeplejefaglig stemme
  • Uddannelse som fundament

Læs professionsstrategien her