Animationsfilm om sundhed set fra et patientperspektiv

Introduktion
Det stigende fokus på patientinvolvering og herunder den øgede mængde af patientinformation har gjort det nødvendigt at nytænke, hvordan god patientinformation skabes, og via hvilke platforme de udsendes.

Den på samme tid stigende digitalisering stiller høje krav til patienternes digitale sundhedskompetencer, da sundhedsinformation ofte leveres gennem digitale platforme.

Forskning har vist, at information leveret gennem korte animationsfilm kan være med til at øge informationsoptaget hos patienterne, og dette gør sig særligt gældende hos patienter med lave sundhedskompetencer (1,2). Derfor er det også et af de kommunikationsredskaber, der i stigende grad bliver anvendt som alternativ til skriftlig information.

Denne artikel vil præsentere patienters oplevelse af at modtage information gennem en sundhedsanimation. Artiklen tager udgangspunkt i patienter, som skal forberede sig til en operation, og i den forbindelse har modtaget en animationsfilm med information om, hvordan operationsdagen vil forløbe.

Der er foretaget ni interviews med patienter med forskellige forudsætninger for at forstå og anvende sundhedsinformation.

Utilstrækkelige sundhedskompetencer
For at patienter kan træffe informerede beslutninger vedrørende deres behandling og forløb, er det nødvendigt med tilstrækkelig information. Informerede patienter kan bedre indgå i et samarbejde med det sundhedsfaglige personale, hvor målet er at fremme oplevelsen og kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Det kan dog være problematisk for patienterne at opnå tilstrækkelig viden, og et dansk studie finder, at næsten fire ud af 10 danskere oplever problemer med at tilgå, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation.

Samme studie finder, at 8,2 pct. af deltagerne har utilstrækkelig sundhedskompetence, og 31 pct. har problematiske sundhedskompetencer (3). Risikoen for lave sundhedskompetencer øges med alderen og associeres desuden med lavt uddannelsesniveau (4,5).

Dermed er der risiko for, at den øgede fokus på patientinddragelse og den samtidigt stigende mængde af information kan skabe udfordringer for de patienter, som ikke har de fornødne færdigheder til at forstå og omsætte informationen, og det giver dermed en risiko for større social ulighed indenfor sundhed (6).

Animationer kan øge forståelsen hos patienter
Brugen af sundhedsanimationer kan øge forståelsen hos patienterne og skabe et bedre grundlag for patientinvolvering, så de kan opnå mere autonomi og kvalitet i deres møde med sundhedsvæsenet (1).

Forskning viser, at animationsfilm er et omkostningseffektivt og innovativt redskab, der kan hjælpe patienter til bedre at forstå symptomer, behandlinger og forskellige procedurer (2). Animationer har yderligere den fordel, at de kan være både underholdende og lærerige (7).

Kombinationen af animerede film og oplæst tekst er særlig brugbar, når der kommunikeres kompleks sundhedsinformation til patienter med lave sundhedskompetencer, da det kan øge patienternes informationsoptag (1).

Derudover tyder det ikke på, at brugen af animationer påvirker patienter med høje sundhedskompetencer negativt. Animationer kan således være med til at udjævne forskelle i informationsoptaget hos patienter med henholdsvis høje og lave sundhedskompetencer (1).

Formålet med undersøgelsen
Tidligere forskning tyder på, at animationer er et effektivt redskab inden for sundhedskommunikation, men der findes kun begrænset forskning vedrørende patienternes perspektiv og oplevelse med at modtage en animationsfilm.

For at få mest muligt ud af anvendeligheden af animationsfilm er det væsentligt at få et indblik i patienternes oplevelser med at modtage information via animationsfilm. Derfor er formålet med undersøgelsen at få et indblik i patienternes erfaringer samt at få en forståelse for, hvilke fordele og ulemper patienterne oplever ved brugen af animationsfilm.

Metode
Gennem en interviewundersøgelse efterfulgt af en tematisk analyse blev oplevelser og erfaringer belyst hos patienter med forskellige forudsætninger for at tilgå og forstå sundhedsinformation.

Deltagerne i denne interviewundersøgelse blev rekrutteret ud fra en deltagerliste til en spørgeskemaundersøgelse foretaget af forskningsenheden ved Center for Planlagt Kirurgi (CPK) på Regionshospitalet Silkeborg.

I spørgeskemaundersøgelsen havde deltagerne givet samtykke til, at de kunne kontaktes i forbindelse med fremtidige forskningsprojekter. Derfor blev de ringet op af en medarbejder fra CPK og informeret om interviewundersøgelsen, hvor informanterne gav mundtligt samtykke til at deltage.

Deltagerne modtog sammen med en indkaldelse til en planlagt operation en animationsfilm, der indeholdt den nødvendige information forud for operationen med dertilhørende spørgeskema i e-Boks.
Spørgeskemaet indeholdt bl.a. en række demografiske spørgsmål samt eHealth literacy assessment toolkit (eHLA), et valideret spørgeskema, der havde til formål at måle deltagernes digitale sundhedskompetence (8), se Boks 1.

Deltagernes besvarelser dannede grundlag for rekrutteringen til interview, da der var et ønske om at inddrage en blandet gruppe. Deltagerne blev udvalgt ud fra deres digitale sundhedskompetencer, da målet var at rekruttere deltagere, som scorede højere og lavere end gennemsnittet i eHLA.

Rekrutteringen endte med at bestå af fem kvinder og fire mænd i alderen 55-84 år, som alle havde forskellige uddannelsesniveauer og digitale sundhedskompetencer, se Tabel 1.

Alle interview fandt sted i perioden 24. marts - 6. april 2022 og blev foretaget individuelt med udgangspunkt i den samme semistrukturerede interviewguide. Interviewene foregik i hjemmet hos deltagere selv efter deres eget ønske, og interviewene varede mellem 35 minutter og 1,5 time.

Alle deltagerne fik både mundtlig og skriftlig information om undersøgelsen og gav skriftligt samtykke til at deltage forud for interviewet.

Med et hermeneutisk udgangspunkt var der i interviewene fokus på, at der ikke var nogle rigtige og forkerte svar, da det vigtige i denne undersøgelse var patientens erfaringer og oplevelser med at modtage en animationsfilm forud for deres operation.

De overordnede temaer for de individuelle interviews var:

• Oplevelser med at se og modtage sundhedsanimationer.
• Animationens relevans.
• Præferencer for sundhedsinformation.

Animationerne kan skabe tryghed
Animationsfilm er som nævnt et effektivt redskab inden for sundhedskommunikation (1). Udover, at patienternes evne til at forstå og huske information ved brugen af animationer er kvantificerbart, beskriver patienterne i denne undersøgelse, hvordan det at modtage en animationsfilm med information har bidraget til en følelse af tryghed, som de ikke oplever, når de modtager skriftlig information. Patient 1 udtalte følgende om animationsfilmen:

”Filmen beroliger mig, alle de informationer, jeg fik i filmen, gjorde faktisk, at jeg blev meget mere rolig. Også selvom jeg havde siddet og læst det, og jeg også havde det på appen. Så havde jeg billeder og noget, jeg kunne forholde mig til. Og den fortalte, hvad du skulle. Og så mødte jeg bare op fastende.”

For patienten havde filmen medvirket til større tryghed og viden forud for operation. Patient 2 beskriver ligeledes, at en animationsfilm kan formidle information meget klart og tydeligt:

”Det er svært at lave en tekst, som siger tingene så klart, som filmen her gør. Jeg vil foretrække at få informationen som film i stedet for tekst. Det er enkelt og klart, man får et budskab om et helt forløb på cirka 2 minutter.”

Animationsfilm kan dermed bidrage til, at flere patienter bedre kan overskue den information, de modtager. Dette skyldes bl.a., at animationsfilm ofte har en overskuelig længde og et meget simpelt og let omsætteligt format, som understøtter hukommelse og forståelse. Når patienterne til fulde forstår den information, de modtager fra sundhedsvæsenet, bliver det lettere at handle på den, og således opnås en følelse af medinddragelse og tryghed.

Patient 6 uddyber, at animationens udformning ligeledes har medvirket til den positive oplevelse:

“Jeg synes, det hele var meget fint illustreret. Jeg kan godt lide, at det ikke bare er en tændstikmand, det havde været lidt kedeligt at se på. Det er også lidt lettere at se, hvad det er, når det er lavet sådan der. Stemmen var klar og tydelig, det er godt.”

Dermed støtter patienten op om litteraturen og fremhæver, hvordan det påvirker oplevelsen, at animationerne er underholdende at se på. Animationer kan gøre information lettere at forstå og bearbejde i modsætning til teksttung information, som kan være svær for nogle patienter at omsætte.

Størstedelen af patienterne i denne undersøgelse beskriver, hvordan både illustrationerne og lyden har stor betydning for deres oplevelse med animationer. Derfor er animationsfilm et godt redskab til at øge forståelsen hos patienter, men oplevelsen og forståelsen kan påvirkes af animationernes udformning og lydsporet i animationen.

Animationsfilm som et supplement
Patienterne oplever, at animationsfilm kan bidrage med noget godt og anderledes end andre informationsformer, da der gennem animationer kan opnås meget viden på kort tid. Dog står det klart, at patienter på tværs af sundhedskompetencer synes, at animationsfilm fungerer bedst, hvis det anses som et supplement til anden information, og at det samtidig ikke vil være optimalt udelukkende at modtage information på denne måde.

Dette beskrives eksempelvis af patient 4:

”Man kan også bruge den til at sige, at det har jeg styr på. Og det husker jeg også. Jeg tænker, det er en meget god reminder.”

Patient 6 forklarer ligeledes, at han mener, at animationsfilm kan noget andet end skriftligt materiale:

“Jeg synes, den kan noget, som der ikke er på skrift, men det er måske fint med noget skrift, så man kan printe det og bruge det som en tjekliste. Jeg tror nemlig, at det visuelle gør, at det er lettere at behandle og også lettere at huske. Særligt, når man kommer op i min alder, og hukommelsen ikke altid er den skarpeste. Så billede og videoer er en rigtig god idé.”

Patienten beskriver, at billeder og video føles lettere at forstå og huske, og det er således et godt supplement til det skriftlige materiale, som dog har den fordel, at det kan printes og bruges som en tjekliste, hvilket størstedelen af patienterne i denne undersøgelse støtter op om. Der er således bred enighed om, at animationer fungerer godt som et supplement.

Animationens emne kan påvirke patienternes oplevelser
Som nævnt anser flere af patienterne animationen som et supplement, hvilket kan skyldes emnet i animationen. Tekst kan virke uoverskueligt for nogle patienter, men resultaterne tyder på, at testmateriale omkring forberedelse til operation kan være nødvendigt, således at patienten har mulighed for at tilgå og følge op på informationen efterfølgende. Dette beskrives af patient 3:

“Videoen er god nok, også til dem, der synes, tekst kan være uoverskueligt, men en tekst kan også virke mere overskuelig efterfølgende, når man har set videoen. Så kan det være, at fru Jensen tænker “ah, jeg så jo det her i videoen, hvordan var det nu, måtte jeg drikke juice?” og så kan hun dykke ned i sine papirer efterfølgende.”

Nogle af patienterne synes, at netop denne form for information også vil komme til sin ret på papir. Dette kan skyldes, at informationen i denne animation primært er instrukser, som de vil have behov for at vende tilbage til senere i forløbet.

Nogle af patienterne nævner også, at det ville være endnu mere aktuelt, hvis det eksempelvis var en genoptrænings-animation, da nogle øvelser kan være svære at gennemskue via billeder. Her giver animationen muligheden for at illustrere bevægelse. Patient 6 udtaler følgende:

“Jeg synes også, det kunne være en rigtig god video, hvis den handlede om genoptræning. Det ville være rigtig godt, tror jeg, så man kan se de bevægelser, som kroppen skal gøre, hvis nu der er nogen, som ikke kender øvelserne og er i tvivl om, hvordan de udføres rigtigt, for genoptræning er vigtig. For der har jeg jo fået dem her (Red: papir med øvelser), men det ville måske give mere mening med videoer, i hvert fald hvis alle skal kunne være med.“

Dermed kan emnet ligeledes have betydning for patienternes oplevelse af animationen. Nogle emner vil muligvis egne sig bedre til en animationsfilm end andre. Til trods for, at emnet i denne film med fordel kan suppleres af skriftlig information, udtrykker patienterne sig positivt og finder animationen relevant. Dette kan skyldes, at emnet både er vigtigt og aktuelt, da det kan have håndgribelige konsekvenser for patienterne, hvis ikke de kender og forstår informationen.

Få patienter fandt filmen mindre relevant, og her var det ligeledes emnet, som var afgørende.

Patient 6 forestiller sig, at filmen havde været mere relevant, hvis patienten havde modtaget den ved første operation.

“Det fungerer bare fantastisk, og det er jo ikke deres skyld, at det ikke var vigtigt for mig. Hvis jeg kunne have fået den første gang, da jeg skulle opereres der for længe siden, så tror jeg, det havde været rigtig aktuelt for mig også, for jeg kan rigtig godt se det gode i den og i formatet.”

Patienterne, der ikke betragter animationen som relevant for dem, taler dog positivt om formatet. Oplevelsen er således påvirket af emnet, og hvorvidt den viden der formidles, er ny for patienterne.

En tilgængelig kommunikationsform
En begrænsning ved animationsfilm er dog, at den primært tilgås digitalt. Det sætter en begrænsning for nogle patienter, da ikke alle er fortrolige med digitale løsninger.
Animationsfilm er som tidligere nævnt særligt et redskab, der kan hjælpe de patienter, som oplever problemer med at læse og forstå sundhedsinformation (1).

En stor andel af den samme patientgruppe har ligeledes problemer med digitale løsninger, hvilket kan hæmme udbyttet af animationsfilmen (9,10).

For at en animation skal gøre gavn, er tilgængeligheden væsentlig, og det er dermed vigtigt, at patienterne ikke oplever problemer med at tilgå filmen.

I denne undersøgelse modtog patienterne filmen gennem e-Boks sammen med indkaldelsen til operation, hvor de blev bedt om at trykke på et link, som ledte dem til filmen.

Ved samtlige interviews stod det klart, at ingen af deltagerne fandt det problematisk at tilgå animationsfilmen, til trods for at særligt de fire patienter med lave digitale sundhedskompetencer beskriver, at de generelt er digitalt udfordret og særligt oplever problemer med ny teknologi. Patient 7 udtaler følgende:

“Jeg synes, det var rigtig fint med linket der, det synes jeg ikke kunne være på andre måder … Det var godt, at det stod klart, hvor man skulle finde filmen, ellers havde jeg ikke fundet den, tror jeg … Jeg ser den ved min computer … og det, synes jeg, skræmmer mig meget mindre, selvom jeg ikke er så god til IT, men altså alle de papirer, jeg ellers får. Det virker så voldsomt med den tekst, synes jeg.”

Til trods for, at patienten ikke anser sig selv som god til IT, skræmmer denne digitale løsning patienten mindre, end meget tekst gør. Samtidig er patienten meget bevidst om, at det har været afgørende, at vejen til animationen var kort, og at der i brevet stod beskrevet, hvad der skulle gøres for at finde den.

Patient 2 udtaler ligeledes:

“Jeg får jo det hele i e-Boks, og det kan jeg fint finde ud af. Men jeg er jo ikke vokset op med de her ting.”

Det kunne tyde på, at det har været afgørende, at denne animation blev tilsendt i e-Boks, som er en velkendt digital løsning, som patienterne i høj grad er fortrolige med. Havde det eksempelvis været en animationsfilm, de selv skulle finde gennem hjemmesiden eller en app-løsning, kan det være, at flere patienter ville opleve problemer.

Det er vigtigt at overveje, at det kan være svært at rekruttere de patienter med de allerlaveste sundheds- og digitale kompetencer, og at der derfor er en risiko for, at flere patienter end denne undersøgelse indikerer, vil se det som en barriere, at animationsfilm er en digital løsning.

Rekrutteringsmetoden i denne undersøgelse gør dog, at det formodes, at patienterne repræsenterer en relativ bred patientgruppe, da der er rekrutteret patienter med hhv. høje og lave digitale sundhedskompetencer. Det er således vigtigt at have tilgængeligheden med i overvejelserne, når der anvendes animationsfilm som kommunikation til patienterne.

Animationer kan være vejen frem
Det tyder på, at brugen af animationsfilm mødes positivt af patienterne. I denne undersøgelse udtrykte størstedelen af patienterne stor begejstring for filmen, og dem, som ikke fandt filmen brugbar, havde kendskab til emnet på forhånd og syntes derfor ikke, at filmen bidrog med ny viden.

Der er flere årsager, som kan være medvirkende til, at patienterne udtrykker sig positivt om animationsfilmen, og derfor kan patienternes erfaringer fra undersøgelsen være relevante, når der i fremtiden skal laves flere animationer målrettet patienter.

Animationsfilmene er til for patienten, og derfor er det vigtigt at være omhyggelig, når manuskriptet skal udformes. For at flest patienter får udbytte af information fra sundhedsvæsenet, er det vigtigt med et simpelt sprog uden komplicerede begreber, og resultaterne tyder på, at det også er gældende i animationsfilm (11).

Det kan dog være lettere at holde sproget simpelt i animationsfilm, da der her kan drages nytte af, at nogle processer kan illustreres simplere, end det kan siges og skrives. Således er det muligt at give patienterne kompleks information og fremme forståelsen, så længe animationerne komplimenterer sproget.

Derudover er det vigtigt for patienterne, at den information, de skal bruge, generelt er let tilgængelig, samt at den kan tilgås på forskellige platforme og formater.

Det tyder på, at e-Boks er en digital platform, som de fleste patienter kender og er trygge ved, og som flere dermed finder overskuelig.

Størstedelen af patienterne fremhævede, hvordan de så animationsfilm som et supplement og havde et ønske om at få informationen på papir, da det er nemmere at gå til og fra. I dette tilfælde kan det være et udtryk for, at animationsfilmen indeholder konkrete instrukser, som med fordel kan genopfriskes senere i forløbet.

Konklusion og implikationer for praksis
På baggrund af resultaterne fra denne undersøgelse konkluderes det, at patienterne bakker op om, at der kan være et stort potentiale i brugen af sundhedsanimationer. Det anbefales, at der forskes mere i såvel udformningen af animationsfilmene, som i hvilke situationer og blandt hvilke patientgrupper animationernes fulde potentiale kan udnyttes.

Brugen af animationsfilm kan medvirke til mere lighed i sundhed. Dog tyder det på, at der i praksis skal tages nogle forbehold, når animationsfilmene udvikles, samt når de udsendes til patienterne.

Det kan være en fordel at have fokus på, at nogle indholds- og designvalg har betydning for, hvordan patienterne modtager og opfatter animationsfilmene. Desuden anbefales det at udvikle og evaluere animationsfilmen i samskabelse med den primære målgruppe for filmen, da patienterne formentlig vil have andre betragtninger end de fagprofessionelle.

Da digitale løsninger er en forudsætning for at benytte animationsfilm som informationskilde, bør der være fokus på, om patienterne har de digitale færdigheder, det kræver at tilgå en animationsfilm. Det kan dermed med fordel overvejes, hvordan animationsfilmene implementeres i praksis, samt hvilke digitale platforme der anvendes, så flest patienter får udbytte af animationerne. Ved udvikling af animationsfilm er der en række opmærksomhedsområder, se Boks 2.