Citater som inspirationskilde for forskere

Indledning
At være forsker kræver stor faglig viden kombineret med nysgerrighed, vilje og mod til at søge ny viden, arbejdsdisciplin, stor arbejdskapacitet samt samarbejds- og formidlingsevner.

Kompetencer, som langt de fleste forskere er i besiddelse af, men også ønsker at forbedre.

Forskningsprojekter kan overordnet set opdeles i seks faser:

1. Planlægningsfasen
2. Ansøgningsfasen
3. Dataindsamlingsfasen
4. Analyse fasen
5. Skrivefasen
6. Formidlingsfasen.

I de to førstnævnte faser udarbejdes der protokoller og skrives ansøgninger i henhold til strikse vejledninger (Videnskabsetisk Komite, Datatilsynet og fondsansøgninger), mens vejledningsindsatserne i de fire sidstnævnte faser er betydeligt mere åbne og individualiserede.

Forskningsprocesserne kan ofte gå i stå – måske helt låse, og traditionel forskningsvejledning synes utilstrækkelig.

Læsning af fag- og skønlitteratur kan til tider give unikke muligheder for et nyt syn på mange problematikker. Ligeledes input fra foredrag, interview og samtaler.

Ordet ’citat’ har sin oprindelse fra latin citatum og er ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk) defineret som ”… en (mindre) del af noget sagt eller skrevet, der gengives ordret.”

Citater stammer fra store taler, litteratur samt kendte og ukendte personer.

At citater kan være kilde til inspiration for forskere, er så vidt vides ikke tidligere beskrevet.

Formål
Formålet med denne artikel er at præsentere en samling citater, der kan inspirere forskere.

Materiale og metode
I alt 56 citater blev indsamlet og anvendt under forfatterens ansættelse som sundhedsvidenskabelig forsker på Afdelingen for Fysio- og Ergoterapi, Glostrup Hospital, 1997-2015, og Afdelingen for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet, 2015-2020. Citaterne blev indsamlet fra læsning af især fag- og skønlitteratur i fritiden sideløbende med forskning, projektarbejde og faglige møder.

Der blev ikke anvendt inklusions- og eksklusionskriterier, men såfremt et citat kunne rumme elementer af viden eller erfaring, der kunne ligne egne forskningsproblemer, blev det udvalgt.

Forskningsprojekterne var bl.a. effektstudier, prævalensstudier, udvikling og validering af spørgeskema og et studie med fastsættelse af referenceværdier. Ved stop i forskningsprocessen blev der i blinde trukket et citat fra en kuvert med citatsamlingen.

Det udtrukne citat gav anledning til refleksion og ikke sjældent inspiration til problemløsning i forskningsprocessen.

Til beskrivelse for nærværende artikel blev de indsamlede citater fra blandt andet skønlitteratur, kulturelle radioudsendelser samt faglige- og videnskabelige foredrag indledningsvis tildelt et nummer. Derefter blev citaterne grupperet i følgende seks kategorier:

1. Nysgerrighed (n = 5)
2. Vilje og mod til at søge ny viden (n = 11)
3. Arbejdsdisciplin (n = 14)
4. Stor arbejdskapacitet (n = 8)
5. Samarbejdsevne (n = 10)
6. Formidlingsevne (n = 8).

Citaterne er nedenfor præsenteret i ovennævnte seks kategorier:

1. Citater om nysgerrighed
”Det ligger til den menneskelige natur at ville have forklaring på alt.” (1)

”Det lille barn forsøgte igen og igen på at løse opgaven i sin leg uden at tabe lysten dertil eller blive frustreret og vred.” (Ukendt, 2020)

”Han var sulten efter viden.” (2)

”Hans evige søgen efter viden, der var foran sig.” (3)

”Nysgerrighed gør altid opfindelser.” (4)

2. Citater om vilje og mod til at søge ny viden
”Efter at have lidt nederlag ved en ny type golfspil, gælder det om at have mentalt overskud til at komme videre.” (5)

”Fasthold en tanke, beskriv tanken, tilføj ny viden, prøv at sætte dette ind i rette kontekst, beskriv afvigelser og ensrettethed med det eksisterende, og generér ny viden.” (Ukendt, 2013)

”Palme havde hele sit liv valgt handling i stedet for refleksion. Han havde skrevet artikler, holdt foredrag og deltaget i debatter, men han havde ikke taget sig sammen til at lave en mere systematisk oversigt over sine ideer i bogform, selv om det ikke skortede på opfordringer.” (6)

”Alle historikere anvender kontrafakta-metoden, dvs. ’hvad nu hvis?’ ” (7)

”Nødvendige faktorer for fremskridt: Viden, styrke og penge.” (8)

”Der var ingen stilling i organisationen til ham med de kvalifikationer og kompetencer. Dem måtte han selv udvikle og skabe.” (8)

”Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget.” (9)

”Skriv de problemer ned, som du vil drøfte ved mødet, og forbered dig med optimal viden, hensigt og mål.” (10)

”Man skal ikke skamme sig over, at man er analfabet, men kun ved, at man ikke har gjort noget ved det.” (8)

”Han skabte værdier.” (11)

”Du kan det, du vil, hvis du tør.” (5)

3. Citater om arbejdsdisciplin
”Man skal kunne sidde i sin stol og arbejde og arbejde.” (12)

”Hvordan vil du beskrive det, du ser, med ord?” (13)

”Det udløser stor energi, når det er gennemført.” (14)

”Fra sin tid i hæren havde han lært sig disciplin og grundighed, ikke mindst for at have respekt for sig selv.” (15)

”Jeg har streng skrivedisciplin fra kl. 9.00-16.00. Hvis jeg kommer for sent i gang, lykkes skriveriet ikke. Hvis jeg ikke fastholder denne disciplin, får jeg aldrig produceret så stor en mængde bøger, artikler, essays og lign.” (16)

”Til morgen havde jeg et blankt stykke papir. Til aften en del af en komposition.” (17)

”Spil og komponér alt, hvad du kan. Senere kan du tage selvkritikken.” (18)

”At skrive er en digters selvterapi.” (19)

”Du er nødt til at foretage grundig research. Du kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest.” (20)

”Læs langsomt, skriv langsomt, vær forpligtende og gør opgaven færdig.” (21)

”Sæt mange delmål, når det drejer sig om at nå et stort mål.” (22)

”Stop skriveriet midt i en sætning. Så er det nemmere at komme i gang igen.” (23)

”Arbejd, hold ud og gennemfør.” (24)

”Bliv ved – trods barrierer – til du forstår problemet.” (25)

4. Citater om stor arbejdskapacitet
”Han havde lyst og evner til at arbejde så meget.” (26)

”Når folk kasserer ens arbejde, skal man arbejde med det og forbedre det. Man giver ikke under nogen omstændigheder op.” (12)

”Spørgsmålet er: Hvor meget vil De det her?” (27)

”Kanalisér din følelsesbundne energi til en opgave, der er spændende og krævende.” (5)

”Mørke tanker tapper energi, lyse tanker giver energi.” (28)

”Der er altid en mulighed. Søg efter den. Bliv ved og ved. Hvis der er en vilje, er der også en mulighed.” (29)

”Videre, videre, videre.” (30)

”Han manglede at polere stoffet.” (31).

5. Citater om samarbejdsevne
”Man kunne også … .” (32)

”Jeg er opdraget til at tage ansvar.” (33)

”Mange kvinder i mange lande taler samme sprog - de er stille.” (14)

”Vær opmærksom på at give alle et håb ved uenighed.” (33)

”Indtryk, iagttagelser, oplevelser og tanker skal skrives ned, ellers kan de udvikle sig til onde tanker.” (34)

”Det handler om ikke at udelukke nogen.” (24)

”Lad ikke andre definere, hvem du er.” (35)

”Det vigtigste i mødet med mennesker er at få det bedste frem i det menneske.” (36)

”Du sætter altid målet højt, for så er vi andre også nødt til at anstrenge os.” (37)

”Hun havde mange visioner og mål. Hun nåede nogle af dem, mens andre må fortsætte arbejdet.” (38)

6. Citater om formidlingsevne
”Visualisér sceneriet eller situationer. Forbered, planlæg, træn igen og igen.” (39)

”Churchill var ikke skolet i de videnskabelige discipliner som systematik, refleksion og analyse. Men han havde egenskaber som fokusering, skrive og lære sig selv i mundtlige præsentationer (mange timers forberedelse, fremhæve anekdoter og historiske sammenhænge og litterære vendinger).” (40)

Reproducér aldrig en præsentation, det gør dem kedelige for andre og især dig selv. Find på noget nyt i opgaven.” (41)

”H.C. Andersen blev skriveblokeret af kritik.” (42)

”Det frygter jeg ikke (om andres kritik).” (Ukendt, 2018)

”Normale reaktionsmønstre ved stor frygt: a) Angriber problemet - går i kamp, b) flygter fra problemet, c) fryser problemet (indkapsler det). Behandling (kognitiv behandling, dvs. analysér problemet eller tankesættet), angrib det og handl på det gradvist 1.2.3. … til målet.” (43)

”Oluf Palme gik i offensiven, hvis han vidste, at emnet var svagt behandlet, og det med fuld styrke. Et angreb er bedre end et forsvar.” (6)

”Prøver sig selv i kamp.” (44)

Brug af citatsamlingen i praksis
Denne citatsamling kan anvendes som en inspirerende kilde for forskere til at se nye veje og vinkler på forskningsproblemer. Her er nogle eksempler:

Eks. 1. Postdoc-projekt: ”Effekt af bækkenbundstræning hos mænd med nedre urinvejssymptomer efter apopleksi cerebri. Et randomiseret, kontrolleret og enkelt-blindet studie.”
I projektet opstod der processtop på grund af for få patienter, der kunne opfylde inklusionskriterierne.

Citat:
”Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget.” (9).

Citatet inspirerede forskeren til at undersøge, om der var flere egnede rekrutteringssteder med apopleksipatienter. Adskillige projektpræsentationer blev gennemført, og disse resulterede i tilstrækkeligt antal patienter, og en tillægsprotokol blev indsendt og godkendt.

Inspirationen fra citatet udmøntede sig i aktiv handling.

Eks. 2. Projekt: ”Effekt af bækkenbundstræning til mænd før tresektion af prostata (TURP). Et randomiseret, kontrolleret og enkelt-blindet studie.”

Den urologiske afdeling, hvorfra patienterne blev rekrutteret og opereret, blev halvvejs inde i projektet uventet flyttet til et andet universitetshospital.

Citat:
”Du sætter altid målet højt, for så er vi andre også nødt til at anstrenge os.” (37).

Forskningslederen tog ansvar og udviste en adfærd, der påvirkede alle i forskningsgruppen til at omstille sig og arbejde i fremmede omgivelser.

Projektet blev fuldført, publiceret og præsenteret på en international kongres. Citatet påpegede nødvendigheden af god ledelse.

Eks. 3. Projekt: ”Undersøgelse og behandling af patienter med scapula alata (englevinge).”
En specialiseret fysioterapeut havde videreudviklet et undersøgelses- og behandlingsprogram af denne kliniske tilstand, men intet var beskrevet eller videnskabeligt dokumenteret.

Citat:
”Fasthold en tanke, beskriv tanken, tilføj ny viden, prøv at sætte dette ind i rette kontekst, beskriv afvigelser og ensrettethed med det eksisterende, og generér nye viden.” (Ukendt, 2013) og ”Sæt mange delmål, når det drejer sig om at nå et stort mål.” (22)

Ved et tæt samarbejde mellem specialisten og forskeren lykkedes det trin for trin, delmål efter delmål og med en vedvarende stram systematik at beskrive et undersøgelses- og behandlingsprogram samt dets effekt i flere videnskabelige publikationer.

De to citater inspirerede med hver deres erfaringsmodel en stram struktur, der var velegnet i processen fra praksis til videnskab.

Diskussion
Flertallet af forskere er i dag tilknyttet en forskningsgruppe i en eller flere større institutioner. I gruppen er der mulighed for udveksling af erfaringer og etablering af fællesskaber.

Samtidig forventes det, at den enkelte forsker er selvledende og arbejder selvstændigt. Forskeren er især alene med sine faglige udfordringer, samtidig med at vedkommende er under et konstant tidspres og i hård konkurrence med interne og eksterne kolleger om fondsmidler og positionering.

Ifølge nyere studier af erhvervspsykolog Pernille Rasmussen og stressforsker Tanja Kirkegaard føler mange forskere sig alene med deres problemer (45). En ensomhed, der kan være kilde til stress eller stresslignende symptomer. Derfor er det vigtigt, at forskere henter alle former for inspiration til deres forskningsarbejde.

Metodeovervejelser
Denne artikel indeholder en række metodologiske svagheder.

For det første, at der ikke er opstillet kriterier for udvælgelsen af citater.

Indsamlingen af citater forløb over en årrække parallelt med arbejdet på et tocifret antal forskningsprojekter. På tidspunkter, hvor forskningsprocessen gik i stå, og hjælp fra traditionel forskningsvejledning synes utilstrækkelig, blev citater forsøgsvis inddraget. Senere blev metoden gradvist udviklet.

For det andet, at der er en naturlig begrænsning i bredden af citater. Forfatterens interesser afspejles i den præsenterede citatsamling.
Citatsamlingen er ikke bevidst styret mod en retning, men det er vigtigt for forskere at opretholde et kritisk blik på det præsenterede materiale.

For det tredje, at regler for brugen af citater i denne type artikel er uklart og bør diskuteres. I forskningsverdenen er der regler for, hvor og hvornår man bruger citater (46).

Derudover er der en lovgivning om ophavsret ved brug af citater. Da dette ikke er en videnskabelig artikel, og kildeangivelse er anført ved 52 (95 pct.) af citaterne, bør det være acceptabelt indtil videre.

Til sidst, at metoden bør kvalificeres. Metoden er eksperimentel og ikke underbygget med faglig begrundelse og teori. Det er nødvendigt, før den kan anvendes mere generelt.

Konklusion
Forskere, som oplever procesproblematikker, opfordres til at hente inspiration i citater. Citaterne kan vise nye veje og vinkler at se forskningsproblemer på.