Direkte adgang til fænomenet dyssocial personlighedsstruktur

Den fængende titel vækker nysgerrighed for et nærmere bekendtskab med psykopater – eller med den mere korrekte term – dyssociale personlighedsstruktur.

Forfatteren ved, hvad hun taler om via sit arbejde på et psykiatrisk center.

Vi får en direkte adgang til fænomenet dyssocial personlighedsstruktur gennem seks fortællinger fra mennesker, som har været i kontakt med behandlere og fået påklistret det noget stigmatiserende prædikat.

De seks cases giver indblik i en dyster verden, hvor hver person bærer svære opvækstvilkår med sig med omsorgssvigt, vold og manglende oplevelse af at føle sig elsket.

Karakteristisk er det, at disse personer ikke selv oplever det lidelsesfuldt at bære psykopatien med sig. Det er svært at få fod på, om det er en sygdom eller ej. Det fremgår, at det ikke er en selvstændig diagnose, men en del af den dyssociale personlighedsstruktur.

Forfatteren sammenligner med skizofreni, som er kendetegnende ved f.eks. vrangforestillinger og hallucinationer, hvorimod personen med den dyssociale personlighedsstruktur er bevidst om sine handlinger.

Denne forklaring kan være svær at følge. For en person med f.eks. depression er i udgangspunktet heller ikke psykotisk, men har en psykisk lidelse.

Efter hver af de seks fortællinger følger forfatterens refleksioner over ’barndommen’, ’ungdommen’, ’voksenlivet’ og ’dyssocial’. Det giver et overblik over væsentlige forhold og sammenligning af cases.

Læseren bliver efterladt med en følelse af håbløshed, for som forfatteren skriver, findes der ikke en pille, der kan kurere psykopati. Og oveni i dette kræver det også, at patienten er indstillet på at ville forandre noget, hvilket ofte ikke er tilfældet.

Så optimismen daler for bedring af tilstanden og målet med behandlingen. Vi får kun forfatterens version af psykopati og bud på behandling, som ikke underbygges med referencer eller andre indfaldsvinkler og metoder som måske kunne være mere hjælpsomme.

Kim Jørgensen, Sygeplejerske, adjunkt, ph.d. Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.