Fag & Forskning
Etnicitet som risikofaktor for tvang
Voksenpsykiatri. Etniske minoriteter er generelt udsat for flere tvangsforanstaltninger viser nyt systematisk review.
The Journal Club
Publiceret:
4. maj 2023
Senest opdateret:
16. juni 2023
Af:
Martin Locht Pedersen, sygeplejerske, cand,cur.
Dette resume er skrevet på baggrund af:
Pedersen ML, Gildberg F, Baker J, Damsgaard JB, Tingleff EB. Ethnic disparities in the use of restrictive practices in adult mental health inpatient settings: a scoping review. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 2022. [online ahead of print].
Introduktion
Brugen af tvangsforanstaltninger er meget udbredt i psykiatrien, selvom det er en kontroversiel praksis, der bør reduceres.
En særlig udsat gruppe i denne henseende er etniske minoriteter, der rapporteres udsat for mere tvang under psykiatrisk indlæggelse end andre grupper.
Formålet med studiet var derfor at udforske den aktuelle forskningsevidens vedrørende etnicitet og brugen af tvangsforanstaltninger i voksenpsykiatrien.
Metode
Der blev gennemført en bred systematisk søgning efter forskningslitteratur. Alle typer af studier, der rapporterede om etnicitet og brugen af tvangsforanstaltninger i voksenpsykiatrien, blev inkluderet.
Tidsperioden var fra 1. januar 2010 til 22. februar 2021. Tvangsforanstaltningerne blev inddelt i fysisk fastholdelse, bæltefiksering, akut beroligende medicin og isolation (eng: seclusion).
Resultater
38 studier blev inkluderet, heraf 34 primære studier og 4 reviews. Studierne var primært gennemført i Europa (n=26), og oftest var etnicitet rapporteret som migrant/indfødt-status (n=16).
Den mest undersøgte tvangsforanstaltning var isolation (n=20), men tvangsforanstaltninger blev også ofte undersøgt som en samlet gruppe (n=17). Det fremgår af resultaterne, at etniske minoriteter generelt var underlagt flere tvangsforanstaltninger end andre grupper under indlæggelse.
Diskussion
Studiets resultater bekræftes af andre studier inden for tvangsområdet, hvor etnicitet rapporteres som en risikofaktor, der ofte er forbundet med brugen af tvang.
De inkluderede studier var dog præget af mangel på konsensus og kontinuitet, og både etnicitet og tvangsforanstaltninger blev defineret meget forskelligt.
Dette er en generel udfordring i forskningslitteraturen inden for området, hvilket udfordrer forståelsen af problemet og besværliggøre sammenligninger.
Implikationer for praksis
Psykiatrien bør være opmærksom på, om brugen af tvangsforanstaltninger påvirkes af patienternes etnicitet.
Eftersom alle har krav på lighed i sundhed, bør der indføres en mere kulturel følsom psykiatrisk praksis, der skaber sikkerhed for alle og ikke underlægger nogen grupper flere tvangsforanstaltninger end andre.
Martin Locht Pedersen, sygeplejerske, cand.cur., forskningsassistent, Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet & Psykiatrisk Afdeling Middelfart.
marlpedersen@health.sdu.dk.