Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Mænd i sygeplejen er historisk set et kendt fænomen

 

Mandlige sygeplejersker i Danmark har altid eksisteret, men der findes ikke mange vidnesbyrd om deres uddannelse

Fag, Historisk

Publiceret: 

19. juni 2023

Senest opdateret: 

19. juni 2023

Af:

Susanne Malchau Dietz, sygeplejerske, sygeplejehistoriker, ph.d.

60057244

  • Denne artikel er et appendix til artiklen "Mænd i sygeplejen er en mangelvare anno 2023"


Fra 1951 var det muligt for mænd at blive uddannet og autoriseret som sygeplejersker i Danmark. Hvad de færreste ved, er, at der altid har været mandlige sygeplejersker. Vi ved bare ikke meget om dem eller deres uddannelse.

En offentlig filantropisk sygepleje (udenfor hjemmets mure og under vores himmelstrøg) blev introduceret gennem den vestlige kirkes klostervæsen omkring år 500 (1). Her grundlagde Bendict af Nursia (ca. 480-547) en munkeorden i Morte Casino i Italien. I klosterreglen påbød han munkene pleje og behandling af syge og andre nødlidende.

Klostervæsenet bredte sig, og reglen blev ført videre. Således også til Danmark, hvor der blev grundlagt mangfoldige munke- og nonneordner, som i næstekærlighedens navn plejede og behandlede de syge – og med årene udviklede stor erfaring og ekspertise (1).

Anstændige kvinder kan ikke berøre en mandlig krop

I militær sammenhæng har der altid været mandlige plejere og oppassere til at pleje de sårede. Det måtte Florence Nightingale (1820-1910) både erkende og underkaste sig, da hun tog til Scutari (Krimkrigen) i 1854 med sine sygeplejersker (2).

Hun fulgte tidens kvindesyn, og ingen sygeplejerske på hendes hold havde med en nøgen mandekrop at gøre. For 1800-tallet er en tid, hvor en anstændig kvinde af god stand ikke kunne berøre en mandlig krop uden at ødelægge sit gode rygte.

Dette såkaldte victorianske kvindesyn var sammenfaldende med den moderne sygeplejes gennembrud, som jo sættes lig åbningen af Florence Nightingale Skolen ved St. Thomas Hospital i London i 1860.

Modellen spredte sig som en steppebrand til hele den vestlige verden og var epokegørende for kvinder af god stand, som fik tilbud om en uddannelse under betryggende vilkår. Måske nedslående for mænd, som ikke var omfattet af tilbuddet, men i stedet kom til agere i kulissen, når det gjaldt sygeplejen (2).

Ingen søstre på mands- og drengeafdelingerne om natten

Florence Nightingale var uddannet i Diakonissehuset i Kaiserswerth, Tyskland, og herfra formedes hendes ideer til Nightingaleuddannelsen ved St. Thomas Hospital i London.

I Kaiserswerth omfattede hospitalet afdelinger for hhv. mænd, kvinder og drenge samt en børneafdeling, der inkluderede piger under sytten år og drenge under seks år.

Efter klokken otte om aftenen betrådte ingen søster mandsafdelingen og drengeafdelingen, hvor arbejdet i aften- og nattetimerne blev varetaget af de mandlige sygeplejersker (2).

Florence Nightingale pointerede selv, at mandlige sygeplejersker var vigtige, fordi ingen diakonisse kunne pleje en mandlig patient udover de gøremål, en ”lady” kunne påtage sig i plejen af sin broder (2). Den pointe blev båret med i etableringen af den professionelle sygepleje i Danmark.

Mænd i sygeplejen er sjældent beskrevet, men de nævnes f.eks. på Sankt Joseph Hospital i Esbjerg og ved Diakonissestiftelsen, hvor der var ansat mandlige sygeplejersker på mandsafdelingerne (3,4).

Modvægt til kvindelig dominans

Som en smule modvægt til kvindelig dominans i sygeplejefaget i nyere tid kom der i 1898 en mandlig katolsk sygeplejeorden, Kamillianerne, til Danmark og byggede et hospital i Aalborg. Ordenen var grundlagt 1584 af Kamillus af Lellis og havde hovedsæde i Rom.

I marts 1901 åbnede de Kamillianerklinikken for mandlige patienter, og i 1902 åbnede Sankt Joseph Søstrene en tilsvarende klinik for kvindelige patienter. Det var ikke nemt for de to at samarbejde, men organiseringen af plejen var givetvis mere enkel i disse kønsopdelte hospitaler (3).

Invasionen af mandlige sygeplejersker udeblev

I den professionelle sygeplejes gennembrudstid har køn været en væsentlig faktor i, hvilke plejeopgaver mænd og kvinder kunne påtage sig. I overensstemmelse med victorietidens normer for kvindelig adfærd og moral kunne kvindelige sygeplejersker ikke påtage sig den konkrete fysiske pleje af mænd men henholdt sig til åndelig omsorg. I kulissen var der dog mange mandlige sygeplejersker, hvis historie af ukendte årsager ikke er bevaret.

Referencer

  1. Dietz, SM (2016). Nonner og Sygepleje i Renæssancen. De Barmhjertige Døtre i sygeplejens tjeneste, Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2016)
  2. Malchau, S (2008). ”Florence Nightingale – sygeplejens ikon”. In: Høiris, Ole og Thomas Ledet (eds.). Romantikkens Verden. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2008, s 209-230.
  3. Malchau, S (2004). Women Religious and Protestant Welfare: The Sisters of Saint Joseph’s Empire of Catholic Hospitals in Denmark”, in: Werner, Yvonne Maria (red.), Nuns and Sisters in the Nordic Countries after the Reformation, Studio Missionalis Svecana XC, Uppsala, p. 107-48.
  4. Dietz, SM (2013) Køn, Kald og Kompetencer, Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. København: Arnold Busck