Noter om forskning

Kemo i hjemmet gavner unge

Hvordan opfatter børn og unge med sarkom hjemmebaseret kemoterapi? Det har Hilde Bøgseth og Ingunn Holumsnes Sandven, kræftsygeplejersker ved Oslo Universitetssygehus, undersøgt i forskningsartiklen ’No place like home? Home-based chemotherapy for adolescent and young adult sarcoma patients – a qualitative study.’

Gennem interviews med ni patienter i alderen 16–30 år, fandt Bøgseth og Sandven, at kemoterapi i hjemmet havde en generel positiv indvirkning på patienternes velvære – både psykisk og fysisk. 
Patienterne oplevede i høj grad, at det var lettere at opretholde sociale relationer, og så rapporterede de generelt en positiv effekt på deres fysiske helbred.

Fysisk oplevede de bedre søvn, mere appetit, mindre kvalme og et generelt øget niveau af aktivitet, når behandlingen blev foretaget derhjemme. Samtidig beskrev de dog også øget stress samt et stort behov for overblik og struktur.

Bøgseth og Sandvens studie peger på, at hjemmebaseret kemoterapi i høj grad er til fordel for børn og unge, da det giver dem bedre mulighed for at leve et mere normalt liv under deres kræftbehandling.

/ekk

5,2 mio. til app om vindueskiggersygdom

Patienter med åreforkalkning i benene oplever ofte voldsomme smerter efter korte gå-distancer. Derfor kan det være svært at efterleve lægens anbefalinger om daglig gangtræning.
Det vil forskningsansvarlig sygeplejerske ved karkirurgi på Regionshospitalet Viborg, Marie Dahl, mfl. gerne afhjælpe, og nu kan hun og teamet gå i gang.

Et forskningsprojekt om vindueskiggersygdom ledet af Maria Dahl er nemlig blevet bevilliget 5,2 millioner af Hjerteforeningen. Projektet strækker sig over fem år.

Målet med forskningen er at udvikle og teste en app, som kan støtte karkirurgiske patienter med ikke-kritiske åreforkalkninger i benene med deres rehabilitering.

Rehabiliterings-appen vil skulle monitorere gangtræning og indeholde ting som information om sygdommen og behandling samt støtte og motivation til bl.a. rygestop og gangtræning.

Med hjælp fra patienter med åreforkalkning i benene, vil forskerne udvikle appen og undersøge, om den kan have en betydning for patienternes efterlevelse af den medicinske behandling, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og antallet af hospitalsbesøg.
Målgruppen for projektet er patienter med ikke-operationskrævende åreforkalkning i benene.

Læs mere om forskningsprojektet her.

/ekk

Sundhedsplejersker spotter vold i familien

En evaluering af indsatsen ’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’, som er et projekt igangsat af Mary Fonden, Dialog mod Vold og Ole Kirk’s Fond, viser, at sundhedsplejersker i fem sjællandske kommuner nu opsporer markant flere familier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold.

Som en del af indsatsen er sundhedsplejerskerne blevet opkvalificeret til at opspore tegn på vold vha. en ny screeningsmodel, som bruges ved de rutinemæssige hjemmebesøg i barnets første levemåneder. Den indeholder spørgsmål om bl.a. parforhold, psykisk trivsel, familieliv og konflikthåndtering.

I de fem kommuner har sundhedsplejerskerne over en periode på 1,5 år tilsammen opsporet 181 familier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold. Tidligere fandt de tilsammen 8-22 familier i en tilsvarende tidsperiode.

/jst

Ansvar og udfordringer i den sidste pleje 

Sygeplejerske og ph.d. Anne Kristine Sørstrøms afhandling ’Tilrettelegging av hjemmedød. Ansvar og utfordringer for sykepleiere’ fra Nord Universitet undersøger, hvordan sygeplejersker oplever arbejdet med at tilrettelægge palliative forløb i  hjemmet.

Resultaterne viser, at et godt arbejdsmiljø, kontinuitet og trygge relationer støtter arbejdet, mens barrierer som mangel på palliationserfaring, udstyr og natdækning skaber udfordringer.
Sygeplejersker strækker sig ofte ud over deres arbejdstid og arbejder ulønnet for at sikre en god støtte. Samarbejdet med pårørende og hospitaler er centralt, men vanskeligt.

Anne Kristine Sørstrøms forskning fra Nordnorge giver ny indsigt i, hvordan geografiske og strukturelle forhold påvirker plejen og rejser spørgsmål om retfærdige arbejdsvilkår og bæredygtig organisering af hjemmebaseret palliativ indsats.

Afhandlingen kan bl.a. læses på Sykepleien.no 

/mrn

Sygeplejeopgaver forsømmes på grund af travlhed

Et nationalt studie viser, at plejepersonalet på danske hospitaler ofte må undlade op mod halvdelen af den nødvendige sygepleje – et fænomen kaldet Missed Nursing Care. Undersøgelsen bygger på 3.507 besvarelser fra 19 hospitaler og dokumenterer, at opgaver som mobilisering, mundpleje, omsorg, patientinformation, dokumentation og deltagelse i tværfaglige møder ofte nedprioriteres til fordel for akutte situationer.

Årsagerne er bl.a. utilstrækkelig bemanding, flere og mere komplekse patienter samt et højt flow af indlæggelser og udskrivelser. Det skaber et krydspres mellem faglighed og rammer, hvor strukturelle forhold tvinger personalet til at fravælge opgaver, de ved er vigtige. Missed Nursing Care kan medføre komplikationer og forlænget indlæggelse og påvirker også plejepersonalets trivsel og arbejdsglæde, fordi det opleves utilfredsstillende ikke at kunne yde den sygepleje, man fagligt finder nødvendig. Sygeplejerske og seniorforsker Hanne Mainz står sammen med et forskerhold bag undersøgelsen.   

/mrn

Alle blev belastet psykisk

Covid-19-pandemien skabte ikke kun nye arbejdsvilkår – den affødte også ny forskning i de sociale og psykologiske konsekvenser. På Rigshospitalet blev forskningsenheden IMPACT omstillet, så man kunne fokusere på at dokumentere patienter, pårørende og sundhedspersonales oplevelser. Forskerne indsamlede kvalitative data gennem interviews og spørgeskemaer for at forstå, hvordan det føltes at være patient under isolation, pårørende uden adgang og sundhedsansat med ansvar under ekstreme vilkår. Resultaterne viste, at frygten for smitte, skyld-følelse og følelsen af at være overladt til sig selv prægede alle grupper.

Forskningen gav indsigt i, hvordan beredskabet påvirker det relationelle aspekt af sygepleje og peger frem mod et sundhedsvæsen, der i fremtidige kriser i højere grad må medtænke både psykisk belastning og kommunikationsstrategier. Bag forskningen står blandt andre sygeplejerske og professor Selina Kikkenborg Berg. Læs interview med hende på dsr.dk - søg på ”Sådan ændrede covid-19 alt”.

/mrn

Dårlig søvnkvalitet blandt sygeplejersker

En norsk undersøgelse, ‘Kartlegging av søvnkvalitet blant sykepleiere i spesialisthelsetjenesten – en tverrsnittsundersøkelse’, viser, at sygeplejersker på sengeafdelinger i det norske specialiserede sundhedsvæsen har dårligere søvnkvalitet end sammenlignelige grupper.  

Undersøgelsen inkluderede 235 sygeplejersker mellem 22-63 år, hvor 90,6 pct. var kvinder, og 9,4 pct. var mænd.

Dårlig søvnkvalitet blev registreret hos 86,4 pct. af deltagerne. En kort hvile-periode mellem aften- og dagvagter samt øget medindflydelse på egen vagtplan var forbundet med ringere søvnkvalitet hos sygeplejerskerne. Derimod var tilfredshed med egen vagtplan en faktor, der var forbundet med bedre søvnkvalitet.

Forskningen blev gennemført som en tværsnitsundersøgelse med sygeplejersker på sengeafdelinger i specialist-sundhedstjenesten i Norge fra december 2020 til februar 2021. Søvnkvalitet blev kortlagt ved hjælp af The Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI). 

Vegard Andreas Jacobsen, der er specialsygeplejerske ved Oslo Universitetssykehus, er én af fem forfattere bag undersøgelsen, som er bragt i sykepleien.no   

/mrn

Flerkulturelt møde med døden

Sygeplejerske Anne Kristine Aadland har i sin ph.d.-afhandling ‘Møte med døden i flerkulturell arbeidsfellesskap i sykehjem’ undersøgt,

hvordan sundhedspersonale i flerkulturelle arbejdsmiljøer forholder sig til døden. Feltarbejdet omfattede observation, samtaler og interviews med plejepersonale på to norske plejehjem og viste, at mødet med døden kan skabe usikkerhed blandt personalet, men også en følelse af mening og tilfredshed. Nære relationer med beboere vækker stærke følelser, ansvar og bekymring for at yde tilstrækkelig omsorg. Øget effektivitetspres samt diskrimination og racisme påvirker arbejdsmiljøet negativt. Et centralt fund var, at personalet sjældent deler personlige oplevelser om døden og kulturel mangfoldighed.

For at forbedre den palliative omsorg bør der skabes rammer for systematisk refleksion og vejledning, så plejepersonalet kan dele tanker og følelser om døden og mangfoldigheden i arbejdsmiljøet. 

/mrn

Samarbejde i faste teams

Otte opmærksomhedspunkter. Det er noget af det, der er kommet ud af et forskningsprojekt om tværfaglige faste teams i kommunerne, som sygeplejerske, ph.d. og lektor Lisbeth Aaskov Falch har stået i spidsen for. 

Projektet har set på, hvordan de fagprofessionelle samarbejder i nye organisationsformer, og hvordan man bedst udnytter alle faggruppers kompetencer i det tværfaglige samarbejde.  

Forskningsprojektet består af feltobservationer og interviews i tre kommuner, der alle har erfaring med tværfagligt samarbejde i mindre teams.

Fokus er på samarbejdet mellem sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Der er desuden fokus på, hvordan faggruppernes faglige kompetencer udfoldes i det tværfaglige samarbejde og på, hvordan det påvirker deres faglighed at skulle arbejde på nye måder. 
Rapporten peger på otte forskellige opmærksomhedspunkter, som ledere og medarbejdere kan diskutere og holde sig for øje ifm. arbejdet med organisering af tværfaglige faste teams. Nogle af de otte punkter er: Teknologier, ledelse og helhed og kontinuitet.  

/jst

VR skal fremme kompetencer

Hvordan kan studerende ved brug af virtual reality-læringsmiljøer træne og udvikle tværprofessionelle kompetencer? 

Det er et af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt skal finde svar på. VIA University College i Aarhus har fået en bevilling på 4 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre et forsknings- og udviklingsprojekt om VR-løsninger, som kan imødekomme sundhedsvæsnets behov for medarbejdere med tværprofessionelle kompetencer med et fokus på det naturvidenskabelige og teknologiske felt. 

Projektet, der hedder Virtual reality i tværprofessionel uddannelse (VITU), skal løbe over tre år og starter i efteråret 2025. Forskningsprojektet skal understøtte tværprofessionelle kompetencer, som er efterspurgte i klinisk praksis på f.eks. sygehuse. 

”Vi forventer, at forskningsprojektets resultater kan fremme de studerendes læringsoplevelser ved at gøre træning mere fleksibel og teknologisk understøttet,” siger forskningsleder og docent Karin Christiansen fra Forskningscenter for borger og samfund ved VIA University College i en pressemeddelelse. 

De tre uddannelser som sygeplejerske, bioanalytiker og sundhedsadministrativ koordinator er involveret i projektet.  

/aka

Pårørende kan have brug for sygepleje

Pårørende kan have brug for sygepleje. Det står klart i et nyt forskningsprojekt, lavet af sygeplejerskerne Pernille Kjerkegaard Olesen og Stine Thestrup Hansen.

Pårørende til patienter med kolorektalkræft kan nemlig blive påvirket i sådan en grad, at de selv risikerer at blive syge. Et af undersøgelsens formål var derfor at undersøge, hvordan pårørende til patienterne opfattede deres behov for sygepleje under hospitalsophold og i hjemmet. Et andet formål var at bidrage til at udvikle evidensbaseret klinisk sygepleje til gruppen.

Undersøgelsen viser, at pårørende kan opleve problemer og bekymringer, der giver behov for sygepleje. Nogle pårørende har f.eks. brug for oplæring i stomipleje og adgang til en sygeplejerske med viden om kræftformen for at få svar på spørgsmål og bekymringer. Undersøgelsen peger bl.a. på, at man ved at opfylde de behov forbedrer de pårørendes sundhed.

/jst

Selvrealisering kan fastholder

Ledere kan i langt højere grad holde på plejehjemsansatte sygeplejersker, hvis de tilrettelægger arbejdet efter sygeplejerskernes kompetencer og giver dem rum til at realisere sig selv. Det viser ny forskning fra Norge, der beskæftiger sig med, hvordan sygeplejerskeledere kan bidrage til at løse rekrutteringsudfordringer.

Studiet viser bl.a., at følelsen af at kunne bruge sine fagspecifikke kvalifikationer og kompetencer i arbejdsopgaverne, er meget vigtig for at fastholde sygeplejersker i ansættelser på plejehjem. Derfor bør ledere så vidt muligt undgå at sætte sygeplejerskerne til at løse opgaver, de er over- eller underkvalificerede til.

Ved at tilrettelægge arbejdet, så sygeplejerskernes individuelle kompetencer bedst kommer i spil, hjælper lederne samtidig sygeplejerskerne til selvrealisering – i studiet defineret som indsigt i egne evner og muligheden for at udøve dem.

Forskningen er en del af studiet ’Nursing leaders and their facilitation of work tasks to retain nurses in nursing homes’ af Thejes Thankam Thomas og Margareth Kristoffersen. Artiklen kan findes på Idunn, Scandinavian University Press’ digitale platform.

/hli

Mere psykisk end fysisk nedslidt

Sygeplejersker føler sig i højere grad psykisk nedslidte end fysisk nedslidte. Det viser tal i en ny analyse om nedslidning blandt forskellige jobgrupper fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Her svarer 3 pct. af sygeplejersker, at de i høj eller meget høj grad føler sig fysisk nedslidte. 6 pct. af de adspurgte sygeplejersker svarer det samme, når de spørges om psykisk nedslidning. Sygeplejersker ligger dermed forholdsvis højt på listen over psykisk nedslidte blandt de adspurgte jobgrupper. 

Analysen er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der bl.a. undersøger, hvordan seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet, samt hvad der skal til, hvis flere skal kunne holde til og have lyst til at arbejde til en højere alder i takt med, at folkepensionsalderen stiger. 

/mrn

Børns nåleskræk kan reduceres 

For børn kan nåleprocedurer være en kilde til frygt og smerte under hospitalspleje og behandling. Men at se børn som aktive og kompetente deltagere under nåleprocedurer kan hjælpe både børn og sygeplejersker, viser svensk forskning. Det kan nemlig være med til at fremme sygeplejerskernes engagement, forkorte procedurens varighed og forbedre børns oplevelser og følelsesmæssige tilstand.

Når sygeplejersken bekræfter barnets perspektiv og ubehagelige følelser, øges muligheden for at lindre barnets frygt og smerte under nåleproceduren. Børnesygeplejerske Ida Kleye har undervejs i sin forskning udviklet et værktøj, hvor børnene selv kunne vælge mellem ni strategier for bedre at håndtere nåleproceduren. Blandt de ni strategier var bl.a. at klemme på noget, spille på en tablet eller løse gåder. Der var også en mulighed for et frit valg, hvor barnet selv kunne vælge en strategi. Muligheden for selv at vælge en strategi var særligt støttende for børnene.  

Forskningen er del af en ny ph.d.-afhandling om nåleprocedurer ved Högskolan i Borås af Ida Kleye. Afhandlingen ’Barncentrerad vård vid nålprocedurer: Betydelsen av att möta barns rädsla och smärta’ kan findes på University of Borås hjemmeside. 

/mrn   

Dobbelt så udsatte for samvittighedsstress  

Forskning fra Norge har undersøgt dårlig samvittighed hos sygeplejersker. Forskningen viser, at sygeplejersker har dobbelt så stor sandsynlighed for et højt niveau af samvittighedsstress sammenlignet med andre sundhedsarbejdere. Sygeplejersker, der arbejder på hospitaler, plejehjem eller psykiatriske afdelinger er mere udsatte end sygeplejersker, der arbejder i hjemmepleje eller med ambulant behandling. Dårlig samvittighed opstår i relationer, når omsorgen ikke opfylder patienternes eksistentielle, sociale og psykologiske behov, når fællesskab og solidaritet med kollegaer svigter, og når sygeplejerskens egne behov, rolle og ansvar for at varetage opgaver ikke bliver imødekommet.  

Forskningen er en del af doktorafhandlingen ’Registered nurses’ exposure to high stress of conscience in long-term care’ af Hilde Munkeby, som er faggruppeleder og stipendiat ved Fakultet for sykepleie og helsevitenskap ved Nord Universitet, Campus Levanger. Afhandlingen kan findes på Nord Universitets hjemmeside. 

/mrn  

Mobilisering mod smerter

Efter overvægtskirurgi kan patienterne have smerter, som traditionelle midler til smertebehandling har svært ved at dæmpe. Den udfordring kender sygeplejerske og forsker Nanna Christiansen fra sit arbejde på Opvågningen på Esbjerg Sygehus. Hun vil nu sætte fokus på netop det i et ph.d.-projekt, oplyser sygehuset på sin hjemmeside.  

Forskningen skal undersøge betydningen af, at patienter, der gennemgår en overvægtsoperation i maven, hurtigt bliver sat i gang med at bevæge sig. Det handler om at finde svar på, hvad der hjælper mod smerter efter overvægtskirurgi. 

Sygeplejerske Nanna Christiansen er begyndt arbejdet med at finde ud af, om forskellige typer af bevægelse hænger sammen med patienternes oplevelse af smerte. I projektet vil hun tale med de 112 patienter, der er med, om smerter og mobilisering i opvågningen, men også følge deltagerne, når de bagefter indlægges på sengeafsnittet. Her skal der laves kvantitativ smertemåling samt undersøges funktionsniveau og fysisk aktivitet ved hjælp af skridttællere og andet måleudstyr.

Forskningsprojektet indebærer også, at man i udvalgte kommuner vil følge op med fysioterapi.  

Forskningen er støttet af Novo Nordisk Fonden, og projektet forventes at tage to år. 

/aka  

Tredobbelt tiltrædelse

Lene Lauge Berring, som er sygeplejerske, cand.cur. og ph.d., trådte fra den 1. april ind i tre nye stillinger ved tre forskellige institutioner rundt om i landet. Hun er nu både professor i klinisk sygepleje ved Syddansk Universitet (SDU), docent ved Professionshøjskolen Absalon og chefsygeplejerske og leder af forskningsenheden i Psykiatrien i Region Sjælland.

Ifølge SDU understreger tiltrædelserne de tre forskellige institutioners engagement i at forbedre den akademiske og praktiske udvikling inden for psykiatrisk sygepleje og forskning i Danmark.

Lene Lauge Berrings forskning er primært målrettet borgere med kompleks adfærd i sundhedsvæsenet – særligt borgere med flere helbredstilstande, patienter med adfærdsvanskeligheder og patienter med psykiske lidelser. Hendes fokus er på udvikling og afprøvning af nye og innovative sygeplejemodeller og -metoder til personer, der skader sig selv, er i risiko for at blive udsat for tvang, er selvmordtruede eller reagerer med vold og trusler.  

Derudover er Lene Lauge Berrings særlige områder deeskaleringsteknikker, praktiske træningsprogrammer og organisatorisk ændring mod proaktiv og positiv forebyggelse.  

/jst  

Hurtigere viden om selvskade  

Et nyt klinisk redskab til vurdering af selvskade hos patienter i psykiatrien er udviklet på Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien. Redskabet kaldes Transdiagnostic Self-injury Interview, TSI, og kan hurtigere vurdere risiko for selvskade. 

Forskellige typer interviews og spørgeskemaer kan i dag medvirke til at identificere risiko for selvskade, men ingen af dem er anvendelige i klinisk praksis, da de enten er for tidskrævende eller ikke er valideret på tværs af psykiske lidelser. Desuden bliver patientens tanker om selvskade ikke undersøgt, og sværhedsgraden af selvskade bliver heller ikke vurderet. 

Op imod til halvdelen af alle indlagte patienter i psykiatrien har en selvskadende adfærd, der forbindes med øget selvmordsrisiko og overdødelighed. 

Et pilotstudie med 50 deltagere fandt, at ved anvendelse af TSI tog det gennemsnitligt 9 minutter at afklare tanker om selvskade hos en patient. Yderligere studier skal dog sættes i gang for at afsøge validiteten af fundet.  

 Læs hele studiet ’A feasibility study of the transdiagnostic self-injury interview’ her.   

/hbo  

Når praksis skuffer forventningerne

En del nyuddannede sygeplejersker, som ansættes i den kommunale sygepleje, søger efter kort tid til en anden arbejdsplads, læser videre eller sygemeldes med stress pga. arbejdspresset. 

En undersøgelse fra VIA University College belyser tre forklaringer på de nyuddannedes hurtige farvel til den kommunale sygepleje:  
De nyuddannede har en teoretisk baggrund i evidensbaseret sygepleje med sig sammenholdt med ældre kolleger, som har en mere praktisk tilgang til opgaverne baseret på erfaring.

De nyuddannede oplever for hurtigt et forventningspres, som de har svært ved at leve op til pga. manglende erfaring.

De nyuddannedes forventning om tid og plads til refleksion og fordybelse kan sjældent imødekommes i en travl hverdag.

Undersøgelsen anbefaler, at den kommunale sygepleje giver plads til fordybelse og refleksion i f.eks. faciliterede refleksionsgrupper. Mulighed for følgeskab med en erfaren kollega nævnes også, og endelig opfordrer undersøgelsen til at se på de ressourcer, de nyuddannede kan bidrage med ift. hvilken hjælp og sparring, de endnu har behov for. ’

Læs hele undersøgelsen ’Forventninger til de nyuddannede sygeplejersker i den kommunale sygepleje’ her. 

/hbo  

PRO som bro

De to sygeplejersker og forskere, Mette Kjerholt og Stine Thestrup Hansen, har udgivet artiklen ’PRO som bro til en helhedsorienteret tilgang til patienter med hæmatologiske kræftformer.’ Artiklen er udgivet i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund nr. 39/2023. 
PRO står for PatientRapporterede Oplysninger og er et spørgeskema, patienten selv udfylder om helbredstilstand, livskvalitet og funktionsniveau.

Artiklen beskriver et forskningsprojekt, hvor PRO blev introduceret til patienter med hæmatologiske kræftformer for at forbedre plejen ved at gøre den personcentreret. Studiet er sat i verden af Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Formålet med artiklen er at diskutere resultater fra studiet op mod organisatoriske vilkår, og om den personcentrerede tilgang kan opnås med PRO i klinisk praksis.

I studiet blev ni sygeplejersker observeret under konsultationer med patienter og efterfølgende interviewet. Resultaterne viste, at sygeplejerskerne oplevede oplysningerne som relevante for deres udførelse af plejen, men at de ikke havde mulighed for at bruge dem i deres konsultationer inden for de rammer og den tid, der var til rådighed.

Konklusionen er, at sygeplejen i studiet ikke blev mere personcentreret på baggrund af PRO-besvarelserne, da brugen af PRO var begrænset af afdelingens rammer og vilkår.

/mne

Kendt forsker stopper

Tove Lindhardt har udmærket sig i sygeplejefaglige forskningskredse gennem 25 års projektledelse og beskæftigelse med bl.a. tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet, den ældre medicinske patient, medinddragelse af patienter og pårørende, empowerment og forebyggelse af genindlæggelser.

Hun er sygeplejerske, ph.d og seniorforsker på Herlev og Gentofte Hospital og har nu efter mange år sagt sin stilling op. Hun tager afsked med manér den 30. januar, hvor Herlev Hospital inviterer til afskedsseminar og sygeplejesymposium med seks oplægsholdere.

Programmet starter kl. 15.15 og slutter kl. 18, hvor der vil være en efterfølgende reception. Talerne tæller bl.a. forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, og fhv. formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler.

/mne