Verdens største spørgeskemaundersøgelse om åndelige og eksistentielle behov hos danskerne

Introduktion
Den danske læge og forsker Tobias Anker Stripp har sammen med et forskerhold fra Syddansk Universitet (SDU) gennemført den hidtil største kvantitative befolkningsundersøgelse om åndelige og eksistentielle behov.

Metode
104.137 danskere på 18 år eller derover blev tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. Af dem har 26.678 responderet på undersøgelsen og danner dermed grundlaget for den forskningsartikel, der den 12. marts 2023 blev publiceret i det anerkendte engelsksprogede videnskabelige medicinske tidsskrift ’The Lancet’.

Deltagerne i undersøgelsen repræsenterer demografisk et bredt udvalg af befolkningen. De blev spurgt om åndelige og eksistentielle behov i fire kategorier:

• Det religiøse
• Det eksistentielle
• Det generative (forstået som at gøre godt for andre og give af sig selv, give noget videre)
• Behovet for indre fred.

Resultater
81,9 pct. af de adspurgte svarede, at de indenfor den sidste måned havde mindst et stort eller meget stort åndeligt eller eksistentielt behov. Danskerne scorede højest på behovet for indre fred, efterfulgt af generativitet, det eksistentielle og sidst det religiøse.

Dårligt selvrapporteret helbred, lav livstilfredshed og dårlig livskvalitet var blandt de faktorer, der øgede sandsynligheden for at have åndelige eller eksistentielle behov.

Kommentar
I artiklen bruger forskerne det engelske begreb ’spirituality’, som de definerer på en måde, så det på dansk bedst oversættes med både åndeligt og eksistentielt.

De definerer desuden det danske samfund som værende post-sekulært, hvilket indebærer, at det åndelige og eksistentielle landskab er broget og i høj grad praktiseres privat (det vil sige ikke nødvendigvis i etablerede institutioner og trossamfund).

Som sygeplejersker, der virker i en hospicekontekst, glæder vi os over, at der nu foreligger solide og valide data, der underbygger en erfaring, der er grundlæggende for det palliative felt: at mennesket er et komplekst og sammensat væsen, der i alvorlig og livstruende sygdom skal mødes i sin helhed af fysiske, psykiske, sociale og åndeligt-eksistentielle behov og livsytringer.

Sygepleje som fag har fra begyndelsen haft som sit anliggende at møde hele mennesket i sygdom og nød.

Det er nødvendigt, at vi efter mange årtiers biomedicinske tunnelblik omsider igen tager højde for, at særligt de meget syge mennesker skal mødes af andet og med mere end medicinsk behandling.

I hospicesammenhæng er vores erfaring, at det ikke nødvendigvis kan og skal handle om mange ord, men at det i høj grad er måden, vi møder patienter og pårørende på, måden vi tilrettelægger et bad eller et måltid, udsigten fra sygesengen, brugen af symboler, musik, ritualer og indretningen af rummene.

Implikationer
Resultaterne af undersøgelsen viser os, at åndelige og eksistentielle behov i befolkningen generelt men især hos de meget syge vægtes højere, end vi muligvis har forestillet os. Det kan vi i sundhedsvæsenet ikke negligere.

Men resultaterne fortæller os også, at behovene i dag udtrykkes på andre måder og i et andet sprog, der kalder på vores opmærksomhed. Videre undersøgelser må vise, hvordan den åndelige og eksistentielle omsorg til tiden kan tage sig ud, så den resonerer med befolkningens faktiske behov.

Kirsten Bühler er sygeplejerske og diakon.