Videreuddannelse i oftalmologisk sygepleje får erfarne sygeplejersker til at blive

Uddannelsen er en investering i den enkelte sygeplejerske og øger det tværfaglige samarbejde samt kvaliteten i patientforløbene. Øjensygeplejersker, som har deltaget i uddannelsen, vil kunne arbejde på tværs af klinikkerne og operationsafsnittet med bredere tværfaglig forståelse og indsigt i det fulde patientforløb.

Uddannelsens procesforløb
Den sygeplejefaglige ledelse i Afdeling for Øjensygdomme beslutter i marts 2020 at etablere en øjenuddannelse for erfarne sygeplejersker, og første hold starter marts 2021. Første år var en prøvehandling, som bibragte os nogle erfaringer, og hvor uddannelsen blev justeret i forhold til Hold 2 – særligt ud fra de evalueringer, vi fik fra deltagerne.

Til Hold 3, der begyndte i september 2023, blev uddannelsen justeret igen i forhold til antal, deltagerkreds samt indhold. Bl.a. bliver der indlagt to internater på uddannelsen og oprettet studiegrupper på tværs af afdelingerne, så der bliver større mulighed for netværksdannelse, se Figur 2.

Uddannelsens sammensætning
Det første af uddannelsens to år består nu af 13 hele undervisningsdage med cirka en måneds interval. Alle subspecialer i øjensygdomme er repræsenteret med undervisning af sygeplejersker og speciallæger i en repræsentativ fordeling. Uddannelsen består af forelæsninger og gruppearbejde med teoretisk fokus.

Derudover er der praktiske øvelser og fælles refleksioner med rig mulighed for sparring og vidensdeling. Det første undervisningsår afsluttes med et internat, hvor deltagerne bl.a. præsenterer en sygeplejefaglig case for de øvrige deltagere. Lederne fra de repræsenterede afdelinger bliver inviteret til at deltage ved case-præsentationen.

Ved starten af det andet år på uddannelsen vælger hver deltager et forbedringsprojekt med en tildelt vejleder i egen afdeling. Med baggrund i Forbedringsmodellen vurderer den enkelte deltager i samarbejde med sin vejleder, hvad deltageren ønsker at opnå med sit forbedringsprojekt, samt hvordan dette implementeres.

I processen med forbedringsmodellen er det nødvendigt med prøvehandlinger; det vil sige, at den enkelte deltager afprøver sit forbedringstiltag i lille skala for at kunne evaluere og justere til en efterfølgende større forandring.

Eksempler på et forbedringsprojekt kan være en mere optimal procedure begrundet med empiri: For eksempel udarbejdelse af en ny informationsvideo eller at øge akutte patienters forståelse af ventetid, samt et struktureret oplæringsprogram til nyansatte operationssygeplejersker ved hjælp af specialespecifikke kompetencekort.

Efter udarbejdelse af forbedringsprojektet fremlægger sygeplejersken projektet for afdelingens øvrige medarbejdere og forklarer, hvordan det er tænkt implementeret samt involverer de relevante parter heri.

Forbedringsmodellen er fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og er implementeret på Aarhus Universitetshospital som et redskab til at skabe ændringer i strukturer og processer, der kan medføre bedre kvalitet for den enkelte patient. Modellen handler ikke om, hvad god kvalitet er - mere om, hvordan man kan opnå den kvalitet og forbedring, som er målet i det enkelte tilfælde (4).

De didaktiske overvejelser, der ligger bag beslutningen om at benytte modellen, udspringer af et ønske om at bibringe afdelingen nogle kvalificerede tiltag, der vil kunne implementeres i et udviklingsperspektiv. På denne måde forsøges at etablere en kultur, hvor den enkelte sygeplejerske vil forholde sig reflekterende og undersøgende over egen praksis, så udviklingstiltag og implementering af disse ikke ligger fjernt for sygeplejersken.

Det har også en betydning, at modellen er enkel i sin struktur og dermed let at forstå og agere ud fra, og hermed bliver læringsperspektivet udbygget. Hensigten er at styrke deltagernes læringsproces og gøre den opnåede viden fra uddannelsen relaterbar og mulig at benytte i egen kontekst i dagligdagen.

Undervisningen på uddannelsen varetages af såvel eksterne som interne undervisere. Der undervises bl.a. i øjensygepleje rettet mod de forskellige sygdomme, kultur, relationel koordinering, læring, transfer, forråelse, sygepleje til den ældre patient, social sygepleje, viden om unge og utilstrækkelighed, adfærdsprofiler, sygepleje til børn og unge, akutsygepleje, kræftsygepleje og kommunikation mv.

Emnerne evalueres og justeres løbende. Emnerne er dels valgt på baggrund af ønsker fra sygeplejerskerne, dels valgt af den sygeplejefaglige ledelse med henblik på at give sygeplejerskerne de kompetencer, der er brug for i den fremadrettede patientbehandling. Derudover underviser læger repræsenteret ved de 16 subspecialer, som Afdeling for Øjensygdomme er opdelt i.

Deltagernes forudsætninger
På Hold 1 i 2021-2022 inviterede Afdeling for Øjensygdomme på AUH to sygeplejersker fra Regionshospitalet Gødstrup sammen med ti sygeplejersker fra AUH. Det var et opstarts-år, og vi ønskede at afprøve konceptet i mindre skala.

På AUH lagde vi til grund, at sygeplejerskerne skulle ansøge om deltagelse med en motiveret ansøgning. Vi fik flere ansøgninger, end vi kunne optage på holdet. Opstarten var succesfuld i den forstand, at vi havde ramt rigtigt i forhold til ønsket om videreuddannelse.

De deltagende sygeplejersker på Hold 1 var i alderen 36-55 år. På holdet var der en gennemsnitlig erfaring på 20 år som uddannet sygeplejerske, derudover havde de deltagende sygeplejersker i gennemsnit 11,6 års erfaring med øjenspecialet. Desuden varetog deltagerne på Hold 1 en del specialfunktioner på afdelingerne som f.eks. klinisk vejleder og specialeansvarlige.

På Hold 2 i 2022-2023 inviterede vi sygeplejersker fra tre regioner, hvor i alt seks øjenafdelinger og klinikker deltog. På det andet hold var deltagerne mere blandet i alder og erfaring. Det aldersmæssige spænd var 27-60 år. Den gennemsnitlige erfaring som uddannet sygeplejerske på dette hold var 17,3 år, og erfaring inden for øjenspecialet var på 9,6 år. Flere af deltagerne på dette hold havde ligeledes specialfunktioner som arbejdsmiljørepræsentanter, koordinatorer og specialeansvarlige.

Hold 3 ligner Hold 2 i aldersfordeling og erfaring som sygeplejerske. Der er dog en nedadgående kurve i erfaring inden for øjenfaget, hvilket er forventeligt i takt med, at flere sygeplejersker gennemgår uddannelsen.
Hold 3 er udvidet med deltagere fra alle øjenafdelinger i Jylland og på Fyn, se Figur 3-5.

Transfer af læring
Gennem udvikling, udformning og afvikling af uddannelsen var der opmærksomhed på transfer af den opnåede læring (5). Transfer i denne forbindelse refererer til, hvordan der kan ske overføring af viden og kunnen fra én situation til en anden. Der er her fokus på, hvordan den tilegnede viden fra Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje, kan overføres til egen praksis.

Inden uddannelsens start sendte vi refleksive spørgsmål til deltagerne om, hvad den enkelte sygeplejerske selv kunne være opmærksom på for at øge niveauet af læring. Dette i et forsøg på at hjælpe deltagerne til at synliggøre over for sig selv, hvilke forventninger der måtte være til eget engagement, motivation og self-efficacy (6).

Self-efficacy
De deltagende sygeplejersker blev i uddannelsen introduceret til begrebet self-efficacy, som er et begreb, der henviser til den enkeltes tiltro til eller overbevisning om, at man kan udføre de handlinger, der vil føre til det ønskede resultat.

Personer med høj self-efficacy vil være villige til at yde en større indsats for at tilegne sig det materiale, der undervises i, fordi man vil have en forventning om, at man er i stand til at tilegne sig denne viden. Modsat vil lav self-efficacy medføre mindre engagement og dermed også mindre læring (6).

Følgende spørgsmål blev sendt til hver enkelt deltagende sygeplejerske inden start på uddannelsen. Spørgsmålene blev stillet med henblik på at øge den enkelte sygeplejerskes opmærksomhed på egen transfer og læringspotentiale.

• Hvor motiveret er du til at starte på denne uddannelse?
• Hvor engageret føler du dig i dit arbejde?
• Hvad forventer du at få ud af denne uddannelse? (Skriv meget gerne nogle konkrete og kortsigtede mål)
• Hvad er dine forventninger til dig selv under denne uddannelse? (Igen, meget gerne konkrete og kortsigtede mål)
• Hvordan lærer du bedst? (F.eks. sidde hjemme og læse materialet selv, gruppearbejde, forelæsninger osv.)
• Hvordan kan du bidrage til et positivt undervisningsmiljø igennem uddannelsen?
• Hvilken gevinst tænker du, at din afdeling får af, at du deltager i denne uddannelse?

Refleksion omkring transfer af læring er et tilbagevendende tema under hele uddannelsen, ligesom det har været vigtigt, at der blev skabt et rum for vidensdeling mellem deltagerne (5). Tilbagemeldinger fra deltagerne var, at netop vidensdeling blev anset som meget lærerigt og inspirerende.

Sygeplejerskernes tilfredshed med uddannelsen
Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje er dynamisk og udvikles kontinuerligt. Derfor er feedback fra deltagerne essentielt. Deltagerne medvirker til forbedring af uddannelsen via et tilsendt evalueringsskema, som tilsendes efter hver undervisningsdag.

Evalueringsskemaet giver et indblik i, hvad deltagerne synes om indhold og pædagogisk formidling. Efter endt undervisningsforløb på Hold 1 blev der foretaget en evaluering efter Delphi-metoden blandt deltagerne og tilrettede uddannelsen til Hold 2 (7). Delphi-evalueringsmetoden er en evalueringsform, som både er summativ og formativ, idet alle deltagerne blev bedt om at skrive 2-4 udsagn om, hvad de mener, har fungeret godt/ikke godt på uddannelsen, hvorefter en anden deltager har tilkendegivet sin (u)enighed med de pågældende udsagn (7).

Både den lægefaglige og sygeplejefaglige undervisning blev evalueret højt i forhold til det læringsmæssige udbytte og formidlingsevne.

Generelt var der i evalueringerne ønsker om mere sygeplejefagligt indhold, hvilket vi tilrettede til Hold 3.

Samtlige deltagere på Hold 1 tilkendegav, at det var motiverende og berigende at få yderligere faglig viden om sygepleje i øjenfaget. Stort set alle deltagerne tilkendegav, at de efter uddannelsens første år følte sig som en mere fagligt dygtig øjensygeplejerske i bredere forstand samt, at de havde øget fokus på egen faglighed og yderligere glæde i den kliniske hverdag.

En sygeplejerske fra Hold 1 beskriver i evalueringen:

”Med uddannelsen har jeg fået et stort indblik i andre øjensygdomme og -lidelser end dem, jeg selv arbejder med dagligt. Det betyder, at jeg har mere fokus på min faglighed, og jeg har fået mere arbejdsglæde.”

Citatet kan indikere, at den pågældende sygeplejerske har fået en større tilknytning til afdelingen, idet det daglige arbejde er knyttet til en større arbejdsglæde efter gennemførelse af uddannelsen. Desuden giver sygeplejersken udtryk for, at hendes faglighed er styrket, og dermed har uddannelsen været medvirkende til at være professionsudviklende. Dette underbygges af en udtalelse fra en anden sygeplejerske:

”Uddannelsen har i stor grad styrket min faglige viden om øjensygdomme, og jeg har fået større forståelse af min egen faglighed.”

Uddannelsens deltagere tilkendegav, at den overordnede struktur med variation i undervisningsformen og hele undervisningsdage med pause mellem dagene var positivt. Undervisningsforløbet tilrettelægges, så man i de enkelte afdelinger fortsat kan få driften til at hænge sammen, når der skal undværes sygeplejersker til uddannelsen.

Flere deltagere fandt kravet om et forbedringsprojekt umiddelbart overvældende, men var enige i, at det ville bidrage til at løfte et fælles ansvar om at skabe udvikling i afdelingen.

En sygeplejerske sagde:

"Jeg har en større tryghed i øjenfaget, og min basisviden er blevet større efter at have deltaget. Jeg føler, at jeg har mere bredde på min faglighed og en mere overordnet forståelse af specialet, og det er jeg glad for!"

Sygeplejersken giver udtryk for en større tryghed i øjenfaget og øget faglighed hvilket kan tolkes som, at uddannelsen har medvirket til større arbejdsglæde og tilknytning.

I evalueringen via Delphi metoden fra hold 2 var der stor enighed om, at det er unikt at være sammen med andre sygeplejersker inden for samme speciale og have muligheden for at erfaringsudveksle på tværs af landet. Efter denne evaluering blev der etableret studiegrupper på hold 3 på tværs af afdelingerne med henblik på at øge relations- og netværksdannelse.

Deltagerne evaluerede den lægefaglige og sygeplejefaglige undervisning rigtig højt og var meget interesseret i fælles refleksioner, der kunne koble teori til praksis.

Konklusion og perspektiv
Tiltagene får erfarne sygeplejersker til at blive i specialet
Vores tese var, at vi kunne udvikle en uddannelse til øjensygeplejersker med henblik på at udvikle kompetencer, forstærket professionsforståelse og større tilknytning og dermed kunne få erfarne sygeplejersker til at blive i øjenspecialet.

I Afdeling for Øjensygdomme kan vi konkludere, at 12 sygeplejersker startede på uddannelsen på Hold 1, og at alle 12 sygeplejersker et år efter afslutning stadig i dag arbejder med øjenspecialet. Derfor er tesen om, at uddannelse for erfarne øjensygeplejersker kan få dem til at blive i specialet, blevet bekræftet på Hold 1. Det begrunder vi også med de udtalelser, som deltagerne på holdet er kommet med.

Resultatet skal sammenholdes med, at der i samme periode var en udskiftning på 10 pct. på Afdeling for Øjensygdomme AUH – det vil sige, seks ud af 61 rejste blandt afdelingernes øvrige øjensygeplejersker.

Resultaterne fra Hold 2 kommer efter endt uddannelse i foråret 2024.

Uddannelsens forløb
Uddannelsen startede i 2021 som et internt redskab til at få erfarne sygeplejersker til at blive i specialet og arbejde målrettet med kompetenceudvikling.

I 2022 besluttede vi at udvide programmet til flere øjenafdelinger. Det skabte en god dynamik på holdet samt et større grundlag for sparring og vidensdeling og dermed generering af nye ideer på tværs af regionale grænser.

Fra efteråret 2023 blev uddannelsen i oftalmologisk sygepleje udbudt til alle øjenafdelinger i landet. Vi vil fortsat monitorere, hvor stor betydning kompetenceudviklingen har for den enkelte sygeplejerske samt, om det fortsat kan bidrage til øget tilknytning og lyst blandt de erfarne sygeplejersker til at blive i specialet, - eller om andet skal udvikles som et supplement.

Øjensygeplejerskerne hos de praktiserende øjenlæger har også udvist stor interesse for at deltage, og vi vil på sigt arbejde for, at dette bliver muligt.

Implikationer for afdelingen
De sygeplejefaglige ledere oplever, at uddannelsen har været professionsudviklende for de sygeplejersker, der har været afsted på uddannelsen, og at den faglige viden er væsentlig øget.

Der opleves et stort engagement i at være med til udvikling af sygeplejen og patientforløbene i afdelingen. Det har også vist sig at være et positivt rekrutteringsparameter, da sygeplejersker, som søger stillinger i Afdeling for Øjensygdomme, spørger ind til deres mulighed for at komme på uddannelsen.

At kunne se frem til at deltage på uddannelsen kan være motiverende, og de sygeplejefaglige ledere oplever, at sygeplejerskernes tilknytning til afdelingen øges. Sygeplejerskerne beskriver, at med de karriereveje, der er mulighed for i afdelingen, kan de se sig selv i stillingen i mange år fremover.

Forbedringsprojekter
På AUH er sygeplejerskerne i gang med at lave forbedringsprojekter som udløber af uddannelsen. De fleste har valgt at lave projekterne sammen med en eller to kollegaer. Hvert hold får en mentor, der kan give vejledning undervejs i processen. Vejlederne er de uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejersker.

Vi forventer, at disse forbedringsprojekter fører til øget udvikling samt initiativer til at lave oplæg, abstracts og artikler.

Vi har i beskrivelsen af uddannelsen lagt op til, at forbedringsprojekterne skal initieres i egen afdeling.

Sygeplejefaglige input fremadrettet
Vi ønsker kontinuerligt at forbedre uddannelsen og er derfor hele tiden på udkig efter nye sygeplejefaglige input. Vi har kontaktet kolleger i Norge, Sverige og England og vil på baggrund af denne viden tilpasse uddannelsen yderligere til fremtidige hold (8-10).