Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Forretningsorden

Her finder du Addiktiv Sygeplejes forretningsorden.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje

Forretningsorden for Bestyrelsen

 

1. Konstituerende møde

Bestyrelsen afholder sit første, konstituerende møde hurtigst muligt efter generalforsamlingen. Mødet ledes af det medlem med længst anciennitet.

 

2. Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen bør repræsenteres indenfor det addiktive speciale i overensstemmelse med kompetenceprofilerne.

Det tilstræbes, at alle bestyrelsesmedlemmer aktuelt arbejder inden for det faglige område, eller i øvrigt har erfaring/kompetencer med området.

 

3. Formand og næstformand

Formand og næstformand vælges ved almindeligt stemmeflertal.

Formanden repræsenterer bestyrelsen og selskabet udadtil, leder møderne og orienterer om væsentlige forhold.

I hastesager kan formanden træffe beslutninger på bestyrelsens vegne efter forudgående forsøg på at opnå flertallets tilslutning.

Næstformanden fungerer i formandens fravær.

 

4. Indkaldelse og mødefrekvens

Formanden indkalder til møde med minimum to ugers varsel og fremsender dagsorden og bilag inden samme frist.

Mødedatoer fastlægges så vidt muligt på det konstituerende møde.

 

5. Beslutningsdygtighed

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

6. Beslutningsprotokol

Bestyrelsen fører en elektronisk protokol.

Referatet fra foregående møde godkendes ved mødets start af alle medlemmer.

Referater indeholder:

-Årstal, dato og sted

- Navne på deltagere

- Godkendt dagsorden

- Beslutninger og kort begrundelse

- Navn på referent

 

7. Inhabilitet

Medlemmer med særinteresse i en sag deltager ikke i beslutningen.

 

8. Revision

Bestyrelsen sikrer behørig revision.

 

9. Revisionsprotokol

Revisionsprotokollen forelægges bestyrelsen ved hvert møde.

 

10. Fysisk og elektroniske møder

Møder kan afholdes fysisk eller elektronisk, når der er flertal og formen er hensigtsmæssig.