Nyhed
Registrer din specialuddannelse
Dansk Sygeplejeråd samarbejder med flere myndigheder om, at få flere specialuddannede sygeplejersker. Desværre er ikke alle specialuddannede registreret korrekt i DSR og i autorisationsregistret, hvorfor DSR beder om, at du registrerer dig via nedenstående link.
Publiceret:
31. januar 2024
Senest opdateret:
31. januar 2024
Kære sygeplejerske
Dansk Sygeplejeråd (DSR) har bedt Fagligt selskab FSAIO opfordre de sygeplejersker, der har gennemført en specialuddannelse, om at registrere det på 'Min Profil' i DSR og i Autorisationsregistret i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er vigtigt for DSR at kende det samlede antal af sygeplejersker, der har gennemført en specialuddannelse. DSR har brug for oplysningerne i den løbende dialog med både arbejdsgiverne og myndighederne ift. at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med specialuddannede sygeplejersker.
Hvis du eller din kollega har gennemført en specialuddannelse, vil vi opfordre til at få det registreret både på din profil i DSR og i Autorisationsregistret.
Du kan via følgende link se, hvordan du registrerer dig hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
FSAIO