Om FaSam

Et historisk perspektiv
Der har været fokus på arbejdsmiljøforhold igennem flere århundreder. Faktisk blev forskellige arbejdsbetingede sygdomme allerede beskrevet af de gamle romere, grækere og ægyptere. Den gang var det hovedsaglig lidelser forårsaget af arbejdet med metaller, som var i centrum. Arbejdsmiljøarbejdet blev for alvor professionaliseret i sidste halvdel af attenhundredetallet. I år 1878 ansatte den engelske sennepsfabrik ”Coleman Ltd.” sygeplejerske Phillippa Flowerday.

Arbejdsmiljøsygepleje i Danmark
Danske arbejdsmiljøsygeplejersker er beskæftiget i både offentlige og private virksomheder. Her er de ansat i lang række funktioner, f.eks. som Arbejdsmiljøkonsulent, Arbejdsmiljøkoordinator, Arbejdsmiljøleder, Arbejdsmiljørådgiver i HR, Personalekonsulent, Projektleder, Arbejdsmiljøkoordinator, Tilsynsførende i Arbejdstilsynet, Udviklingskonsulent og Underviser.

Arbejdsmiljøsygeplejersker er både er ansat i stillinger som konsulenter, ledere og undervisere, og findes de på alle niveauer i organisationen.

Arbejdsmiljøsygeplejerskens kompetencer
Arbejdsmiljøsygeplejerskens spidskompetencer:

• ​​​arbejdsmiljøsygeplejersken arbejder helhedsorienteret
• arbejdsmiljøsygeplejersken kender roller og kompetenceområder inden for det danske arbejdsmiljøsystem
• arbejdsmiljøsygeplejersken besidder en stor viden om sundhedsfremme og forebyggelse
• arbejdsmiljøsygeplejersken er en stærk koordinator og organisator, eksempelvis i forbindelse med projektledelse
• arbejdsmiljøsygeplejersken medvirker til at forebygge
• arbejdsskader, eksempelvis: arbejdsulykker og erhvervssygdomme
• arbejdsmiljøsygeplejersken er bevidst om egne muligheder på virksomhederne, med særlig vægtning på det psykosociale område
• arbejdsmiljøsygeplejersken indgår i samarbejde med andre arbejdsmiljøprofessionelle
• arbejdsmiljøsygeplejersken planlægger, gennemfører og evaluerer relevante projekter i eget praksisfelt.

 

ARBEJDSMILJØSYGEPLEJE I DANMARK

Et kort overblik - november 2019

Vores historie, skrevet af Julie Staun

UK forskning har bekræftet, at arbejdsmiljøsygeplejersker (AMS) har eksisteret siden 1817. Dokumenter viser, at ikke kun ulykker og behandlinger blev praktiseret, men forebyggelsesstrategier og uddannelsesprogrammer for de ansatte var højt på dagsordenen.

Den første AMS i Danmark var Agnes Henriksen ansat hos Galle & Jessen i 1939:

https://fohneu.org/national-representatives/members/denmark

I 1951 oprettede Agnes den første ERFA-gruppe og i 1954 en forening, der ville være forgænger for FaSAM.

Det er tydeligt i 1951, at gruppen, der bestod af 7 medlemmer, var opmærksom på nødvendigheden af ​​specialiserede uddannelsesprogrammer.

Siden 1951 er der gjort en stor indsats for at etablere en avanceret uddannelse for denne gruppe af sygeplejersker.

Fagligt Selskab for Arbejds- og Miljøsygeplejersker (FaSAM)

I Fagligt Selskab for Arbejds- og Miljøsygeplejersker (FaSAM), er vores vision, at arbejdsmiljøsygeplejersker skal være centrale aktører i nuværende og kommende arbejdsmiljøstrategier. Vi ønsker at understøtte arbejdsmiljøsygeplejerskernes udvikling, og arbejder med videndeling, faglige møder, årskurser og samarbejde med vores internationale og europæiske kolleger.

I 1993 lancerede the Royal College of Nursing (RCN) oprettelsen af the Federation of Occupational Health Nurses within EU (FOHNEU). Danmark (FaSAM) var medstifter sammen med de resterende 6 EU-medlemslande.

I perioden 1999-2014 havde Danmark præsidentposten i FOHNEU. Dette var, og er stadig en position, der indebærer udvikling og samarbejde med centrale arbejdsmiljø interessenter i EU.

FOHNEU er officiel partner med EU-OSHA; støttes af EU-Kommissionen; the International Commission on Occupational Health (ICOH); og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Arbejdsmiljøsygeplejerskerne er den eneste sygeplejespecialist gruppe, der har fået et særligt dokument udgivet af WHO: ”The Role of the Occupational Health Nurse in Workplace Health Management.” (www.fohneu.org)

I 1996 var medlemskabet i FaSAM på 38 - der var stadig et fravær af relevant sygeplejerskeuddannelse inden for området.

Et gennembrud blev opnået i 1997 ved en kontakt formidlet af The Royal College of Nursing til the University of Sheffield UK

Et kvalificeret uddannelsesprogram der bl.a. omfattede undervisning fra the University of Sheffield UK, og den blev etableret og udbudt i 1998 sammen med DSR. Undervisning og sygeplejerskernes kompetencer efter endt uddannelse blev evalueret af the University of Sheffield.

I perioden 1998-2006 blev uddannelsen gennemført 4 gange med en markant positiv effekt på FaSAM-medlemskab.

I 2008 blev uddannelsen udbudt for femte gang. Der manglede to sygeplejersker for at uddannelsen kunne gennemføres, men desværre meldte DSR, at de ikke kunne bakke op om det reducerede deltagerantal. De tilmeldte kursister og undervisere blev informeret om, at uddannelsen var aflyst.

Indholdet af kurset er vedlagt som, Bilag 2.

Arbejdsmiljøsygeplejerskernes virke

Arbejdsmiljøsygeplejerskerne lægger vægt på at støtte og motivere den enkelte og gruppen på arbejdspladsen til at deltage aktivt i forandringsprocessen, tage medansvar og dermed påvirke egen situation

Fysisk og psykisk trivsel i et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et af de mest værdifulde aktiver og dermed en vigtig strategi. I den forbindelse anvender arbejdsmiljøsygeplejerskerne deres viden om sygedom og sundhed. Det vurderes om påvirkninger fra arbejdsforhold kan medføre sygdom på kortere eller længere sigt, og de eventuelle forebyggende handlinger bliver igangsat.

Arbejdsmiljøsygeplejerskers arbejdsområde

Gennem tiden har arbejdsmiljøsygeplejersker været ansat i mange forskellige funktioner, eksempelvis:

Tilsynsførende i Arbejdstilsynet; Arbejdsmiljøchef; Arbejdsmiljøkoordinator; Arbejdsmiljørådgiver, Arbejdsmiljøkonsulent, HR-chef, HR-konsulent, Personalekonsulent, Projektleder, Udviklingskonsulent og Underviser.

 

Sundhedsbegrebet inden for arbejdsmiljø

I 1977 udvidedes arbejdsmiljølovens område fra alene at omfatte sikkerhed, til også at omfatte sundhed. ”Det udvidede sundhedsbegreb” har i arbejdsmiljøsammenhænge, givet anledning til misforståelser, idet begrebet alene knytter sig til en juridisk praksis, uden en definition af hvad sundhed er.

Man kan derfor opleve, at arbejdsrelaterede sundhedsrisici forbliver uidentificerede og følgelig uændrede. I et forsøg på at arbejde med sundhedsbegrebet, har arbejdspladserne anvendt energi på ændring af personlige livsstilsfaktorer og "sundhedskontrol", uden sammenhæng med arbejdsforholdene. Denne praksis er ikke det samme som biologisk overvågning i risikoområder og er problematisk.

Hvis man havde fokuseret på arbejdsrelaterede sundhedsfaktorer hos Siemens og Vestas i 2016, kunne eksponeringer i den danske vindmølle industri have være identificeret. Kompetente front-line sundhedsmedarbejdere med baggrund i klinisk observation og praksis, ville med fokus på medarbejdere og deres håndtering af kemiske stoffer, have haft mulighed for at forebygge de kroniske lungesygdomme hos de130+ medarbejdere. Som sygeplejersker har vi en bred sundhedsfaglige baggrund og vi arbejder målbevidst på at inddrage de mange forskellige faktorer, som omgiver det enkelte mennesker og grupper af mennesker i virksomhederne.

 

Den fejlslagne arbejdsmiljøstrategi

I 2016 udtalte beskæftigelsesministeren at Danmark havde en fejlslagen arbejdsmiljøstrategi. Der blev nedsat en ekspertgruppe, som udarbejdede en ny strategi for arbejdsmiljøområdet.

FaSAM forsøgte at påvirke ekspertgruppens arbejde- desværre uden held. Rapporten fra ekspertgruppen giver ikke håb om en ændret arbejdsmiljøstrategi i Danmark, og FaSAM frygter, at man gentager tidligere strategier, hvor det aldrig lykkedes at definere og implementere sundhedsbegrebet.

Data i bilag 1 illustrerer en tydeligt manglen på udvikling.

Her ses, at hverken erhvervssygdomme eller arbejdsulykker er forebygget og reduceret i antal. Der er således uændret problemer med kræft, hudsygdomme, muskelskeletsygdomme, øresygdomme, og luftvejssygdomme.

Som det fremgår af de ønskede oplysninger om situationen i de andre nordiske lande har Danmark med 33 medlemmer langt det laveste antal. Samme beklagelige billede ses i FOHNEU, hvor Danmark er det land med lavest medlemstal.

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2020-1/blandt-chokoladefroeer-...