Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Endnu engang har Corona virus spændt ben for vores generalforsamling

Vi havde håbet at kunne gennemføre, når blot vi gjorde det virtuelt. Den seneste tids ekstra stramninger gør det imidlertid umuligt for bestyrelsen at mødes, hvilket betyder, at vi også må aflyse den virtuelle generalforsamling.

Publiceret: 

27. januar 2021

Senest opdateret: 

16. marts 2023

Af:

FS19

fs19@dsr-fs.dk

Vi har besluttet, at formandens beretningen, fremlæggelse af regnskab og budget samt generel orientering fra bestyrelsen gøres tilgængelig på vores hjemmeside.

Der er ingen indkomne forslag til generalforsamlingen (ud over vores eget forslag om ændringer i vedtægterne), eller nye der har meldt sig til bestyrelsen. Derfor udsætter vi valg til bestyrelsen til efterårets Landskursus, som vi fortsat har forhåbninger og forventninger om kommer til at løbe af stablen som planlagt.

Bestyrelsen fortsætter således uden valg indtil vores generalforsamling i november 2021.

Ovenstående om udsættelse af generalforsamling og dermed valg til bestyrelsen, er i overensstemmelse med mulige løsninger for de faglige selskaber, foreslået af DSR pga. Coronapandemien. Alle medlemmer har fået besked om dette via mail fra Kolding Fjord, derfor sendes nyheden ikke ud som notifikation, til de af jer, der følger nyheder på hjemmesiden.

Som en ekstra overraskelse til jer, har vi fået en aftale i hus med Niels Moth Christensen, der rigtig gerne vil fortælle mere om den nye diabetessygeplejerske uddannelse. Oplægget vil også være tilgængeligt på vores hjemmeside.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Nina Johansen (Formand)

Susanne Myrup Houe (Næstformand og sekretær)

Sille Kidmose (Kasser og webredaktør)

Dorrit Dylmer (Medlemsservice og landskursuskoordinator)

Hanne Hegedys (Ansvarlig for SIG grupper og sociale medier)

Nermin Serifovski (Observatør)