Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Legater

Vejledning om ansøgning af friplads eller legater

Ansøgning
Det Faglige Selskab for Gastroenterologiske Sygeplejersker uddeler friplads til årskurset og legater til kongresdeltagelse og uddannelsesstøtte hvert år.

Du SKAL have været medlem af det faglige selskab i minimum 12 måneder for at få friplads eller et legat. Hvis du er heldig at få tildelt friplads eller et legat, skal der gå et år, før du kan søge igen.

Det faglige selskab uddeler op til 7500 kroner per person til kongresdeltagelse eller uddannelsesstøtte. Der er ansøgningsfrist to gange om året nemlig den 1. januar og 1. september - ansøgningerne behandles på det kommende bestyrelsesmøde herefter. 

Ansøgningsskema til kongresdeltagelse eller uddannelsesstøtte kan findes her

Hvis du modtager støtte, skal du selv lægge penge ud. De vil efterfølgende blive refunderet ved indsendelse af kvitteringer til vores kasserer. 

Skemaet sendes til mailen: fs35.gastro.sygepleje@gmail.com.

Ved friplads til årskurset bliver kursus, forplejning og overnatning betalt. Ansøgningsfrist og ansøgningsskema kan ses under fanebladet Årskursus.

Ansøgning til N-ECCO school
Dette initiativ fra ECCO har til formål at give nye sygeplejersker inden for IBD specialet mulighed for at deltage i et IBD fokuseret kursus. N-ECCO School foregår som et endagskursus og består af foredrag og workshops fra sygeplejersker, diætister og læger. Målet er at forbedre IBD sygeplejen i hele Europa.

Blanket til ansøgning om deltagelse ved N-ECCO school i Stockholm 2026 kan findes her

Ansøgningsfrist 1. september 2025.