Nyhed
Bliv medlem af SIG Kirurgi!
Kirurgien bør også være repræsenteret ved en SIG gruppe i FS K&T. Pia Gammelgaard Elbrønd, Klinisk sygeplejespecialist, Odense Universitetshospital har derfor taget initiativ til oprettelse af en ny gruppe, SIG hjertekirurgi, og søger derfor medlemmer fra alle fire hjertecentre i Danmark.
Publiceret:
15. januar 2025
Senest opdateret:
15. januar 2025
Bliv medlem af SIG Kirurgi!
Det er altid spændende at høre præsentationen af de forskellige SIG gruppers arbejde på tværs af Danmark på det årlige landskursus i det faglige selskab.
Kardiologien er spændende, men jeg savner, at kirurgien også er repræsenteret ved en SIG gruppe. Derfor har jeg lyst til at oprette en ny gruppe, SIG hjertekirurgi, og søger derfor medlemmer fra alle fire centre i Danmark.
Jeg forestiller mig, at vi kunne samarbejde om og løfte sygeplejen til den hjertekirurgiske patient i forhold til:
• Mental sundhed
• Diabetes
• Infektion/VAC-behandling
• Delir
• Patientinformation
• Ernæring
• Udskrivelse/opfølgning
• Patient- og pårørendeinddragelse
• Teknologiske løsninger
Skriv til mig, hvis du er interesseret og vil høre mere om, hvad det indebærer at være medlem af en SIG gruppe. Du skal være medlem af DSR, FSK&T og have din leders accept af deltagelse i gruppen.
Bedste hilsener
Pia Gammelgaard Elbrønd
Klinisk sygeplejespecialist, T1
Odense Universitetshospital
Pia.elbroend@rsyd.dk