SIG-atrieflimren
En gruppe af sygeplejersker fra hele Danmark med særlig interesse for patienter med atrieflimren. Vi vil gøre en forskel!
Om vores SIG-Gruppe
Vores overordnede formål er:
At udveksle viden og erfaringer på tværs af landet – herunder at uddanne sygeplejersker i Danmark ved regelmæssigt at afvikle NAU - National Atrieflimren Uddannelse i samarbejde med BMS/Pfizer
At være platform for forskning og udvikling på landsplan indenfor sygepleje til patienter med atrieflimren
At medlemmer i SIG-atrieflimren dygtiggør sig via undervisning af specialister indenfor atrieflimren og behandling heraf samt deltager i landskurser, kongresser, temadage mv.
Medlemmer i SIG-atrieflimren per januar 2024
Ulla Dam- Schmidt (Formand)
Sygeplejerske med klinisk specialfunktion
Frederiksberg/Bispebjerg Hospital
Kardiologisk Ambulatorium Y
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
Tlf: 2028 2744
Margit Brinck (Næstformand)
Sygeplejerske
Hjertemedicinsk ambulatorium
Odense Universitetshospital
Kløvervænget 47,
5000 Odense C
Tlf. 2184 9328
margit.brinck@rsyd.dk
Ina Qvist
Projektsygeplejerske, ph.d., cand.scient.san. (kasserer)
Hjertesygdomme, Århus Universitets Hospital
Palle Juul Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Tlf: 2992 4363
inaqvist@rm.dk
Marianne Pilgaard Frederiksen (Web-ansvarlig)
Sygeplejerske
A140/A240 Hjertemedicinsk afdeling
Vejle Sygehus
Beriderbakken 4
7100 Vejle
Tlf: 7940 6403
marianne.pilgaard.frederiksen@rsyd.dk
Stine Rosenstrøm
Klinisk sygepleje specialist, ph.d, postdoc,
Hjertemedicinsk afdeling
Amager-Hvidovre-Glostrup Hospital
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre
Tlf: 3027 7208
stine.maria.rosenstroem@regionh.dk
Signe Stelling Risom
Sygeplejerske, seniorforsker
Afdelingen for hjertesygdomme
Herlev og Gentofte Hospital
Kildegårdsvej 28
2900 Hellerup
Tlf. 5163 2786
signe.stelling.risom@regionh.dk
Mette Asencio Orellana
mette.asencio.orrelana.01@regionh.dk
SIG-Atrieflimren har en lang tradition for årligt at arrangere NAU – National Atrieflimren Uddannelse. Kurset henvender sig til sygeplejersker med interesse i atrieflimren.
Aktuelt holder NAU pause på grund af manglende sponsor. Vi arbejder dog intenst på etablering af samarbejde med ny sponsor og dermed også på næste kursus. Vi håber igen at kunne invitere til spændende læring og hyggeligt socialt samvær i efteråret 2024.
Info vedrørende tilmelding vil blive offentliggjort her på hjemmesiden og på vores APP FSK&T
.
Vi har i samarbejde med MSD og Boehringer Ingelheim udarbejdet pjecerne "Atrieflimren guide" og ”Når hjertet flimrer”. Pjecerne er tiltænkt som redskab til både sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Begge publikationer er desværre i restordre og kan pt ikke bestilles. Der vil komme opdatering snarest…
Atrieflimren guide
I samarbejde med MSD har vi lavet folderen "Atrieflimren guide". Folderen kan anvendes af sundhedsfagligt personale på sygehusafdelinger, i hjemmeplejen, hos praktiserende læger og andre, der er i berøring med patienter med atrieflimren.
Når hjertet flimrer
Pjecen anvendes i høj grad af sygehusafdelinger, praktiserende læger og andre, der er i berøring med patienter med atrieflimren.
SIG-gruppens årsberetning finder du her
Herunder vil vi give tips og ideer fra de oplæg/foredrag, som er afholdt til vores møder.
Vidste du, at…..
….. jo højere du er, desto større risiko er der for at blive ramt af atrieflimren. Det viser en stor dansk undersøgelse blandt 18.852 københavnere, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift 'European Heart Journal'. Høje mennesker uanset køn har en større risiko for at udvikle atrieflimren end levere mennesker.
Resultatet er ligeledes nævnt i Ugeskrift for læger: Højde og udvikling af atrieflimren | Ugeskriftet.dk
Atrieflimren er del mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse med markant stigende incidens. Der er meget varierende symptomer på arytmien, som ændrer sig over tid fra at være anfaldsvis til at blive konstant.
Atrieflimren i tal
- Minimum 130.000 danskere lever med atrieflimren.
- Atrieflimren opstår især hos ældre over 65 år - fra cirka 0.5 procent hos personer på 55 år til over 10 procent hos personer over 80 år, og det forekommer lidt hyppigere hos kvinder end mænd.
- Flere end 20.000 danskere får diagnosen hvert år.
- Personer over 40 år har en risiko på cirka 25 procent for i løbet af livet at udvikle atrieflimren. Som følge af et voksende antal ældre mennesker i befolkningen de kommende år, er der beregnet en tredobling af tilfælde med atrieflimren frem til 2050.
- Behandlingen er individuel, men målet er altid at:
- nedsætte symptomer
- forebygge blodpropper
- mindske risiko for hjertesvigt
Se en animation af atrieflimrens betydning for hjertets sammentrækning
(kilde: Sundhed.dk)
Vi ønsker, det skal være nemt for enhver med interesse i atrieflimren at indhente gældende behandlingsvejledninger
National Behandlings vejledning for Atrieflimren og atrieflagren. – Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Selskab for trombose og hæmostase
Microsoft Word - AFDK dokumentalistrapport final sep2021 (rkkp.dk
Hindricks, Gerhard, et al. “2020 ESC Guidelines for the Diagnosis and Management of Atrial Fibrillation Developed in Collaboration with the European Association for Cardio-Thoracic Surgery (EACTS): The Task Force for the Diagnosis and Management of Atrial Fibrillation of the European Society of Cardiology (ESC) Developed with the Special Contribution of the European Heart Rhythm Association (EHRA) of the ESC.” European Heart Journal, vol. 42, no. 5, 2020.
Her kan du frit hente viden og inspiration i form af guidelines, studier og artikler omhandlende atrieflimren.
På dansk
Helbredsoplevelser hos patienter med atrieflimren
Selina K. Berg
Tidsskrift for Sygeplejeforskning 3/2006
Nu må de da kende mig!
Vibeke Høgh et al
Klinisk sygepleje. 24 årgang. Nr. 4. (2010)
Patientens oplevelse af at leve med atrieflimren - en oversigtsartikel
P. Johansen et al
Klinisk Sygepleje. 26 årgang. Nr. 3. (2012)
”Det er mit hjerte, det drejer sig om”- Eksistentielle overvejelser hos patienter med atrieflimren
Maria Lien et al
Klinisk Sygepleje. 27 Årgang. Nr. 2. (2013)
Udvikling af sygeplejen til patienter med atrieflimren
Stine Rosenstrøm
Sygeplejersken, vol 9, p. 66. (2014)
Sygeplejestyrede atrieflimren-klinikker – kan reducere antallet af genindlæggelser og mortalitet
Ina Qvist
BestPractice sygeplejersken nr. 13. September (2015)
Når mit hjerte flimrer…
Ulla Dam-Schmidt
BestPractice. Nr. 12 (2016)
Danske studier i udenlandske tidsskrifter
A Year in the Life of a Person Recently Diagnosed with Atrial Fibrillation in Denmark.
Vibeke Høgh et al
International Journal of Person Centered Medicine, Vol. 5, Nr. 4, 2015, s. 166-181.
(AF and health status)
Associations between the diagnosis of atrial fibrillation and aspects of health status: A Danish cross-sectional study.
Vibeke Høgh et al
Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2015
(AF klinik)
Effectiveness of structured, hospital-based, nurse-led atrial fibrillation clinics: a comparison between a real-world population and a clinical trial population.
Ina Qvist et al
Open Heart. 2016 Jan 13;3(1)
(AF klinik)
Management of Newly Diagnosed Atrial Fibrillation in an Outpatient Clinic Setting _ Patient´s perspectives and experiences
Lars Thrysoee et al
Journal of Clinical Nursing doi: 10.111/jocn 13951 (2017)
Cardiovascular exercise and burden of arrhythmia in patients with atrial fibrillation - A randomized controlled trial
Ane Katrine Skielboe et al
PLoS One. 2017; 12(2): e0170060
Exercise-based cardiac rehabilitation for adults with atrial fibrillation (Review)
SS Risom et al
Cochrane Database of Systematic Reviews
Udenlandske studier:
Knowledge and self-management behaviors of patients with recently detected atrial fibrillation
Pamela J McCabe et al
Heart & Lung, vol. 37 (no 2), pp. 79-90. (2008)
Living With Atrial Fibrillation - A Qualitative Study.
Pamela J McCabe
Journal of Cardiovascular Nursing, vol. 26 (no 4), p. 336-344. (2011)
Illness perceptions, coping strategies, and symptoms contribute to psychological distress in patients with recurrent symptomatic atrial fibrillation
Pamela J McCabe
J Cardiovasc Nurs 2012;27:431–44.
Patients’ experiences from symptom onset to initial treatment for atrial fibrillation
Pamela J McCabe et al
Journal of Clinical Nursing, 24, 786–796 (2014)
AF klinik
Nurse-led care vs. usual care for patients with atrial fibrillation: results of a randomized trial of integrated chronic care vs. routine clinical care in ambulatory patients with atrial fibrillation
Jeroen ML Hendriks et al
European Heart Journal, March 27. 2012.
The effect of a nurse-led integrated chronic care approach on quality of life in patients with atrial fibrillation
Jeroen ML Hendriks et al
Europace, Vol. 16, p. 491499.
Cost-effectiveness of a specialized atrial fibrillation clinic vs. usual care in patients with atrial fibrillation
Jeroen ML Hendriks et al
Europace 2013;15:1128–35.
Patient knowledge and perceptions of atrial fibrillation and anticoagulant therapy: effects of an educational intervention programme.
DA Lane et al
Int J Cardiol 2006;110:354–8.
Best practice for atrial fibrillation patient education
D.A. Lane et al
Curr Pharm Des 2014;21:533–43.
What patients want and need to know about atrial fibrillation
Pamela J McCabe
J Multidiscip Healthc. 2011; 4: 413–419.
Published online 2011 Nov 3
Angst og depression
The Influence and Depression and Anxiety Symptoms on Health-Related Quality of Life in Patients With Atrial Fibrillation and Atrial Flutter.
B.F. Akintade et al
Journal of Cardiovascular Nursing,vol 30 (no 1), p. 66-73 (2015)
A Systematic Review of Depression and Anxiety in Patients with Atrial Fibrillation: The Mind-Heart Link
Dimpi Patel et al.
Cardiovasc Psychiatry Neurol. 2013; 2013: 159850.
Internetartikler / Rapporter:
AtrieFlimren i Danmark Dansk Atrieflimren Database Dokumentalistrapport Version 1.0 (2016)
Region Hovedstaden (2011), ”Forløbsprogram for hjerte-kar sygdomme”.
Region Hovedstaden (2012) ”Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte – kar sygdomme” 2011
