SIG-hjertesvigt

Elin Fredsted Petersen (Formand)
SLB Vejle Sygehus
Hjertesvigtsklinikken
Hjertemedicinsk afdeling
Kabbeltoft 25
7100 Vejle

Tlf: Hjertesvigtklinikken 79406439 /
A240 Hjertemedicinsk afdeling 79406403
Email

Camilla Thomassen (webansvarlig)
Odense Universitets Hospital
Hjertesvigtsklinikken
Hjertemedicinsk afd. B
Sdr. Boulevard 29
5000 Odense C

Tlf: 65412615
Email

Anne Mette Olesen (Kasserer)
Sjællands Universitetshospital Roskilde
Kardiologisk ambulatorium
Sygehusvej 6
4000 Roskilde

Telefon: 47326124 eller mobil. 30251766
Email

Bettina Rodriguez
Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler
Hjerteambulatorium Y3
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg

Mobil: 30126769 el. tlf: 38163003
Email

Lene Lykke Pedersen
Hjertemedicinsk ambulatorium
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Finsensgade 35
6700 Esbjerg
Email

Hanne Højlund
Herlev Hospital
Borgmester Ib Juulsvej 1, opgang 1 3. sal
2730 Herlev

Tlf: 38689424
Email

Malene Hammer Hansen
Herlev Hospital
Hjertemedicinsk Forskning, Klinik 1
Borgmester Ib Juuls Vej 21
Opgang 6, 3.sal, J1

Email: malene.hammer.hansen.01@regionh.dk

SIG-hjertesvigt og Novartis har i samarbejde udarbejdet en patientpjece, som kan bruges i samtalen med patienten. Pjecen er udarbejdet som er dialogredskab, hvor patientens forløb er skitseret og der er plads til at tilføje deres medicinske behandling.

Palliation

Mortaliteten er høj for hjertesvigtpatienter, derfor bør håndtering af den terminale fase være et fokusområde for hjertesvigtklinikker og kardiologiske afsnit landet over.

Gruppen har fokus på den basale palliative indsats til patienter med hjertesvigt. Der er flere indsatsområder, såsom identificering af, hvornår den palliative indsats bør starte.

Der er internationale retningslinjer for udvikling af indsatsen (1). I disse anbefales tidlig palliativ indsats til patienter med hjertesvigt, uddannelse af kardiologiske sygeplejersker til varetagelse af palliation og forskning i emnet. Nationalt er der ligeledes fokus på palliation til patienter med hjertesvigt. Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 2011 (2) breder palliationsbegrebet ud til alle patienter med kritisk sygdom og disses pårørende. Det understreges at der er behov for udvikling af den palliative indsats til patienter med andre diagnoser end cancer. 

Hjerteforeningen har på baggrund af en tværsnitsundersøgelse med fokus på hjertesvigtspatientens oplevelse (3) af livet med sygdommen i 2014, lavet anbefalinger til forbedringer i behandlingen af hjertesvigt. Heri foreslås blandt andet en tidlig palliativ indsats, bestående af lindring af fysiske, psykiske og sociale symptomer. 

I 2016 kom DCS holdningspapir ”Palliation ved fremskreden hjertesygdom” (4) som er udarbejdet af en del af landets førende kardiologer i samarbejde med psykologer, onkologer og andre med stor viden inden for det palliative område.

Det er vores indtryk at der siden er arbejdet med området mange steder i landet men også, at der er stor variation landet over, hvilken indsats vi tilbyder de terminale hjertesvigt patienter.

På AUH i Århus og Bispebjerg/Frederiksberg Hospital, har man etableret palliative (udekørende) temas i  hjertesvigtklinikkerne og har gode tilbagemeldinger på at de dårligste kan tilses og behandles i eget hjem, af rutinerede hjertesvigt sygeplejersker. Der er vores erfaring at der opnås bedre sygepleje og lindring til patienter med hjertesvigt, når det er sygeplejersker med hjertesvigts erfaring der kører ud.

Anbefalinger i forhold til implementering:
Forsker Karen Marie Dalgaard konkluderer i et systematisk review (4) at der endnu ikke er et valideret og velegnet redskab til identificering af patienten med palliative behov. 

Hjertemedicinsk afdeling i Vejle har som de første i Danmark en overlæge dedikeret til palliation og der er udarbejdet retningslinjer for den palliative pleje og behandling (5). Hvis udvikling og implementering af den palliative indsats til de kardiologiske patienter skal lykkes, er erfaringerne, at følgende forhold har stor betydning:

• Undervisning i palliation og nye tiltag til både læger og sygeplejersker, på morgen møder, personale møder og o.l. 
• Synlige tovholdere, både læger og sygeplejersker, der går forrest og fungerer som sparringspartnere for kolleger i forhold til spørgsmål om konkrete palliativ problemstillinger
• Tværfaglig forankring af palliative tiltag
• At viden og dokumenter er nemt tilgængelig, (retningslinjer der indeholder links til relevante dokumenter)
• Vigtigt at både læger og sygeplejersker har stor viden om muligheder og tilbud til den terminale patient og dennes pårørende.

I gruppen mener vi at patienter med hjertesvigt skal sikres og tilbydes palliative tiltag af den højeste kvalitet. Vi har god mulighed for dette idet vi har patienterne i forløb gennem hele deres sygdom, fra diagnose, gennem behandling til død.

I forhold til mulighed for henvisning til hospice, skal man huske: At være døende er en forudsætning for ophold, det er kompleksiteten i forhold til forestående død, der afgør, om man kan få plads / blive prioriteret til ophold på hospice. Derfor vigtigt ved henvisning til hospice, at kompleksiteten er godt beskrevet.

Kontaktpersoner

Sygeplejerske Elin Fredsted Pedersen, Sygehus Lillebælt, Vejle

Sygeplejerske Bettina Rodriguez , Frederiksberg Hospital

Kilder:

1. Jaarsma T, et al. 2009. ”Palliative care in heart failure: a position statement from the palliative care workshop of the Heart Failure Association of the European Society of Cardiology”. Kan findes på:
   http://www.escardio.org/communities/HFA/Documents/hfa-palliative-care-st...
   2. Sundhedsstyrelsen 2011. ”Sundhedsstyrelsens retningslinjer for palliativ indsats”. Kan findes på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx
2. Hjerteforeningen 2014. ”Livet med hjertesvigt – en tværsnitsundersøgelse”. Kan findes på:http://boccawired.ipapercms.dk/Hjerteforeningen/Rapporter/Livetmedhjertesvigt2014/

4. DCS Holdningspapir ”Palliation ved fremskreden hjertesygdom”. www.cardio.dk
   
   
   

Supplerende litteratur

Hasselkvist, B. (2010) ”Hvordan beskriver kardiologiske sygeplejersker deres forståelse og erfaringer med palliativindsats til hjerteinsufficeinspatienter”; Aarhus Universitet 2010;

Tind Nielsen, K. & Raunkiær, M. (2014) ”Palliativ indsats til ældre med kronisk hjertesvigt”; Nordic Journal of Nursing Research & Clinical Studies; Vård i Norden vol. 34 no. 2 pp. 38-43.

Strachan, P; Joy, C.; Costigan, J & Carter, N. (2014) ”Development of a practice tool for
community-based nurses: The Heart Failure Palliative Approach” European Journal of
Cardiovascular Nursing: Journal of the Working Group on Cardiovascular Nursing of the European Society og Cardiology, vol. 13, no.2, pp. 134-141.

Dalgaard K.M. et al: ”Early integration of palliative care in hospitals: A systematic review on methods, barriers, and outcom.” Palliat Support Care 2014 Mar 13:1-19. Epub 2014 Mar 13.

5. Sygehus Lillebælt retningslinjer for den palliative indsats. Findes på:http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument299286.htm 

Træthed hos patienter med hjertesvigt - information og vejledning til patient og pårørende

Træthed er et stort problem for mange patienter med hjertesvigt. SIG-hjerteinsuffiens har på baggrund af forskning og litteratur udarbejdet en patientvejledning om træthed ved hjertesvigt.

Vejledningen har til hensigt at give patienter mere viden om træthed i forbindelse med hjertesvigt. Hvilke konsekvenser og begrænsninger træthed kan medføre - men også muligheder for at leve med træthed i hverdagen.

Pjecen er baseret på forskningslitteratur - og udarbejdet af SIG-hjertesvigt

Pjecen kan desværre ikke længere rekvireres - vi arbejder på at finde ny sponsor til trykning af pjecen.

En elektronisk udgave af pjecen kan tilgås her

......

PRO (Patientrapporterede Oplysninger) til patienter med hjertesvigt består af standardiserede, digitale spørgeskemaer, som giver læger og sygeplejersker et systematisk og patientnært indblik i patientens symptomer, funktionsniveau og livskvalitet. PRO anvendes som et klinisk redskab til at understøtte sygeplejefaglige vurderinger, identificere tidlige tegn på forværring og kvalificere dialogen med patienten.

I 2026 er PRO en integreret del af den nationale indsats på hjertesvigtområdet og anvendes både i hospitalsregi og i den kommunale rehabilitering. Dette muliggør en sammenhængende opfølgning og systematisk sammenligning af patientens besvarelser på tværs af tid og sektorer, hvilket styrker kontinuiteten i pleje og behandling.

For sygeplejersker bidrager PRO til:

• En mere målrettet og individualiseret opfølgning
• Understøttelse af klinisk beslutningstagning
• Tidlig opsporing af symptomforværring
• Styrket inddragelse af patientens perspektiv i plejeplanlægningen

PRO indgår samtidig som et pædagogisk redskab i patientuddannelse, idet patienten gennem refleksion over egne symptomer og trivsel opnår øget sygdomsforståelse og bevidsthed om egen sundhedstilstand.

Flere medlemmer af SIG-hjertesvigt har bidraget aktivt til udviklingen af PRO-løsningen for hjertesvigt, og gruppen følger løbende implementeringen og anvendelsen af skemaet i de kliniske enheder.

TeleHjerte er et nationalt telemedicinsk tilbud til borgere med hjertesvigt med det overordnede formål at øge patientsikkerhed, tryghed og egenomsorg gennem struktureret hjemmemonitorering. Tilbuddet understøtter et tættere samarbejde mellem patient og sundhedsprofessionelle og er under udrulning i hele landet.

TeleHjerte har en central sygeplejefaglig dimension, hvor monitoreringsansvarlige sygeplejersker varetager vurdering, opfølgning og klinisk handling på baggrund af patientgenererede data.

Hvordan fungerer TeleHjerte?

Patienten får udleveret en tablet (ofte med appen Telma) samt relevant måleudstyr til hjemmebrug. Forløbet indebærer typisk:

• Målinger: Patienten måler selv vægt, blodtryk og puls efter individuelt aftalte intervaller.
• Spørgeskemaer: Patienten besvarer digitale spørgsmål om symptomer som åndenød, træthed og tegn på væskeophobning.
• Overvågning og opfølgning: Data overføres automatisk til en monitoreringsansvarlig sygeplejerske på hospitalet eller i kommunen, som foretager en faglig vurdering og kontakter patienten ved afvigelser eller tegn på forværring.

TeleHjerte fungerer samtidig som et vigtigt element i patientuddannelse, hvor sygeplejersken understøtter patientens forståelse af sammenhængen mellem symptomer, målinger, medicin og hverdagsliv. Dette styrker patientens evne til egenomsorg, rettidig reaktion på symptomer og adherence til behandling.

I SIG-hjertesvigt drøfter vi løbende TeleHjerte med fokus på kvalitet, organisering og udbredelse af tilbuddet på tværs af landet samt sygeplejerskens rolle i det telemedicinske forløb.

SIG-Hjertesvigts årsberetning 2025 finder du her