Stipendium
Her finder du vedtægter for stipendium for medlemmer af FS K&T. Link til ansøgningsskema fremgår af vedtægter. Men findes også nederst på siden.
Stipendium for sygeplejersker – medlem af FS K&T
Stipendiets’ navn er »Stipendium for sygeplejersker, der er medlem af Det Faglige Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker, FS K&T«.
Stipendiets formål er at yde støtte til medlemmer, af FS K&T til dygtiggørelse af kardiologiske, karkirurgiske og thoraxkirurgiske sygeplejersker og udvikling af den kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygepleje
Ansøgeren skal have været betalende medlem af FS K&T de sidste 12 mdr.
Stipendieudvalget har besluttet, at der gives stipendium til kongresser med relevans for kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygepleje.
Ansøgere som får optaget et abstrakt eller en poster til en kongres, prioriteres højere end andre ansøgere
Det prioriteres, at fordele pengene til så bredt et udsnit af kardiovaskulære og thoraxkirurgiske afdelingerne og sygeplejerskerne i landet som muligt.
Stipendiet bestyres af min. 3 bestyrelsesmedlemmer, der udpeges af FS K&T’s bestyrelse. Kassereren skal være medlem af stipendieudvalget.
Stipendieudvalget konstituerer sig med valg af formand for 2 år, svarende til valgperioden for bestyrelsen for FS K&T.
Stipendieudvalget er ulønnet, men er berettiget til at få de med stipendiets administration forbundne udgifter dækket af stipendiets indtægter.
Stipendieudvalget afgør i hvert enkelt tilfælde stipendieportionernes størrelse i henhold til vedtagne kriterier.
Bestyrelsen udarbejder en protokol, hvori stipendieyderens navn og anden relevant dokumentation indføres.
Der er årligt afsat 25.000 kr til udbetaling af stipendiemidler.
Stipendiebeløbets størrelse svarer til kongresgebyret, dog max 3.000 kr.
Bestyrelsen kan beslutte, at en større eller mindre del af det til uddeling værende stipendiebeløb kan overføres til det følgende års uddeling.
I tilfælde af manglende eller relevante ansøgninger beslutter stipendieudvalget, om pengene skal videreføres til næste pulje.
Stipendieregnskabsår er det samme som regnskabsåret for FS K&T. Regnskabet indgår i FS K&Ts regnskab som fremlægges på generalforsamlingen.
Tillæg til og ændringer af stipendievedtægter kan fremsættes af stipendieudvalget. Sådanne forslag skal forelægges bestyrelsen for FS K&T og vedtages på selskabets generalforsamling.
Såfremt FS K&T måtte blive opløst, tilfalder stipendiemidler et stipendium med samme formål, som skal administreres af Dansk Sygeplejeråd.
Uddeling af stipendium sker efter skriftlig ansøgning fra det enkelte medlem på fortrykt ansøgningsskema.
Ansøgningsskema findes på selskabets hjemmeside - her
Ansøgningsfrist: d. 1. februar, 1. maj, 1. august, og 1. november
Modtageren forpligter sig til at skrive en artikel/referat om kongressen til FS K&T's hjemmeside eller Tidsskrift ”Cirkulation”. Artiklen sendes pr. e-mail til kasserer senest en måned efter deltagelse.
Modtageren får tildelt det anviste beløb, når der udover ovennævnte artikel/referat foreligger original dokumentation af de afholdte udgifter.
Original dokumentation kræves af hensyn til revisionen.
Afslag sendes skriftligt med begrundelse herfor.
Ansøgningen stiles til Legatbestyrelsen og sendes til kassereren
Malene Haugaard Hansen
Malene.Haugaard.Hansen1@rsyd.dk