Hjerteforeningens forskningsudvalg har én ledig plads
... og opfordrer højt kvalificerede forskere inden for rehabiliteringsområdet til at søge om at blive medlem.
Forskningsudvalgets opgave er at bedømme ansøgninger om Hjerteforeningens og Børnehjertefondens støtte til forskning i hjerte-kar-sygdom. Medlemmer af Hjerteforeningens forskningsudvalg består af aktive og erfarne forskere med kompetencer inden for sundheds- og samfundsvidenskab.
Hjerteforeningen søger et medlem med forskningskompetencer inden for rehabilitering
Det nye medlem skal have ekspertise inden for rehabilitering, gerne, men ikke nødvendigvis, inden for hjerte-kar-sygdom. Der efterlyses ekspertise inden for ét eller flere af følgende områder: Fysisk rehabilitering - Psykisk rehabilitering - Social rehabilitering - Sektorovergange
Sådan søger du
For at komme i betragtning til en plads i forskningsudvalget, skal du sende en ansøgning til Hjerteforeningen senest mandag d.9.marts 2026 kl. 9.00.
Læs mere om Hjerteforeningens forskningsudvalgs arbejde og om hvordan du søger en plads i forskningsudvalget her.