Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Interessegruppen for sygeplejesker som arbejder på det sociale område

Her ses alt indhold for interessegruppen for sygeplejesker som arbejder på det sociale område

Dette netværk er et fagligt netværk for sygeplejersker, som arbejder på det sociale område i kommunerne fx på bosteder, indenfor psykiatri, misbrug eller udsatte.

Netværket er oprettet med afsæt i flere henvendelser fra sygeplejersker, som savner kolleger at sparre med på dette område. Sygeplejerskerne fortæller, at de savner et netværk, hvor de kan drøfte udvikling og udfordringer på et område, hvor der traditionelt set ikke er ansat særlig mange sygeplejersker.

Sygeplejerskerne oplever, at de sundhedsfaglige tilsyn mange steder bidraget til et øget fokus på det sundhedsfaglige felt. De sundhedsfaglige tilsyn har afdækket udfordringer med kvaliteten af sygeplejen fx indenfor medicinhåndtering og journalføring, hvilket har medført at flere kommuner har ansat flere sygeplejersker. Der er desværre en tendens til, at disse sygeplejersker ofte rejser igen, da det kan være svært at trænge igennem på et område, hvor man fortrinsvis har haft fokus på de socialfaglige kompetencer.

Mange sygeplejersker, der arbejder på det sociale område, oplever således at stå lidt alene, og det er her et fagligt netværk måske kan være en mulighed for at få nogen at sparre med.

Man skal være medlem af FSSK for at være med i det faglige netværk. Medlemsskb af FSSK koster 300,- kr. årligt og indmeldes kan ske her: https://dsr.dk/faglige-selskaber/sygeplejersker-i-kommunerne/#Medlemskab

 

Fagligt netværk for sygeplejersker på socialområdet har følgende formål:

  • At give mulighed for at lære andre sygeplejersker at kende, som arbejder på det sociale område
  • At tilbyde et rum for sparring og udvikling tilbyde et netværk til nye sygeplejersker på socialområdet – at hjælpe hinanden i gang
  • Sparring om ny lovgivning, tilsyn mv. i forhold til at arbejde ud fra en lovgivning, der ikke altid passer på det sociale område
  • Erfaringsudveksling
  • Afholde temadage målrettet sygeplejersker på det sociale område

 

Interesserede sygeplejersker kan kontakte Pia: prb@randers.dk eller tlf. 20 35 51 37