Det er kun sygeplejersker, der har tilstrækkelig bred og dyb viden til at observere, analysere og evaluere patienters/borgeres samlede behov for sygepleje. Med andre ord – sygeplejersker skal planlægge plejen og vurdere, hvor i forløbet andre faggrupper eventuelt kan overtage sygeplejefaglige opgaver.
Tove Lindhardt, Seniorforsker, RNT, MScN, PhD,
-Det er dybden og bredden i den faglige viden de forskellige faggrupper har, der skal være styrende for det tværfaglige samarbejde.
-Mit budskab, som hviler på forskning, er:
Det er kun sygeplejersker, der har tilstrækkelig bred og dyb viden til at observere, analysere og evaluere patienters/borgeres samlede behov for sygepleje. Med andre ord – sygeplejersker skal planlægge plejen og vurdere, hvor i forløbet andre faggrupper eventuelt kan overtage sygeplejefaglige opgaver.
Nej - vi skal ikke sidde på et kontor og koordinere
-Det betyder IKKE, at sygeplejersker skal sidde på et kontor og koordinere, slår Tove helt fast og fortsætter:
- Observation og vurdering af patientens/borgerens tilstand og behov for indsats kræver, at sygeplejersken i høj grad er ude hos sin patient/borger. Desuden er er medinddragelse af patienten/borgeren en forudsætning for målrettet, relevant og effektiv sygepleje, der passer med patientens individuelle behov.
- Vi kan kun tilpasse sygeplejen til den helt konkrete patient, når sygeplejersken rent faktisk har kontakt med og kender den patient eller borger, der har behov for sygepleje, siger Tove og konstaterer:
-Individualisering og tilpasning af sygeplejen til den enkelte borger/patient er afgørende for patienttilfredshed og det forebygger genindlæggelser.
Organiser sygeplejen, så sygeplejersker kan bruge deres viden og kompetencer
-Det betyder, at sygeplejen skal organiseres, så sygeplejersker har tiden og den organisatoriske støtte, der gør dem i stand til at observere og tale med patienten/borgeren i de kritiske faser i et forløb. På en hospitalsafdeling er det mindst en gang i hver vagt og på alle de kritiske tidspunkter i et patient- eller borgerforløb.
- I kommunerne kan det oversættes til, at sygeplejerskerne laver sygeplejefaglige vurderinger hyppigt og i øvrigt har tæt kontakt med dem, der kommer i hjemmet til dagligt. Det skal tænkes ind i kommunernes rehabiliterings - og palliationsforløb.
- Pointen er, at hyppigheden også er en del af vurderingen og planlægningen, siger Tove.
I tider med mangel på sygeplejersker SKAL
..sygeplejersker:
- have ansvar for sygeplejen i patienters/borgeres samlede forløb
- observere og vurdere i kritiske faser i forløbet
- kende borger/patienter tilstrækkeligt godt til at kunne individualisere sygeplejen
Krav til organiseringen af sygeplejen
- Sygeplejersker skal kunne være tilstede tæt på patienter/borgere i overgange mellem sektorer, interne afdelinger i kommuner/hospitaler, ved akutte hændelser eller anden ustabilitet mm.
- Sygeplejersker skal have rammer, der gør det muligt for dem at tage ansvar for sygeplejen i det samlede forløb. Det kræver bla. en god feedback- og læringskultur, tydelig sygeplejefaglig ledelse helt tæt på i dagligdagen og ordentlige dokumentationspraksis og -redskaber.
- Sygeplejersker skal have mulighed for at lære patient/borger at kende for at kunne opbygge en tilstrækkelig relation og forståelse for hele patientens situation. Det skal der skabes tid til i den daglige organisering.