Kendskab giver venskab, professionalisme og øget kvalitet

I mange år har undersøgelser vist (se listen med et udsnit af undersøgelserne herunder), at det øger kvaliteten af borgeres forløb over sektorgrænserne, når sygeplejerskerne i de to sektorer har et godt kendskab til hinanden: Når de ved, hvad kommunen eller hospitalet har at tilbyde borgeren. Når de har en god ide om dagligdagens rutiner i den anden sektor. Når de kan tage telefonen og kender den der tager den i den anden ende, hvis skriftlig kommunikation ikke er tilstrækkelig. 

Konkret handling for at forbedre den relationelle koordinering

Frederiksberg Kommunale Døgnrehabilitering (FKD) og Bispebjerg Hospitals geriatriske afdeling har taget konsekvensen af denne viden. De har oprettet stillinger, der over to år og tre måneder giver sygeplejerskerne konkret og detaljeret kendskab til både geriatrien på Bispebjerg Hospital og døgnrehabiliteringen i Frederiksberg Kommune.

-Der er ingen tvivl om, at kompleksiteten både i borgerens sygdomsbillede og i sundhedsvæsnets organisering omkring den geriatriske patient, er meget høj. Det har optaget sygeplejersker gennem mange år at forbedre overgangene mellem sektorerne i det her komplekse miljø. Og det optager i høj grad også os, siger Lene Merrild, der leder af Frederiksbergs Kommunale Døgnrehabilitering.

Den anden part i det ”os” er Mette Børgesen, der er chefsygeplejerske på Geriatrisk og Palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital. 

-Støttet af mange undersøgelser mener vi, at den vigtigste vej til at forbedre organiseringen omkring de geriatriske patienter, er at øge kendskabet mellem os, der helt konkret skal samarbejde med hinanden om at hjælpe patienter, borgere og deres pårørende gennem sundhedsvæsnet. Det er relationel koordinering på et helt konkret niveau, vi realiserer her, forklarer Mette. 

Systematisk kompetenceudvikling i sygepleje og geriatri

Sygeplejerskerne, der bliver ansat i stillingerne, arbejder et halvt år ad gangen i et rul på afdelinger på Bispebjerg Hospital og på FKD (se de tre forskellige mulige forløb i udviklingsstillingen her på siden).

– Man bliver ansat i det, vi kalder en Tværsektoriel Udviklings- og Kompetencestilling (TUK), forklarer Mette og fortsætter:

– Man kan vælge lidt forskellige spor i forløbet, hvor alle har fokus på geriatri – men også palliation og den sociale dimension af det geriatriske felt. Målet er, at sygeplejerskerne i forløbet kommer til, på et dybt plan, at kende de typiske problemstillinger for borgerne i specialet, de organisatoriske rammer for patienterne samt kollegernes forhold og muligheder for at agere i systemet. Ja – at vi kender hinanden, også som personer, på tværs af FKD og Bispebjerg Hospital, siger Lene, som ser det som fremtidens sygepleje.

– Jeg er overbevist om, at vi om få år vil se denne type stillinger mange steder – måske også inden for andre specialer. Jeg kan allerede se, at vi kunne indgå i et lignende samarbejde med fx neurologisk afdeling, siger Lene.

Vi ved stadig alt for lidt om hinanden på tværs af sektorerne

Lene og Mette vil gerne tiltrække sygeplejersker til TUK-stillingerne, som har interesse for geriatri og for overgange i sundhedsvæsenet generelt.

23-årige Maggie Ruf, der blev færdig som sygeplejerske i juni 2024, er én af dem. Hun skrev sin bacheloropgave om sektorovergange for ældre patienter og har været ansat i en TUK-stilling siden afslutningen af sin uddannelse.

– Jeg har været optaget af at forbedre overgangene mellem sektorerne siden studietiden – ikke kun for den ældre patient, men for alle. I denne stilling kan jeg helt konkret være med til at identificere, hvad der fremmer og hæmmer samarbejdet på tværs, siger Maggie.

– Og min konklusion er: Det handler helt grundlæggende om at kende hinanden og hinandens vilkår og muligheder. Der er rigtig meget, vi ikke ved om hinanden – helt ned til detaljer som: Kan man blærescanne i en kommunal døgnrehabiliteringsplads? Eller at man faktisk – i hvert fald her på FKD – laver en fuld geriatrisk gennemgang af alle borgere. der skal på plejehjem. Hvad sker der egentlig på hospitalet? Hvad prioriterer man dér, osv.

En introduktion til at blive en dygtig sygeplejerske

Da Lene og Mette første gang skulle ansætte sygeplejersker i TUK-stillingerne, forestillede de sig, at det var for erfarne sygeplejersker.

– Men der er ingen grund til, at nyuddannede ikke også kan gå ind i denne type stilling. Derfor opfordrede vi i seneste opslag specifikt nyuddannede til at søge. Det bliver faktisk en rigtig god introduktion til sygeplejerskefaget – og med sygeplejen i centrum hele vejen rundt. Man udvikler de relationelle kompetencer på alle niveauer og samtidig de organisatoriske kompetencer på et højt, men også konkret niveau. For os er de to ting vigtige grundelementer i det at være en god sygeplejerske, forklarer Mette.

Opsamling og refleksion er en professionel nødvendighed

Den kliniske sygeplejespecialist på Geriatrisk og Palliativ afdeling på BBH og Lene Dahl, der udviklingssygeplejerske i FKD, er forløbsmentorer for sygeplejerskerne i TUK-forløbet. Undervejs samler de, de involverede sygeplejersker og faciliterer erfaringsudveksling og refleksion.

– Det er en vigtig del af læringen at få mulighed for at reflektere over og samle op på det, man ser, hører og oplever i hverdagen. Samtidig er vi meget interesserede i at få deres oplevelser og observationer med i udviklingen af samarbejdet på tværs – med det samme, forklarer Lene Dahl og tilføjer:

– I de sidste tre måneder af forløbet er det meningen, at man kan arbejde med et udviklingsprojekt omkring noget, man har fået lyst til at forbedre. Som forløbsmentorer hjælper vi med metoder og overvejelser omkring, hvordan man griber det an. Det er ikke en eksamensopgave – tværtimod er tanken, at man forbereder formidling til kollegerne af det, man har opdaget og fokuseret på i sin kompetenceudvikling, slutter Lene Dahl.

Forskellige forløb på TUK-stilllinger