Nyhed
Hvordan sikrer vi, at fremtidens sygeplejersker trives?
Det spørgsmål var omdrejningspunktet på Ungekonferencen 2025, arrangeret af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden i samarbejde med Lederforeningen og SLS. Få indsigt i de mange inspirerende oplægsholderes svar her!
Publiceret:
24. februar 2025
Senest opdateret:
24. februar 2025
Konferencen samlede studerende, nyuddannede, ledere og forskere for at diskutere de unges oplevelser og behov. Dagen bød på stærke historier, tankevækkende oplæg og konkrete løsninger, der kan gøre en forskel for dem, der står på tærsklen til arbejdslivet.
Her får du vigtige pointer fra dagens mange oplægsholdere.
Konferencen lagde ud med en præsentation af de nyeste undersøgelser fra SLS og DSR.
De unges stemme: Ambitioner, udfordringer og forventninger
Ved Nanna Susé, næstforkvinde i DSR Kreds Hovedstaden, og Nicolaj Laue Juhl, forperson for SLS, delte alarmerende tal:
- 31% af de sygeplejestuderende har overvejet at stoppe på studiet.
- 51% angiver, at det skyldes arbejdsrelaterede forhold, og 41% oplever problemer i praktikken.
- På 7. semester har næsten halvdelen overvejet at stoppe.
Det viser, hvor afgørende det er at sikre gode praktikoplevelser og en stærk overgang til arbejdslivet. SLS har i den forbindelse udgivet bogen “Hånden på hjertet – hvem passer på os?”, der samler trivselsråd og anbefalinger til kliniske vejledere.
Fra studerende til nyuddannet: Hvordan sikrer vi en god overgang?
Ved Dorte Helving Rasmussen, sektionschef i Region Hovedstaden, fremlagde Region Hovedstadens indsats for at styrke kvaliteten i klinisk uddannelse og onboarding. Hun fremhævede vigtige initiativer:
- 81% af de studerende vil anbefale deres praktiksted.
- Men 22% føler sig ikke ordentligt inkluderet.
- Mange nyuddannede oplever et "praksischok", især hvis de tidligt får ansvar for nattevagter.
Regionen har derfor øget fokus på mentorordninger, onboarding-forløb og karriereudvikling for nyuddannede sygeplejersker.
Hvordan ser uddannelsen ud for fremtidens sygeplejersker?
Ved Sussie Heidi Bratbjerg Israelson, institutchef for Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser på Københavns Professionshøjskole
Uddannelsen for fremtidens sygeplejersker står over for flere udfordringer, herunder stigende krav til faglighed, komplekse patientforløb, praksischok hos nyuddannede og behovet for at integrere ny teknologi.
For at imødekomme disse udfordringer arbejdes der med:
· Styrket kobling mellem teori og praksis gennem tættere samarbejde med klinikken.
· Simulationstræning, der giver trygge rammer for færdighedstræning.
· Innovative uddannelsestiltag, som fx peer learning, kombinationsstillinger og kliniske lektorater.
· CPH Honours College i sygepleje, der understøtter fagligt stærke studerende.
· Teknosofikum, et initiativ der fokuserer på teknologiforståelse og integration i klinisk praksis.
Der lægges vægt på livslang læring, sporskifte og merituddannelse for at skabe fleksible uddannelsesveje. Det overordnede mål er at gøre sygeplejerskeuddannelsen mere relevant og attraktiv for kommende generationer.
Sådan skaber vi gode praktikforløb - hvordan kan vi gøre praktikforløbene mere attraktive?
Ved Anne Ankerstjerne Sloth og Jette Mieritz fra Hvidovre Hospital, der har vundet SLS' Praktikpris tre år i træk.
De delte deres opskrift på succes:
- Struktureret modtagelse af studerende med en tydelig introduktion og klare forventninger.
- Fast daglig vejleder, så de studerende altid har en person at gå til.
- Et stærkt læringsmiljø, hvor alle i afdelingen tager ansvar for de studerende.
"De studerende skal føle sig som en del af fællesskabet fra dag ét – det er afgørende for deres trivsel," sagde Jette Mieritz.
Hazing: Når nyansatte testes på den hårde måde
Et af dagens tankevækkende oplæg kom fra Anette Kaagaard Kristensen, Ph.D.-studerende, som forsker i "hazing" – en negativ socialiseringsmetode, hvor nye medarbejdere udsættes for unødvendige prøvelser.
Hendes forskning viser, at op til 75% af nyansatte oplever hazing, hvilket fører til stress, mistrivsel og i værste fald opsigelser. Hun opfordrede til, at der arbejdes bevidst med at skabe en kultur, hvor nye kollegaer føler sig inkluderet fra start.
Herlev Hospitals vikarkorps: En succes for både studerende og hospitalet
Herlev Hospital har haft stor succes med at etablere et vikarkorps af studerende. Camilla Darre, klinisk sygeplejespecialist, fortalte, hvordan de har:
- Givet studerende mere ansvar og faglig udvikling – ikke bare som "ekstra hænder".
- Opbygget en stærk mentorordning, der sikrer tryghed.
- Skabt et velfungerende vikarkorps, der hjælper hospitalet med rekruttering.
"Det er en win-win – studerende får erfaring, og vi får dygtige, motiverede medarbejdere," sagde Camilla Darre.
Er der plads til og brug for mig?
Inklusion af medarbejdere med forskellige behov
Hvordan fungerer det i praksis, når forskellighed betragtes som en styrke for arbejdspladsen?
Ved Mette Saga, direktør hos People Like Us
People Like Us er et unikt mikrobryggeri og bar, hvor inklusion og diversitet er centrale værdier. Over 70 % af medarbejderne er neurodivergente, hvilket betyder, at arbejdspladsen aktivt tilpasser sig forskellige behov og arbejdsstile. Derudover er det et LGBT+ safespace, hvor medarbejdere kan føle sig trygge og accepterede, uanset deres identitet.
Mette Saga fortalte om, hvordan man kan skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot accepteres, men også bliver en styrke. Dette kræver:
- Fleksible arbejdsformer tilpasset individuelle behov.
- Trygge rammer, hvor medarbejdere føler sig set og værdsat.
- En inkluderende kultur, der fremmer samarbejde på tværs af forskelle
People Like Us er et eksempel på, hvordan virksomheder kan tænke nyt omkring rekruttering og arbejdsmiljø, så alle får en reel mulighed for at bidrage med deres kompetencer og talent.
Ledelse af unge: Hvad kræver det?
Ved Karen Christina Spuur, lektor i ledelse på Cphbusiness,som præsenterede de vigtigste tendenser i ledelse af unge:
- Unge vil have meningsfuldt arbejde og tydelig feedback.
- Generation Z forventer fleksibilitet og individuelle hensyn.
- Arbejdspladser bør fokusere på psykologisk tryghed og onboarding-forløb.
Hun opfordrede ledere til at være nysgerrige og involverende: "Hvis vi vil fastholde de unge, skal vi forstå deres behov og skabe en arbejdsplads, der giver mening for dem."
Opsummering: Hvad tager vi med fra dagen?
Konferencen bød på mange vigtige pointer, men én ting står klart: Hvis vi vil sikre fremtidens sygeplejersker, skal vi handle nu.
🔹 Praktikken skal være en prioritet – det har stor betydning for, om studerende vælger at blive i faget.
🔹 En stærk onboarding er afgørende – mentorordninger og struktureret introduktion gør en forskel.
🔹 Arbejdskulturen betyder alt – hazing og eksklusion skal erstattes med inklusion og støtte.
🔹 Unge ønsker en arbejdsplads med mening – ledere skal forstå deres behov og skabe psykologisk tryghed. Vi er forskellige generationer, der mødes i arbejdslivet, hvilket stiller krav til vores evne og villighed til at acceptere det forskellige og se det fælles.
Med dagens mange indsigter er det tydeligt, at vi har et fælles ansvar for at skabe en sygeplejerskeprofession, hvor de unge trives – både under studiet og i arbejdslivet.